Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Remedy underskriver stor publiceringsaftale med hemmelig udgiver

I løbet af det seneste halve år har rygterne svirret om udvikleren Remedys fremtid. Blandt andet har flere rapporter peget på et større samarbejde imellem dem og Sony, som skal resultere i et eksklusivt…
Magnus Groth-Andersen 26 marts 2020

I løbet af det seneste halve år har rygterne svirret om udvikleren Remedys fremtid. Blandt andet har flere rapporter peget på et større samarbejde imellem dem og Sony, som skal resultere i et eksklusivt spil til PlayStation 5. Nu er vi dog blevet en smule klogere på studiets planer for fremtiden.

Studiet kommer til at afsløre mere om spillet senere i dag, men allerede nu kan VGC afsløre, at studiet har underskrevet en aftale med en endnu hemmelig udgiver, som skal samarbejde med studiet om to spilprojekter. Det ene er lige nu i præproduktion, og har et AAA-budget, hvorimod det andet er et lidt mindre spil, der dog foregår i samme univers.

Begge spil udvikles i studiets Northlight-grafikmotor. Dog lader det ikke til at være Sony der er den mystiske partner, da begge spil ankommer til "Next-Gen Consoles", samt PC. Læg mærke til konsoller i flertal, så der er vist ingen eksklusivitet involveret her.

Vi finder ud af mere senere i dag, angiveligt, når Remedy selv udgiver en pressemeddelelse.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.