Dansk
Gamereactor
nyheder
Earth vs. Mars

Relic Entertainment annoncerer strategispillet Earth vs. Mars

Dette Advance Wars inspireret strategispil, er det første spil i Relic Entertainments nye retning, der inkluderer egne og mindre spilprojekter.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Efter moderselskabet Sega havde gennemført flere fyringsrunder hos Company of Heroes og Warhammer 40,000: Dawn of War udvikleren Relic Entertainment, blev de i marts 2024 solgt fra til et british holdingselskab. For ganske kort tid siden annoncerede Relic deres nye forretningsstrategi, som blandt andet lød på, at de ville fortsætte med at lave større og komplekse strategispil - men nu også ville fokusere på at udvikle og udgive mindre in-house projekter.

HQ

Earth vs. Mars er det første spil fra Relic Labs, en del af deres "udvikle og udgive mindre in-house projekter" strategi. Spillet er et mindre tur-baseret strategispil inspireret af både 50'ernes sci-fi B-film og Advance Wars.

Spillet udspiller sig under en invasion af rumvæsner fra Mars, som vil bortføre "animals and humans and harvesting their atomic essence to create bizarre Martian-creature hybrids". I stedet for at gå den mere seriøse XCOM: Enemy Unknown retning, så har Relic her helt bevidst valgt at gå i en mere farverig og humoristisk retning.

I løbet af spillets lidt mere end 30 missioner, skulle man også kunne lave ens egne skabninger og sammensætte dem til underlige "devastating human-rhino hybrids" og "deadly squirrel-cow infantry". Det lyder pænt gakket.

Earth vs. Mars indeholder en kampagne, online multiplayer, en versus mode og en bane-editor.

Earth vs. Mars udkommer på PC via Steam til sommer.

Earth vs. Mars
Earth vs. Mars

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold