Der er en ny konge i Razer-land. Desværre er man gået bort fra sin sædvanlige navngivning, og har i stedet udgivet to tastaturer, Huntsman og Huntsman Elite som vi her tester. Nuvel, et helt kedeligt navn er det ikke, og vi foretrækker så sandelig dette fremfor anonyme tal og kluntede konsonanter.
Den billigere udgave har ingen RGB, håndledsstøtte, medietaster eller multifunktionshjul, men hvad den dog har er de nye smarte opto-mekaniske taster. Dog er prisen markant lavere. Vi vil dog fokusere på den dyre model her - flagskibet.
Lad os starte med det æstetiske. Der er taget udgangspunkt i Blackwidow X, små diskrete runde LED'er er indikatorerne, og der er en meget stilren og enkelt tilgang til det hele, lidt som Blackwidow Ultimate.
Toppladen er i aluminium, og i øvre højre hjørne er der et par medietaster, og så et multifunktionshjul som indeholder en myriade af forskellige muligheder - personligt vendte jeg tilbage til volumenregulering. Man kan desværre ikke sige at kvaliteten matcher aluminiummet på tastaturet, hjulet er trods alt plast, men det bør dog nævnes at det testede eksemplar var uden de store ujævnheder eller skavanker. Vi testede på samme tid Nommo Pro-højttalerne, her er en separat volumenkontrol der med små hvide dioder diskret angiver lydstyrke, og med Huntsman Elite er disse to ting fuldstændig synkront, det er rigtigt lækkert
Tasterne har en skrifttype der er enkel og letlæselig, det er dog som om at tasterne er placeret en smule tættere sammen end på netop Blackwidow-modellen, og den første uges tid medførte det en del fejlagtige anslag.
Der er ikke noget dække til tasterne, og de er således fuldt eksponeret, et designelement der ikke bare giver væsentligt bedre lyseffekter, men gør tastaturet meget lettere at rengøre. Det lyder som en bagatel, men gør hverdagen med tastaturet bare det lettere.
Undersiden er beklædt med en hel stribe RGB-belysning, som der kom med deres Cynosa Chroma Pro, bare i en lidt mere raffineret udgave. Det fortsætter også på håndledsstøtten, og er årsagen til at denne ikke har samme ergonomi som andre af Razers topmodeller. Det er også årsagen til at den skal sættes på tastaturet med en ny type magnetisk stik, og at der er et ekstra USB-kabel. Her kunne man godt have valgt et USB-C-kabel, der kan trække den krævede strøm, og så eventuelt en adapter. De fleste computere og bundkort nu til
dags har trods alt USB-C som standard.
Håndledsstøtten er i samme fine kvalitet og med imiteret læder som man kender og elsker det, men vinklingen savner jeg nu en gang. Man kan vænne sig til det ret hurtigt, men går man tilbage, så savner man det. Blackwidow-håndledsstøtten er tæt på perfekt i min optik.
Alt betjenes med Synapse 3, og det fungerer helt eminent, og er et forfærdeligt godt stykke software, der formået at have en brugerflade der stadig giver overblik selvom at man har flere ting tilsluttet samtidigt, kombineret med at alt kan synkroniseres med et enkelt klik.
Først vil jeg begræde at de kun kommer i én variant, for fordelen ved andre Razer-modeller har netop været at der var flere varianter. Personligt er jeg vild med taktile og "clicky" kontakter, en dags tid eller to, så går jeg tilbage til linære, stille kontakter.
De optomekaniske har rent visuelt den fordel at de er forstærker med et ekstra sæt "væg" rundt om selve kontakten, sandsynligvis fordi der ikke er en central stamme i dem som normalt. Derimod fungerer de ved at en lysstråle nede i selve kontakten er afbrudt i hvileposition, og når kontakten trykkes ned, så kan lyset passere igennem den hule del af kontaktens stamme.
Uden en midte er der reelt set kun "væggen" af kontakten til at danne fundamentet, så derfor har man fastmonteret metalafstivere, der skal sikrer kontaktens stabilitet. Noget af prisen kan måske forklares i dette, men det medfører også en dobbelt så stærkt kontakt ifølge Razer. Disse hjælper også med det rent lydmæssige, det larmer, næsten som taktile kontakter.
Fordelen er flersidet. For det første kan ingen benægte at lys er hurtigere end fysisk mekanik. Føler jeg mig hurtigere? Måske. Ikke væsentligt, men jeg kan ikke benægte at det føles hurtigt.
Aktiveringspunktet, altså hvor tasten aktiveres, er kun 1,5mm, det er ikke meget, så det er med at passe på ikke at aktivere tasterne ved et uheld. Vi har kigget på nogle af de mange andre keyboards vi har testet de sidste par år, og kan umiddelbart ikke finde nogen med et så tidligt/højt aktiveringspunkt.
Reset-punktet er ikke langt fra aktiveringspunktet, cirka 1mm hvis Razers egne grafer holder, og man har præstationsmæssigt derfor noget der minder meget om en linær kontakt, mens at man har det velkendte klik, der tilføjer noget Razer kalder "debounce delay". Vi tager gerne imod et godt dansk ord for dette.
Prisen er... ja, høj. 1.649,-. Jeg står lidt som da jeg i sin tid skulle anmelde den første trådløse Mamba-mus (den startede med en pris på 1.799 lige da den udkom). Det kan jeg simpelthen ikke forsvare for et stykke plastik, og det er det samme nu. Prisen er alt for høj. Det er muligt at Razer - med rette - anser sig selv for et premium brand, men jeg tvivler stærkt på at der er nogen produktionsmæssig undskyldning for at tastaturet skal koste mere end et Razer Blackwidow Chroma V2.
Så det er hurtigt, det føles godt at bruge, det er ganske lækkert og er meget gennemført lavet, men en knapt så ergonomisk håndledsstøtte og en meget høj pris trækker ned.
