Markedet for tastaturer der er esportsorienterede er benhårdt, og Razer er ikke bleg for at bruge deres momentum og brand til at få så meget af markedet som de kan. Da det oprindelige Razer Huntsman udkom, et tastatur der ikke bare brugte lys til at aktivere et tasteklik i stedet for mekaniske kontakter, men også et virkeligt gennemført og veldesignet tastatur, var der mange der ikke var helt tilfredse med udvalget af kontakter. På andre Razer-modeller, der bruger Razers traditionelle kontakter, kunne man vælge mellem forskellige præferencer af kontakter, og det havde Huntsman ikke.
Det er der nu rettet op på med den linære udgave af den optomekaniske tast, der sidder i Tournament Edition-udgaven, eller TE, og den er stadig hurtig, sådan rigtigt hurtig.
Ja, der findes andre tastaturer der påstår at de er hurtigere end specifikt Razers Huntsman-kontakter, men hvor Gamereactor desværre ikke har et tocifret millionbeløb til at laserteste alle tastaturer vi får igennem, så har vi et næsten lige så godt værktøj her på kontoret, mine 10 fede pølsefingre, og min fingerspitzgefühl, eller mangel på samme.
Men lad os starte fra bunden. Kontakten i tastaturet hedder mundret "Razer Linear Optical Switch", og det insinuerer ret præcist hvad det er vi har med at gøre. Det er naturligvis det hurtigste til dato, og designet sammen med de esportsatleter som firmaet sponsorer ifølge marketingsmaterialet. Efter at have set en del materiale igennem, også fra andre firmaer, begynder man så småt at forstå hvor vigtigt det er for producenterne at ramme rigtigt første gang, og hvor vigtigt det er at kunne validere sine produkter igennem brug af professionelle atleter. Det er ikke noget nyt, det har man set i årevis med eksempelvis sko, og det er en naturlig udvikling der også gør det hele mere professionelt, hvilket er nødvendigt på et mere og mere konkurrencepræget marked.
Desværre er den hårde konkurrence ikke helt slået igennem på prisen, 949.- er stadig en pæn klat penge for et tastatur der hverken har numeriske taster, macro-funktion, håndledsstøtte eller medieknapper. Men sådan er det. Sportsudgaven koster altid ekstra.
Designet er skeleteret med blotlagt bund, det er både pænere rent designmæssigt, og langt nemmere at holde rent end det traditionelle tastaturdesign, hvor tasterne er nedsænket i chassiset.
Det er holdt i et meget rent sort snit med en topplade i aluminium, og bruger et aftageligt USB-C-kabel - tak for det. Det er placeret i øverste venstre hjørne, og som højrehåndet er det virkelig dejligt, især hvis man er typen der vinkler tastaturet bare en lille smule. Der er 5 profiler der kan lagres lokalt. Er der lys i det hele og kan det bruges med Razers dejlige Synapse 3 software? Ja, naturligvis. Det er stadig markedets bedste og mest overskuelige driversoftware, og så er jeg blevet stor fan af Razers Cortex software, der nemt rydder op på computeren.
Kontakten er farvet rød, da denne farve ofte associeres med linære kontakter, hvor den i det almindelige Huntsman Elite er lilla.
Kontakten aktiveres ved 1mm-vandring (1.5mm på det normale Huntsman Elite), stammen under kontakten er solid i bunden, men hul i midten, og når kontakten er i nulposition, så blokerer bunden af stammen for en lysstråle der skydes på tværs. Ved et tryk presses stammen ned til hvor der er hul igennem, og lyset sendes igennem stammen til en modtager der registrerer lyset som et tastetryk. Markedsføringen om lysets hastighed er derfor ikke helt ved siden af, men man glemmer måske lige at resten af signalet stadig kun bevæger sig med almindelig hastighed igennem de mange kontakter og elektriske kredsløb, og dermed kun er 95% af lysets hastighed, sådan i runde tal. Vi taler dog stadig om 300.000 km/s mod 285.000 km/s. Taget i betragtning af at kabel og printbaner samlet set nok er et godt stykke under tre meter, så gør det næppe den store forskel.
Det betyder også færre bevægelige dele, og dermed længere holdbarhed, i Razers tilfælde 100 millioner klik.
Personligt er jeg faktisk mere fan af selve huset og stammen der sikrer en mere uniform fornemmelsen af tasten, og særligt tasteanslaget. Om det er fjedren eller "key stabilizer bar", der er en metalbøjle der hjælper kontakten tilbage i udgangsposition og stabiliserer hele konstruktionen, så er jeg langt mere tilbøjelig til at favorisere denne, da jeg føler at man her, mere end ved andre kontakter, kommer tilbage til nulpositionen øjeblikkeligt, noget jeg anser for ekstremt afgørende for fornemmelsen af et hurtigt tastatur.
Kontakten bruger også kun 40 gram kraft for at blive aktiveret, jeg er egentlig lidt mere fan af 45 gram, men skal det gå stærkt, så øger det bestemt fornemmelsen af en hurtig tast, at der er mindre modstand i kontakten.
Selve tasten er udført i solid dobbeltstøbt PBT-plast, jeg ville dog ønske at man permanent ved alle gaming-tastaturer ville gå over til dobbeltstøbte taster, de giver bare en mere premium-fornemmelse, og en bedre fornemmelse af kvalitet og holdbarhed. Det koster en lille smule lys, men til gengæld er tasternes sekundære funktion også oplyst - i hvid. Ja tak. PBT-tasterne bliver ikke slidt eller glatte over tid, og i modsætning til traditionelle taster slider man ikke ikoner af.
Lyden fra tastaturet er som fra de fleste andre linære taster, plastik der trykkes i bund. Det er hverken godt eller skidt, det er et resultat af den funktion de har. Det skal dog siges at lyden fra PBT-taster bare er mere kompakt og hårdtslående.
Om end at jeg dybest set ville ønske at der også var en håndledsstøtte med, så er det meget gennemført, og rettet hardcore mod konkurrenceorienterede spillere. Der er en masse ting man har skåret væk, og det er der en mening med.
Er man til linære taster bliver man glad, det er en enormt flydende bevægelse man oplever, og jeg har faktisk intet dårligt at sige om kontakterne, hverken til spil eller kontorarbejde.
Men kan vi ikke godt få en udgave med håndledsstøtte, medieknapper og numerisk tastatur? Det her er klart Razers bedste tastatur siden Huntsman Elite. Så skal vi bare have en udgave til dem der ikke forsøger at udleve deres indre esportsatlet - men det er ikke en kritik af Huntsman TE, men en konstatering af at det er så godt at man også bør lave en udgave til dem der laver andet end at spille.