Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Razer Blade 14

Lille og transportabel, men stadig pokkers kraftig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Razers mindste model hedder Blade 14. Den er beregnet til "gaming on the go," og ikke overraskende så nyheder den stadig godt af alt det, som den seneste generation af Razer bærbare byder på.

HQ

Faktisk vil jeg gerne slå et slag for skærmen med det samme. Det er en 16:10 1600p IPS skærm med 240Hz. Der er 215 PPI, responstid på under 3ms, og farvegengivelsen er 100% DCI-P3, hvilket passer perfekt ind i Razers mantra om, at deres Blade serie skal kunne bruges til både sjov og arbejde.

Når det er sagt, så skal man ikke bare hovedløst trykke "køb," når man ser en Blade 14 (2023), for der findes to forskellige versioner, hvor den, vi her har anmeldt, er med RTX4070 og 16 GB RAM. Der findes også en version med 32 GB RAM, den kan man dog ikke købe for tiden, så man må nøjes med 16 GB RAM til 3.200 Euro. Amerikanerne er derimod lidt mere kræsne og kan vælge imellem tre forskellige skærme og fem forskellige grafikkort. Lokale priser kendes ikke, da man for tiden kun kan få Blade 14 igennem Razers onlineshop, men mon ikke det snart kommer? Den danske pris må antages, ud fra tidligere prissætning, at være omkring 30.000 kroner, for det er hvad sidste års topmodel lå på - men det afhænger nok af om AMD's CPUer er billigere i indkøb, og om hvad prisforskellen imellem RTX 3080TI og RTX4070 er, for det må antages at RTX4070 trods alt er billigere, da det har færre komponenter.

Jeg kan kun sige at Razer Blade, stadig, har en af de bedste skærme, man finder på en bærbar computer, og de meget levende farver gør den til en fornøjelse at bruge.

Razer Blade 14
Dette er en annonce:

Da mobilitet er nøgleordet, er man gået over til kongen af batterilevetid, AMD, og deres Ryzen 9 7940HS-processor med 8 kerner, 16 tråde og op til 5.2 Ghz ved turbo. Da Razers Blade-serie også tit anvendes til video, billeder og andet arbejdsbrug, passer den perfekt ind, da den, så vidt vides, er den eneste type CPU på markedet, der har indbygget dedikeret AI-hardware i stedet for at gøre alt via software.

Hertil har man valgt et 1TB NvMe-drev, 16 GB DDR5 5600 RAM som standard og et RTX4070, men andre konfigurationer findes også. Der kan nemt opgraderes til 64 GB RAM, og lagerpladsen kan opgraderes til 4TB.

Kølingen er fordampningskammer og Razers eget system. Tastaturet er let og hurtigt, og med RGB til den lyse morgen. Kølesystemet kører med to store blæsere, og producenten blærer sig med, at vingerne i selve blæserne er verdens tyndeste af slagsen.

Computeren er overraskende lille, vejer 1,84 kg og har en bredde på under 18mm. Den er i den klassiske one-piece aluminium, med matsort overflade og integreret musemåtte. Det er møglækkert at røre ved, og oser af kvalitet, det er svært at komme udenom.

Dette er en annonce:

Batterilevetiden er opgivet til 10 timer. Den holder ikke helt, og af åbenlyse årsager slet ikke ved hardcore gaming. Man skal være opmærksom på, at det er målt med RTX4060-udgaven af maskinen. Jeg vil dog mene, at hvis man i den virkelige verden skal holde den slags batteritid, så er det med at slå Eco mode til, alt hvad man kan, inklusiv udelukkende at bruge den indbyggede Radeon 780M grafik, og så slå RTX-kortet helt fra. Jeg fik lidt over 8.5 timer på en opladning, men kun med almindelige batterisparefunktion sat til, det kan sikkert optimeres lidt.

Razer Blade 14Razer Blade 14

Lyden er faktisk bedre end forventet, da det jo ikke er et indbygget dyrt surround-anlæg, der er tale om. Det er meget fornuftigt, som i, blandt noget af det bedste en bærbar kan byde på, og du bløder ikke ud af ørerne grundet skrigende og skrattende diskant, som man gør med mange andre mærker.

Der er fysisk klap til webcam, der for en gangs skyld er 1080p (ekstra point for det), HDMI 2.1, to almindelige USB-A porte og to USB-C porte, der understøtter Thunderbolt. Jeg mangler dog lidt minidisplayport eller lignende, men med HDMI 2.1 går det nok. Strømstikket er desværre proprietært, men det er til gengæld virkelig godt og sidder solidt fast. Og er det ikke nok, så kan computeren også oplade via USB-C.

Og så til tallene.

Kølingen virker fint, og mere til. Ved maksimal belastning er målet 42,6dB, og en CPU temperatur på 86,5 grader, 43,4 i idle. En CPU temperatur på under 87 er virkeligt godt og indikerer også, at den her maskine rent faktisk kan holde til tung brug i længere tid. Grafikkortet er målt til maksimalt 74.6 grader, og 41.4 grader i idle, hvilket også er rigtig pænt.

3D Benchmark


  • Time Spy: 11915

  • Time Spy Extreme: 5592

  • Speed Way: 2684

  • Port Royal: 7182

Assassin's Creed Valhalla


  • 1080p: 109

  • 1600p: 73

Fra Cry 6


  • 1200p: 100

  • 1600p: 82


Red Dead Redemption 2


  • 1080p: 61,19

  • 1600p: 86.24

Total War: Warhammer III


  • 1080p: 90,4

  • 1600p: 55,2

Cyberpunk 2077


  • 1080p: 101,88 Ultra / 106,79 Ray Tracing ultra, uden Frame Generation

  • 1600p: 105,99 Ultra / 73,56 Ray Tracing ultra, uden Frame Generation

Det, der primært trækker ned, er prisen. Selv uden importmoms, afgifter, og distributionsmellemled har jeg svært ved at se, at den koster under 25.000 kroner på nogen måde, og sidste års topmodel lå på 31.000 hvilket er en vanvittig pris for en 14" bærbar rettet imod gaming på farten. Også selvom, at det er komponenter fra øverste hylde.

Razer Blade 14
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk skærm. God batterilevetid. Virkelig god køling.
-
Meget dyr for en 14"-model.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
Razer Blade 14

Razer Blade 14

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Lille og transportabel, men stadig pokkers kraftig.



Indlæser mere indhold