ReCore

Ved Gamescom havde vi svært ved at finde ud af, hvad ReCore egentlig er. På den ene side er det et visuelt imponerende science fiction-eventyr, hvor heltinden Joule prøver, sammen med hendes diverse robothjælpere, at kaste lys på en begivenhed for mange år siden, der har involveret hendes far. På den anden side ønsker spillet at være en action-platformer med puslespilselementer, der giver masser af spektakulære eksplosioner og mange forskellige våben. Selv efter præsentationen ved Gamescom 2016, der var i selskab med selveste Keiji Inafune, kunne vi stadig ikke finde ud af hvad designfilosofien er.

Inafune, samt hans udviklingsstudie Comcept, arbejder sammen med amerikanske Armature Studios på spillet, som udvikles eksklusivt til Microsoft-platforme, og da de blev spurgt om hvorvidt spillet benytter sig mere af Adventure-virkemidler eller ren og skær action, svarede Inafune i et interview med Gamereactor at han ønsker at benytte begge. Vi hævede et øjenbryn over dette svar, og begyndte at undre os over om denne genreblanding ikke er på bekostning af spillets fokus og balance.

I løbet af vores 30 korte minutter med Recore, fandt vi dog spillets gameplay utrolig overbevisende. Blandingen af platforming og skyderi virkede glat, og spilleren ser og føler indflydelsen fra spillets spirituelle forfædre. Vi spillede med to kompagnoner ved vores side, hvoraf den første er en robothund kaldet Mack, og den anden er en edderkop kaldet Seth, og begge disse kan hjælpe med at kæmpe. Ved hjælp af ét tryk på en knap kan du bytte disse ud med hinanden i bedste tag team-stil. De små hjælpere spiller en stor rolle.

I Recore er din opgave at finde en række energikugler, og bringe et større netværk tilbage online. Netværket har været offline i lang tid, og det er her at Joules far spiller en vigtig rolle. Historien fortælles igennem en række smukke, postapokalyptiske billeder og scener, som helt klar bær Inafunes signatur. Denne grafik er betagende smuk.

Hvis du godt kan lide bare at skyde på alting, så er der også masser af det. Spillere kan opgradere Joules våben, såvel som hendes følgesvende, men hun kan ikke selv blive opgraderet. Du kan vælge din allierede robot ved hjælp af en utrolig ringe og forvirrende menu, og her fandt vi ud af, at Seth og Mack ikke er ens eneste hjælpere. Spillere kan nemlig finde plantegninger for seks robotter i det hele, og finder man nok materialer til at bygge dem, har du flere at vælge imellem, såsom gorillarrobotten Duncan.

Der er desuden også forskellige former for ammunition, fire slags faktisk, og disse kan vælges ved hjælp af D-paddet på controlleren. Rød ammunition er bedst imod røde fjender, blå imod blå, ganske let, men det er altid nødvendigt at benytte sig af den rigtige form for ammunition. Derudover er det også vigtigt konstant at holde sig i bevægelse, da spillet ikke opererer med dække. Joule skal dog en gang imellem stoppe helt op for at løse simple puslespil, og det giver en tiltrængt pause fra de mere action-orienterede dele af spillet.

I forhold til spillets verden er den ganske stor, selv om der ikke som sådan er tale om en sandkasse. Du kan stadig udforske og kigge områder igennem som du tidligere har besøgt. Det er en del af designet at du vender tilbage til gamle områder med nye evner i bedste Metroidvania-stil. Duncan kan eksempelvis knuse store sten, der afslører nye fjender du ikke havde adgang til før.

Udviklerene lover imellem otte og ti timers gameplay, men dem der gerne vil se og gøre det hele kan selvfølgelig lægge mange flere timer til. Det hele ser fornuftigt ud, men spørgsmålet om hvorvidt spillets fokus lider under balancen imellem historie, action og rollespilseventyr står stadig klart. Vi har fået at vide at studiet konstant forsøger at balancere disse elementer, og om hvorvidt det har fungeret, ved vi når spillet udkommer på Xbox One og Windows 10 d. 13 september.