Skip to main content
Gamereactor Nyheder Red Faction: Armageddon
Nyheder

Red Faction lagt på hylden

THQ-underskud og skuffende salg
Rasmus Lund-Hansen 28 juli 2011

Det er den helt store uge for kvartalsregnskaber. THQ fremlagde deres i går aftes, og kunne præsentere et skuffende resultat. De kom ud af kvartalet, der sluttede 30. juni, med et underskud på $38,45 millioner (cirka 201 millioner kroner), hvilket er dårligere end samme periode sidste år, hvor det lå på $30,1 million.

THQ angiver lavt salg af børnespil og Red Faction: Armageddon som årsagen. Faktisk solgte sidstnævnte så dårligt, at THQ helt har besluttet at droppe Red Faction-serien fremover.

THQ siger, at de forventer at komme stærkt igen i finansårets anden halvdel, hvor der udkommer titler som Saints Row, WWE og uDraw Gametablet til HD-konsollerne.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.