De forskellige planters levende og varierede design var en af de ting, som vi fremhævede i vores preview af Ratchet & Clank: Rift Apart.
Det kan du nu selv få et lidt nærmere kig på, da Insomniac Games har offentliggjort en flot trailer, der kombinerer tidligere viste klip med helt friske billeder. Med frodige jungler, tørre ørkener og en dyster futuristisk metropol virker det til, at Ratchet og banden kommer på noget af et eventyr.
Fokus har i de tidligere trailere særligt været på kamp og våben, men her for vi også nogle glimt af forskellige platformsekvenser, der til tider ser ud til at foregå i et tempo, der næsten er Sonic værdigt.
Har du fået fingrene i en PlayStation 5 kan du inden længe selv prøve kræfter med spillet, da Ratchet & Clank: Rift Apart udkommer d. 11. juni.
