Raunchy er efterhånden en samling rutinerede herrer. De har udgivet fire albums siden debuten i 2004, og har turneret i Europa, Rusland og Kina. Alle bandets plader har haft pæn succes, både mht. anmeldelser og salgstal. Nu er de klar med deres femte udgivelse, A Discord Electric, som ifølge forsanger Kasper Thomsen er deres mest eksperimenterende.
Og det virker umiddelbart ikke som en forkert statement.
Allerede under første nummers falset-intro er det tydelig, at bandet ikke har været bange for at gå nye veje. A Discord Electric viser, at Raunchy er i stand til at eksperimentere med nye retninger og metoder, uden at de giver afkald på deres særegne lyd, som bedst kan beskrives som en blanding af dødsmetal og elektro-pop.
Det går godt, eksempelvis på Dim The Lights And Run og den temmeligt poppede Nght Prty. Derudover byder pladen på nogle af de mest overbevisende riffs fra bandets hånd indtil videre, kombineret med nogle ekstremt iørefaldende melodier.
Det er dog ikke alt sammen en dans på de berømte roser. For nummeret Big Truth, som er blevet til i samarbejde med Mattias og Ole fra de danske indie-wunderkids i Dúné falder temmeligt meget igennem. Det lyder for meget af begge bands, og ikke på den gode måde. Derudover bliver de mange synthesizere lidt for meget for mit vedkommende i længden. Synthesizers kan være gode, men nogle gange er det altså nok med et par guitarer, en bas og en dobbeltpedal.
Når den smule galde er væk, så er A Discord Electric en forbasket god metalplade. Raunchy viser, at de er i stand til at skubbe lidt til deres egne musikalske grænser, uden at bandets gamle fans kommer til at føle sig snydt. Det er pop, men det er dæleme også godt metal!