Action-eventyret Retrace the Light udkommer til PC via Steam og Epic Games Store den 20. november og det kommer til at koste bare lidt over 110 kroner.
Retrace the Light er udviklet af kinesiske Xiaming Games og det udspiller sig i år 3323 hvor psykologiske problemer som paranoia og tvangstanker er udbredt hos mennesker - og for at kunne helbrede disse tilstande, har man udviklet en overlegen kunstig intelligens Primus.
Primus observer at intense følelser ofte går forud for menneskers irrationelle adfærd, og derfor har Primus konstrueret Enforcer Decem, en slags metal kriger, der kan dykke ned i de paranoide sind og ændre den mentale tilstande hos dem, der anses for at være "ustabile", for at skabe et mere sikkert samfund. Men den slags er, ikke overraskende, ikke helt uden risiko.
Retrace the Light er et action-eventyr med blandt andet tids-manipulation og andre ting, som du kan se mere til i gameplay traileren nedenfor. Spillet udkommer til PC den 20. november, mens udgaverne til Xbox Series X/S og PlayStation 5 kommer på en endnu ikke annonceret dato.