Razer har det med at overraske med produkter der traditionelt set falder en smule udenfor det forventede spektrum. Så sent som sidste år lancerede de eksempelvis en telefon, og tidligere har de da også arbejdet på en Switch-lignende håndholdt. Pointen er at de er utilregnelige, og lige præcis denne identiet skinner også igennem når man første gang støder på deres dedikerede højtalere - Nommo.
Nommo er et sæt højtalere bestående af to satelitter (hvis man vil have en dedikeret subwoofer må man investere mere i et sæt Nommo Pro), og i denne nyere udgave fås de også med Chroma. Det ganske simple, sorte, nær industrielle design akkompagneres nu af dedikeret Chroma-lys på 16.8 millioner farver, der som forventet kan tilpasses igennem deres Synapse-suite. Der er to diskrete hjalp hvorpå at man justere lyd og bassniveau, og indgange til AUX- og hovedtelefoner.

Og så er der vel i grunden ikke længere er den? Jo, for Nommo symboliserer faktisk alt det som Razer gør rigtigt, og også lidt hvad de måske gør forkert. Først og fremmest er designet ganske stilrent, og selvom man godt i et svagt øjeblik kunne misforstå dem som føntørrer, så virker det til at designet er let inspireret af gode gammeldags HIFI-forretninger, hvor blanke, mørke, metalliske højtalere på en tung base stod som et sæt i ottedele og bragede løs. Man ville endda kunne være tilføjelige til at kunne kalde dem retro. Selve enhederne er også robust konstrueret, og føles som om at hvis uheldet nu skulle være ude og man tabte dem, så ville man hverken kunne se det eller høre det.
Man kunne derfor godt blive bekymret over Chroma-integrationen, for bryder lysshowet ikke med det subtile design? Svaret er et overraskende nej, for i stedet for at de bliver til glorificerede lavalamper, så er RGB-belysningen udelukkende i en lille stribe der løber langs bunden af hver enheds base. Man kan selvfølgelig indstille til at gå fuld disko, men ved få klik i Synapse er det et subtilt grønligt skær der svøber sig rundt om bunden af hver enhed. Smagfuldt er måske så meget sagt, men et fint mellemleje imellem barnligt og ren og skær sejt. Desuden er det muligt at skræddersy belysningen mere end bare én fast indstilling. Du kan lade bestemt lys akkompagnere dig når du skruer op for lyden eller bassen. Det kræver at man gider, men hvis man gør, giver det dig en mere personlig oplevelse.

Selve lyden er ganske fortrinlig. Driveren er en glasfiber på tre tommer, som giver en ganske klar og alsidig lyd, der ikke bare fungere til din computer, men også til musik i et køkken, eller sågar til fjernsynet. Faktisk testede vi det delvist som tv-højtalere med en række konsoller, og netop her skinner kvaliteten bare ekstra igennem. Nommo er designet til at give dig den bedste oplevelse muligt på tværs af platforme og lydniveauer, og det mærkes også hvis man justere på bassen, da begge enheder automatisk ændrer på Gain-niveauerne, så det hele ikke drukner i bass.
Desværre mærkes det at dette ikke er Pro-sættet, og når små satelitter får til opgave både at skulle håndtere klar, diskantpræget mellemtone, og bass på samme tid, ja så kan slutproduktet godt gå hen og blive lidt mudret. Heldigvis kommer cylinderformen i spil her, da bassen flyver ud bagfra, og ikke sammen med resten af lydbilledet. Det forhindrer en del af problemet, men har man pengene, så anbefaler vi Pro, hvor man få de lækre satelitter, samt en dedikeret subwoofer der kan tage nogle af vibrationerne associeret med de dybere tonelag.

Stadig, Nommo er stilrent designet, og lyder som en drøm, særligt når man tager begrænsningerne associeret med enhedernes fysiske dimensioner i betragtning. Med Chroma-lys får man den personlige dimension der ofte mangler fra upersonlige, sorte højtalere, men det skal man så sandelig også betale for. Til omtrent 1300 danske kroner er de ikke ligefrem billige, og demonstrere at selvom Razer er villige til at tage den ene risiko efter den anden, så betaler du også et "premium"-produkt. Men det er det charmerende ved Razer, og det belønner vi gerne her.