Skip to main content
Gamereactor Nyheder Ratchet & Clank: Rift Apart
Nyheder

Ratchet & Clank: Rift Apart dominerer de britiske salgslister

Det kan nogle gange være svært at sammenligne salgstal mellem spil, da ikke alle udgivere oplyser disse, og det samme gælder i øvrigt for de mange platforme, som spillene udkommer på. Derfor bliver den…
Jakob Hansen 21 juni 2021

Det kan nogle gange være svært at sammenligne salgstal mellem spil, da ikke alle udgivere oplyser disse, og det samme gælder i øvrigt for de mange platforme, som spillene udkommer på. Derfor bliver den britiske salgsliste (af fysiske spil) ofte anvendt som en form for indikator, og her havde Ratchet & Clank: Rift Apart endnu en forrygende uge, skriver Gamesindustry.biz.

Efter ikke overraskende at have domineret det fysiske spilsalg i lanceringsugen, så solgte spillet faktisk 2% mere i ugen efter lancering. Det er lidt af en sjældenhed, da forudbestillinger typisk sikrer, at den første uge er den mest indbringende.

Der var ikke de store ændringer i den øvrige top 10, men det evigt populære FIFA 21 blev overhalet af Minecraft og røg ned på tredjepladsen, på trods af at den verserende EM-slutrunde er med til at drive salget.

Uden for top 10 blev Forza Horizon 4 den store højdespringer, da spillet drønede op på en 22. plads oven på den imponerende afsløring af Forza Horizon 5 til E3.

Du kan se top 10 herunder:

  1. Ratchet & Clank: Rift Apart (1)
  2. Minecraft Dungeons
  3. FIFA 21
  4. Mario Kart 8: Deluxe
  5. Resident Evil: Village
  6. Animal Crossing: New Horizons
  7. Spider-Man: Miles Morales
  8. Minecraft (Switch)
  9. Super Mario 3D World + Bowser's Fury
  10. Grand Theft Auto 5
Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.