Bag det meget lange navn "Razer BlackWidow V4 Low-Profile Tenkeyless HyperSpeed" gemmer sig en letforståelig navngivningskonvention da du får præcis det navnet siger. Det er et tastatur, det er 4. generation af Blackwidow serien, det er lavprofil, det er TKL, og det bruger Razers "HyperSpeed" trådløse system. Der er dog mere i det end det.
Først og fremmest adskiller designet sig fra den sædvanlige Razer-stil. Det er meget mere subtilt, mere industrielt, og metalfinishen på toppladen føles mere eksklusiv end normalt. Designet er stramt og rent, men jeg kan især godt lide hvordan den tydeligt markerede batteriindikator bruger talrækken til at vise batteriniveauet. Dette aktiveres via en dedikeret knap, og det er virkelig smart. Hvorfor er dette ikke standard i branchen?
Razer hævder "op til 980 timer - i strømbesparende tilstand" men det deaktiverer 1000 Hz polling rate, hvilket gør det ubrugeligt til gaming. Apropos, hvorfor er der ingen 4000 Hz eller 8000 Hz polling rate? Andre Razer-tastaturer kan det. Ved at bruge trådløs tilstand uden strømbesparelse får du stadig en meget solid batterilevetid. Jeg har været lidt inkonsekvent i min brug, men mindst tre dage er realistisk. Jeg brugte kun 10 % på en hel dag, men det afhænger selvfølgelig i høj grad af lysstyrkeindstillinger og intensiteten af brugen, og min oplevelse er at batteret ikke drænes liniært, det kan kører uden problemer, og så pludselig ryger der 20% ud af det blå.
Toppladen er lavet af aluminiumslegering med en hård plastbund og indvendig dæmpningsskum. Det samlede indtryk er meget eksklusivt, meget mere premium end nogle af dens RGB-tunge søskende. Undersiden rummer også et lille rum til donglen. Udtrykket "lav profil" er bogstaveligt her da tastaturet er mindre end 2 cm højt. Kombineret med det slanke design ser det ekstremt moderne og diskret ud på et skrivebord. Det skriger ikke »gaming«, men føles i stedet som et professionelt værktøj til computerarbejde.
Tasterne og kontakterne er også lav profil - ellers ville det ikke hænge sammen, og derfor har lavprofil tastaturer deres egne kontakter. Der er tre varianter: klikkende grøn, taktil (men lydløs) orange og glat lydløs gul. Jeg testede de orange switches. De er efter min mening ikke helt lydløse, især ikke ved reset. Når man fjerner tasterne, kan man se at det meste af støjen kommer fra det skarpe stop når man resetter eller rammer bunden. Stabilisatorerne er smurt, hvilket er dejligt, men også et must for ethvert tastatur der markedsføres som relativt lydløst. Det hjælper så ikke på den hårde lys selve plastikdelen frembringer.
Den trådløse forbindelse fungerer fejlfrit. Det er ikke overraskende at Bluetooth ikke er en brugbar mulighed til gaming, så jeg holdt mig til HyperSpeed-donglen. Den har den ekstra fordel at man kan forbinde flere Razer-enheder til en enkelt modtager. Razer oplyser i øvrigt ikke hvilken Bluetooth-version der bruges, men de understøtter parring med op til tre enheder ad gangen.
Jeg ville have sat pris på en lav håndledsstøtte, især i betragtning af prisen på 1500 kroner.
Uanset om du kan lide det eller ej, kommer du til at bruge Razer Synapse 4. Heldigvis har det længe været et fantastisk stykke software. Ja, det er fokuseret på gamere, men ikke på en overdrevet måde. Det er tydeligvis gennemtænkt med smart afstand mellem elementer og tekst, indstillinger, farver og brugervenlighed. Det er svært at lave tilpasningssoftware der både er kraftfuld og samtidg nemt at bruge, men Razer har klaret det med bravur. Mit eneste problem var at Synapse ikke genkendte tastaturet før jeg havde opdateret firmwaren, men det er ikke usædvanligt for testmodeller der modtages før lanceringen.
Jeg kan virkelig godt lide fornemmelsen af tasterne, hvilket er det vigtigste. De er ekstremt hurtige med kun 2,8 mm vandring. Min primære kæphest med kontakter generelt er reset-tiden, hvor hurtigt en tast vender tilbage til sin startposition, og hvor meget kraft der skal til for at aktivere den igen. Jeg må indrømme, at selvom disse switches er lidt mere højlydte end jeg foretrækker, så er de nær perfekte på alle andre måder. De dobbeltstøbte PBT-taster føles også behagelige at trykke på, selvom jeg har tendens til at trykke hårdere end nødvendigt.
Det er dyrt, men det er også rigtig godt lavet, med en fantastisk skriveoplevelse og fejlfri trådløs ydeevne. Hvad mere kan man ønske sig? Altså, bortset fra en lavere pris, og knapt så højlydt anslagslyd.