Skip to main content
Gamereactor Nyheder Red Dead Redemption 2
Nyheder

Red Dead Redemption 2 får snart DLSS-understøttelse

Snedækkede skove, søer badet i måneskin og sparsomt vegeterede ørkener. Red Dead Redemption 2 indeholder nogle af spilverdens flotteste og mest varierede landskaber, og inden længe vil PC-versionen af Rockstars sandkassespil se endnu bedre…
Jakob Hansen 7 juli 2021

Snedækkede skove, søer badet i måneskin og sparsomt vegeterede ørkener. Red Dead Redemption 2 indeholder nogle af spilverdens flotteste og mest varierede landskaber, og inden længe vil PC-versionen af Rockstars sandkassespil se endnu bedre ud.

Som en del af den kommenende indholdsopdatering til Red Dead: Online tilføjes understøttelse af NVIDIAS's DLSS til Windows-brugere med et kompatibelt NVIDIA GeForce RTX-grafikkort.

DLSS står for Deep Learning Super Sampling og er en AI-teknologi, der ved hjælp af dedikerede Tensor AI-kerner i NVIDIAS kort øger den grafiske ydeevne. Ifølge Rockstar vil understøttelsen booste frameraten og generere skarpere billeder.

Udover PC er Red Dead Redemption 2 også tilgængeligt på Xbox One, PS4 og Google Stadia. Rockstar har endnu ikke offentliggjort planer for en dedikeret version til de nye konsoller.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.