Den hidsige Lombax og den finurlige robot er snart tilbage. Denne gang med action for 1-4 spillere i Ratchet & Clank: All 4 One
Vi er flere på redaktionen der glæder os til denne titel. Apropos titel, så er vi glade for at Insomniac fortsætter tendensen med halvlumre undertitler med All 4 One. Efter navne som Size: Matters, Going Commando eller Up Your Arsenal havde vi dog heller ikke forventet andet.
Skal vi fortsætte i samme dur, kan vi fortælle, at vi denne gang filmede lidt gameplay, og så er spørgsmålet vel bare, om du er med på en kigger?