Så er legebarnet tilbage med sit tredje album. Han er kendt for sine kærlighedsdvælende hverdagslyrik, ja, til tider tilført lidt naivitet. Han er foreviget igennem sange som Det Glade Pizzabud, Kysse Under Stjernerne og Sommer i Europa. Nu er det altså helt nye sange, der står for skud - det glade pizzabud er glemt, men det er pigerne i flyvske sommerkjoler ikke.
Hr. Nøhr er tilsyneladende vokset indeni, og det mærkes også. Men der er stadig lang vej op til stjernerne. Det kan godt være, at teksterne skal tages for, hvad de er: dagligdagsobservationer tilsat lidt rim og sjov. Men det kan også gå hen og blive for banalt, og ganske enkelt ligegyldigt. På det musikalske plan er der ikke noget nyt på tapetet; det er stadig med guitar og piano i fokus, at Rasmus Nøhr krænger sine tanker ud, gerne til et blues-inspireret drive. Jeg tror nu egentlig, at jeg ville foretrække den der tatovering..