Ved årets E3-messe blev Star Wars Jedi: Fallen Order vist frem i flere omgange, og efter disse adskillige fremvisninger lader det til at den første skepsis er blevet erstattet af lidt mere spænding. Dog var der én ting som fik mange fans af universet til at beklage sig.
Specifikt lagde flere fans mærke til, at selve farven på Cal Kestis' blå lyssværd var en mere præcis blå, snarere end et stærkt lys omkranset af en blå omkringliggende glød, som ellers har været kutyme.
I den seneste udgave af Game Informers podcast fortæller instruktør Stig Asmussen, at efter kritik fra fans, så vil de ændre lyssværdets visuelle design.
"We made a mistake on that one, and since then we've fixed it. That was very fair feedback, fair criticism. We've tweaked that, and we've also tweaked the shape of the lightsaber blade a little. You can see the difference right away."
