Remnant II

Da Remnant: From the Ashes debuterede tilbage i 2019, blev jeg straks fanget af spillets dystre univers. Actioneventyret kombinerede en sær, drabelig verden med et solidt tredjepersonsskydespil og ikke mindst muligheden for at opgradere dit udstyr - alle sammen koncepter, der appellerer til mig. Så da jeg så afsløringen af Remnant II ved sidste års The Game Awards, blev jeg meget spændt på at se, hvad udvikleren Gunfire Games kunne levere med denne efterfølger.

Efter at have givet mig helt hen til Remnant II i de sidste par dage og spillet det nærmest religiøst i løbet af ugen, er jeg kommet til den konklusion, at Remnant II simpelthen er mere Remnant, på godt og ondt. På den ene side er det præcis, hvad mange ønsker af en efterfølger. Større, mere komplekse verdener, en stor samling af nye fjendetyper, bedre grafik og en mere sammenhængende historie. Men på den anden side er nogle af de problemer, der har plaget denne serie, stadig til stede, hvilket betyder, at du får et ret rudimentært og begrænsende opgraderingssystem, kombineret med et level-design, hvor det er meget nemt at fare vild og miste overblikket over. Så som jeg sagde, hvis du elskede Remnant: From the Ashes, er der meget at se frem til her, men hvis ikke, skal du ikke forvente en massiv ændring eller forbedring af formlen.

Først og fremmest, lad os tale om historien. Gunfire Games har taget en side eller to ud af Diablo IV's bog. Ikke bogstaveligt talt selvfølgelig, da begge spil har været under udvikling i årevis. Det, jeg mener, er, at spilleren nu indtager en mere central rolle i historien - også selvom man ikke har et rigtigt navn (man kaldes Anomaly). Det betyder, at man bliver langt mere investeret i den historie, som Remnant II forsøger at fortælle, men plottet har stadig de samme problemer som i From the Ashes, da de narrative brudstykker og mellemsekvenser er så usædvanlige og særegne, at det ofte bliver lidt for komplekst at holde styr på det hele.

Heldigvis er verdensdesignet endnu en gang i topklasse. Du får lyst til at udforske hver en krog i jagten på udstyr, ressourcer, huler og hemmeligheder. Uanset om det indebærer, at du drager til Yaeshas fjerne jungle eller til sci-fi-riget N'Erud, er områderne utroligt varierede og unikke, og hver især bringer de deres egne udfordringer og fjender, som man skal møde, forstå og overvinde. På denne front udmærker Remnant II sig endnu en gang. Du kommer aldrig til at mangle udfordringer eller kede dig på grund af fjenderne, for lige når du begynder at føle dig godt tilpas, kravler en eller anden rædsel frem for at ruske op i tingene. Gunfire Games har tydeligvis et talent for at designe foruroligende og skræmmende fjendetyper, og i Remnant II får vi endnu et eksempel på dette.

Remnant II har ligeledes et stort udvalg af bossser, hvoraf nogle er centrale for fortællingen, og andre er valgfrie, men kan give dig bedre bytte og udstyr, hvis du besejrer dem. Det ser ud til, at Gunfire har haft lidt mere styr på boss-designet denne gang, for kampene føles mere varierede og komplekse end i From the Ashes, og så er det hele et større visuelt spektakel med mere miljøpåvirkning, såsom slagmarker, der kan ødelægges. Nogle af de mest interessante bosser, jeg er stødt på indtil videre, inkluderer en jæger, der rider på en stor hund, og endda en enorm alien-sommerfugl.

Gameplay og skyderi er også fremragende igen. Kampene føles flydende og spændende og er designet på en sådan måde, at spillerens opmærksomhed hele tiden er rettet mod at skyde og smadre de fjender, der krydser ens vej. Opgraderinger og udstyr fylder dog mindre nu, da Gunfire stort set har elimineret rustninger og beklædningsgenstande fra ligningen. Selvfølgelig kan du få nye genstande i denne kategori, og de tilbyder mindre ændringer, men for det meste kommer den effektive tilpasning i form af våben, egenskaber og den nye iteration af arketypesystemet.

Med hensyn til våben og egenskaber får du stort set det samme, som From the Ashes tilbød. Du finder eller køber nye våben og kan derefter bruge ressourcer, som du finder i spillet, til at forbedre dem. Du kan også anskaffe og indsætte "mutagens," der giver unikke fordele nu, såsom blødningseffekter på skud, og du kan fifle med modifikationer, der giver ekstra evner til hvert våben. Du kan også bruge egenskabspoint til permanent at forbedre visse aspekter såsom helbred, undvigelsesrækkevidde og nedkøling af evner. Det er et system, der allerede fungerede, og der er ikke gjort meget for at ændre det.

I Remnant II vælger du i starten af spillet en klassetype, som definerer, hvordan din karakter spiller. Vil du være tæt på og personlig? I så fald er den tanklignende Challenger noget for dig. Foretrækker du at skyde dig vej gennem fjenderne på afstand? Så prøv Gunslinger. Vil du have en ledsager på rejsen? Så er Handler og dens trofaste hund den klasse, du bør vælge. Hver arketype har en unik spillestil og evner, og de giver endda adgang til sit eget særlige sæt af egenskaber, som kan forbedres ved at optjene erfaring.

Hagen er, at du kun kan have to arketyper aktive på én gang, hvor din primære arketype har den største indflydelse på, hvordan din klasse spiller. På samme måde får du ikke bare adgang til resten af arketyperne, når du har valgt din første, nej, du skal finde genstande i spillet og opgradere dem for at kunne erhverve og bruge en sekundær klassetype. Dette system er meget enkelt at forstå, og det fungerer, men jeg kan ikke lade være med at føle, at det har fjernet lidt af det sjove ved at bygge din egen karakter til fordel for et mere rudimentært system, hvilket for mig går lidt imod de grundlæggende principper for, hvad et Remnant-spil skal være.

Selvom jeg ikke er specielt begejstret for Remnant II's karakterbygning og progression, kan man ikke benægte den spænding og sjov, som denne efterfølger serverer. Uanset om det er alene eller med venner, er Remnant II en eksplosion fra starten af, og det er, ligesom From the Ashes, designet fra bunden til at være meget genspilleligt. Uanset om man prøver en sværere sværhedsgrad eller bare skifter til Adventure Mode for frit at udforske og besejre bosser for ressourcer og udstyr, er der masser af måder at nyde denne efterfølger på.

Og det er præcis derfor, jeg ser Remnant II som mere Remnant på godt og ondt. Det er stadig en meget overbevisende serie med et stramt og engagerende gameplay, men det kan ikke nægtes, at den også har sine småfejl. Det er mere prangende, pænere, har masser af dybde, og hvis du elskede det første spil, vil du også have det sjovt med denne opfølger.