Skip to main content
Nyheder

Red Dead Redemption kommer til at koste 50 euro til PC

Og så inkluderer det ikke engang alt indhold fra det originale konsolspil.
Jakob Hansen 14 oktober 2024

Red Dead Redemption har haft en lang vej til PC. Det legendariske westernspil udkom oprindeligt til Xbox 360 og PS3 tilbage i 2010, og først nu, mere end 14 år senere, kommer spillet altså også til PC.

Havde man håbet på, at Rockstar ville lancere spillet til en lav pris som et plaster på såret for den lange ventetid, bliver man dog skuffet. Som man kan se på spillets Steam-side, skal du betale 50 euro for Red Dead Redemption til PC.

Da PC-versionen ikke indeholder nogen signifikante opgraderinger og samtidig fjerner originalens multiplayer, må det siges at være en ret voldsom pris, eller hvad tænker I?

Red Dead Redemption udkommer til PC den 29. oktober.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.