Skip to main content
Gamereactor Nyheder Resident Evil 7: Biohazard
Nyheder

Resident Evil 7: Biohazard har næsten ramt syv millioner solgte eksemplarer

Dengang Capcom først skulle til at lancere Resident Evil 7: Biohazard, der sagde de at de ønskede at sælge syv millioner eksemplarer, og på det tidspunkt var der mange, inklusiv os her på kontoret,…
Magnus Groth-Andersen 25 december 2019

Dengang Capcom først skulle til at lancere Resident Evil 7: Biohazard, der sagde de at de ønskede at sælge syv millioner eksemplarer, og på det tidspunkt var der mange, inklusiv os her på kontoret, der kløede sig lidt i hovedbunden. Spillets popularitet er dog fortsat stor, og Capcom har formået at bibeholde salgets momentum i årevis.

Det betyder nu at spillet er lige ved at ramme denne imponerende milepæl. Capcom har for nylig opdateret deres Platinum-liste, der holder trit med deres bedstsælgende spils antal solgte eksemplarer, og her fremgår det at de har solgt yderligere 200.000 eksemplarer siden august, og er nu på 6.8 millioner solgte eksemplarer.

Spillet er nu det tredje bedst sælgende i serien efter Resident Evil 6 på 7.4 millioner, og Resident Evil 5 på 7.5 millioner. Desuden kan de afsløre at over en million spillere har prøvet VR-versionen på PlayStation 4, som også er ganske imponerende.

Hvad synes du om spillet?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.