Rygterne omkring Riddick har floreret igennem længere tid, men forleden stod det klart at Assault on Dark Athena lanceres og at det er Atari der vil tage sig af udgivelsen. Hvad der til gengæld har været svært at finde rundt i, er hvad Riddick: Assault of Dark Athena egentlig er for en størrelse - men det lader nu til også at være afklaret.
Ifølge informationerne så indeholder Assault on Dark Athena en helt ny kampagne, der angiveligt foregår ombord på slaveskibet Dark Athena. Dertil kommer hele The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay samt en multiplayerdel. Kampagnen skulle alene tage 10 timer at gennemføre.
The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athena udgives til PC, PlayStation 3 og Xbox 360, engang i løbet af foråret 2009.