Razers sortiment af tastaturer begynder efterhånden at være lige så uoverskuelige som reglerne i amerikansk fodbold, men hvis vi ignorerer TKL- og 75%-udgaver af de forskellige, så er Blackwidow-serien flagskibet når det kommer til rene mekaniske taster, Huntsman for dem der vil have de optiske i to varianter, og Ornata for to udgaver af membran-taster, og så er der Deathstalker der kun findes trådløst.
Den testede udgave havde den gule, der markedsføres som glidende og stille. Det giver dog stadig en markant lyd fra tasterne når man rammer dem, for man trykker dem nemt i bund. Personligt er jeg mest til den grønne, den taktile der godt nok larmer lidt mere, men har en klar fysisk fornemmelse. Den grønne har dog den fordel at aktiverings og reset-punkt er det samme, og den aktiveres lettere end de andre ved 45G - så den føles hurtigere, er smurt med mærkevare smørelse og har fokuslinse til lyset under kontakten, samt er dæmpet lydmæssigt.
Der skal jo helst være noget nyt, og det er der så sandelig også i år for at kunne retfærdiggøre prisen på op til 2.300 kroner. Men med lidt hjælp fra onkel Google kan man hurtigt finde et eksemplar til 1.900 kroner, hvilket dog stadig er en voldsom pris for et tastatur.
Det helt nye er fokus på styring og makro. Ikke bare er der det solide rullehjul der kan laves om fra volumenkontrol til hvad man lige synes den dag, og fire medieknapper, nu er der tre ekstra knapper på siden, et "command dial" i øverste venstre hjørne og fem makrotaster.
Det virker lidt overvældende, men standardindstillingerne gør det faktisk nemt at vænne sig til, således er den ene tast på siden til "snippet" værktøjet i Windows, og selvom at man kan trykke på "command dial" for at skifte funktioner, så er det første en erstatning for ALT+TAB, og så drejer man i stedet for at holde ALT knappen nede og trykke på TAB. Det virker forbløffende meget bedre end at bruge tasterne, og hvis man som jeg bruger sådan en funktion tit, så er det her ærlig talt genialt. Det tog lidt tid, omkring tre uger at vænne sig til for mig.
Ligesom med sine mus har Razer valgt at tastatur og selv håndledsstøtten skal have "underglow" RGB-lys. Det virker fint, det er afdæmpet, og gør mig ikke noget. Lyset går fint igennem tasterne der som forventet er støbte, og selvom at kontakterne under er fremstillet til en specifikation på 100 millioner anslag, så burde det ikke gøre forskel da tasten bliver slidt ekstremt langsomt rent fysisk, og der blot er hul igennem på tasten. Jeg vil dog påpege at det er snart mange år siden at jeg fysisk har slidt et tastatur op.
Man har i øvrigt beholdt det nu nyklassiske design med eksponerede stammer på kontakterne, således at det hele er badet endnu mere i lys, men det virker. Man har rillet både rullehjulet og drejeknappen til makroerne, og jeg har i det hele taget svært ved at sige noget dårligt om den måde designet er på, andet end at jeg ikke er fan af to USB-kabler, og selvom det er en god ide med en USB-port på tastaturer, så skal den ikke sidde på bagsiden, modsat af mig - den skal sidder til venstre i min verden.
Razers Synpase software er nem at bruge - men da det ofte bundles med Cortex, Axon og Central, så bliver det hurtigt vanvittigt mange MB, lidt over 2000 af slagsen faktisk - og det er altså for meget.
Det er uden tvivl et premium-tastatur med premium-funktioner, til en premium-pris og i premium byggekvalitet. Men vi må også være ærlige; grundfunktionaliteten er ikke anderledes end noget til under det halve, og om end at Razers taster efterhånden er ret gode, så findes der andre og for nogen endda bedre alternativer.