Skuffelsen blandt Wii U-ejere var stor, da Ubisoft tidligere på måneden meddelte, at deres Rayman Legends var blevet udskudt til september, og i øvrigt ikke var Wii U-eksklusivt længere.
Som plaster på såret lovede Ubisoft en Wii U-eksklusiv demo i april måned, og nu har de afsløret lidt flere detaljer om indholdet. Og selvom det næppe er nok til helt at gøre op for skuffelsen over forsinkelsen, så er det alligevel lidt af en bøf, Ubi serverer.
Det er nemlig spillets såkaldte Online Challenges Mode, som Ubisoft gør frit tilgængelig på Nintendo eShop. Præcis hvad den indeholder, kan du se i denne trailer.