Vi har ventet urimeligt længe på den kommende Replaced, som tilsyneladende havde en turbulent og langvarig udviklingsproces med flere forsinkelser. Nu er udgivelsen lige om hjørnet (forhåbentligt...) og det kommer til PC, Xbox One, Xbox Series X/S og Game Pass den 14. april.
Et tegn på, at forsinkelserne er ovre, er, at udviklerne er begyndt at dele mere detaljeret information om spillet, såsom teknisk ydeevne og eventyrets længde. I et interview med GamingBolt siger director på spillet Yura Zhdanovich:
"We're not forcing any side content on players, so it really depends on your playstyle. I would say that the average might be around 8 hours, and 11-12 if you're really searching for optional stuff."
Hvad angår de tekniske aspekter, så siger udviklerne, at de vil polere spillet til perfektion, men målet er at tilbyde 4K og 60 fps på Xbox Series X, og en meget respektabel 1440p og 60 fps på Xbox Series S. De kommenterer også, at Replaced ikke kommer til PlayStation 5, og siger:
"When we first started developing Replaced and speaking to the various platform partners, we decided to launch it as an Xbox-first and Game Pass title as we felt this was the right fit for us. We can't confirm any additional platforms at this time."
Den sidste udtalelse antyder stadig, at de ikke udelukker muligheden for andre versioner senere, så det er nok bare at vente og se.
