Ride 6

Jeg har altid ment, at sportsspil ikke behøver at udkomme hvert år. Giv det mere end et år til at ånde med opdateringer til transfers og lignende, og brug tiden på at udvikle et markant bedre spil end forgængeren. Motorcykelserien Ride er et fremragende eksempel på netop dette. Jeg var ikke voldsomt begejstret for Ride 4, som udkom i 2020. Tre år senere kom Ride 5, og her endte jeg med at give en stærk otter til et spil, der var både rigtig underholdende og ganske fornøjeligt. Det lader til, at Milestone arbejder i treårscyklusser med serien, for nu er vi nået til 2026 og Ride 6. Af en eller anden grund udkommer spillene ikke på samme tidspunkt hver gang - sidste gang var det i august, gangen før i oktober, og nu i februar. Men sådan er det jo nogle gange.

Spørgsmålet er så, hvor revolutionerende spillet er blevet på omkring 2,5 år. Jeg synes ikke, det har taget lige så stort et spring som mellem fjerde og femte spil, men der er tilføjet ting, som uden tvivl gør oplevelsen bedre. Det største tiltag er noget, udviklerne har valgt at kalde Ride Fest, som er den nye udgave af career mode. Allerede i Ride 5 syntes jeg, at karrieredelen havde masser af indhold, men i år har man valgt at give spilleren langt flere valgmuligheder. I stedet for en forholdsvis lineær oplevelse kan du nu skræddersy din rejse ved selv at vælge de events, du vil spille. Det sker gennem forskellige segmenter, der hver især er dedikeret til en bestemt motorcykelkategori eller kørestil. Er du vild med enduro, findes der et helt segment kun til dette. Og ja, for første gang er det nu muligt at køre uden for asfalten. I netop denne del vælger du først mellem tre forskellige events (to løb og en duel), og når du har klaret målene i to af dem, låses tre nye op. Klarer du en af disse, åbner der sig en cup eller et mesterskab med flere løb og en samlet stilling. Herefter får du en belønning, som kan være en motorcykel, udstyr eller noget helt tredje. Det skal dog understreges, at du ikke kun kan køre enduro. Nye segmenter låses op, når du har optjent et bestemt antal stjerner, og du er også nødt til at køre andet for at få adgang til nyt indhold.

Der findes også "ti af de vigtigste mestre i historien", som Milestone kalder dem her. Det er ekstra svære udfordringer, hvor din kunnen virkelig bliver sat på prøve. Jeg kørte for eksempel i et mesterskab mod Tyler O'Hara, som har haft stor succes på såkaldte baggers. Jeg dominerede løbet og var tre sekunder foran den nærmeste konkurrent ved målstregen, men jeg endte alligevel som nummer to, fordi O'Hara var fem sekunder foran mig. Det er ikke let, når det er sværest. Blandt de øvrige finder vi navne som Casey Stoner, Guy Martin, Ian Hutchinson og Skyler Howes. Det leder mig videre til noget, der både er Ride-seriens største styrke og største svaghed. Fordi serien ikke er bundet af licenser til bestemte mesterskaber eller motorcykelmærker, har Milestone frie hænder, og det udnytter de. Du kan køre på en Honda eller Kawasaki fra 80'erne, en Vyrus-986 M2 fra 2017, en Aprilia Tuareg 660 til enduro, en Italjet Dragster 300, som nærmest ligner en Vespa på anabolske steroider, eller en spritny KTM 690 SMC R fra 2026. Ved lanceringen er der over 280 forskellige motorcykler, og antallet vokser til over 340 via opdateringer og DLC-indhold. Hertil kommer 39 forskellige baner - fra Red Bull Ring og Daytona International Speedway til landeveje i den japanske Gunma-region og den franske riviera.

Alt det er fremragende, men bagsiden af medaljen er, at du ikke kan deltage i rigtige mesterskaber. Og som nævnt er der kun ti virkelige kørere, mens resten er opdigtede. Det betyder, at hvis du er en meget dedikeret fan af for eksempel MotoGP eller World Enduro Super Series, må du nøjes med noget i stil med Blue Wave Stadium Cup i enduro. Har du derimod ikke noget imod at køre rundt i fiktive cups, bliver du næppe skuffet.

Hvis du har lyst til at teste dine køreevner uden for det solide karriereløb, kan du oprette eller deltage i både åbne og private lobbyer med op til tolv spillere. Der findes dog ikke noget rangeret online-mode. Offline kan du køre enkeltstående løb eller time trials.

Hvad er der ellers? Dynamisk vejr. Noget, som tilsyneladende er blevet et must i alle motorsportsspil i dag. Ofte kan det være lidt hit and miss, hvor nogle blot smider lidt regn ind her og lidt sol der. Jeg kan dog godt lide det, jeg har oplevet af vejrsystemet i Ride 6. På visse dele af banen kan det være mørkt med silende regn, mens skyerne på andre strækninger langsomt trækker sig tilbage for hver omgang, og solen begynder at titte frem. Regnen aftager. Længere henne, hvor solen gemmer sig bag en bakke, er det dog stadig lige så regnfuldt som en gennemsnitlig hverdag i England. Alle nyheder behøver ikke være banebrydende - nogle gange er små forbedringer nok til at løfte helhedsoplevelsen. Det samme gælder muligheden for at vælge mellem to forskellige fysiksystemer. I stedet for at rode rundt i en masse menuer kan du nu vælge mellem en "Arcade"-oplevelse, hvor du ikke behøver tænke så meget over tekniske detaljer, og bare kan sætte dig ned og køre. Vil du i stedet have en ren simulationsoplevelse, hvor fornemmelsen skal minde om at køre motorcykel i den virkelige verden, findes der et "Pro"-mode. Derudover er det stadig muligt at finjustere forskellige parametre i indstillingerne.

Alt dette bidrager til det vigtigste i spillet, nemlig følelsen af at køre motorcykel - både på asfalt og grus. Med det enorme udvalg af køremuligheder vil jeg faktisk placere Ride 6 blandt de allerbedste spil i genren. Milestone dominerer i øjeblikket motorcykelspilmarkedet, ikke mindst fordi de også står bag de officielle spil til MotoGP og Monster Energy Supercross. Begge serier er gode, men Ride gør det bedst. Kørefornemmelsen sidder lige i skabet, uanset om du foretrækker en mere arkadepræget eller simulationsorienteret oplevelse. De computerstyrede modstandere er heller ikke nær så kollision-glade, som de kan være i andre spil. Jeg kan godt lide AI'en, fordi de ikke kører perfekt hele tiden, men kan lave fejl og ryge en meter uden for banen i en alt for hurtigt taget sving. Til gengæld forstår jeg ikke helt logikken bag visse tidsstraffe. Jeg kan få et par tiendedele i straf for at ryge af banen og skrabe mod en væg, hvilket i forvejen koster mig fart, men hvis jeg ved et uheld tager en genvej gennem et andet sving, sker der ingenting. Samtidig ser spillet ud til at se gennem fingre med, at jeg laver en glidende tackling, som Glenn Hysén ville have været stolt af, og sender en anden kører direkte i grøften. Det bliver der ikke straffet for, men ve den, der ridser lakken på sin fine motorcykel. Derudover har jeg oplevet nogle små tekniske mærkværdigheder, såsom lyde der ikke hører hjemme, små knald eller skrabelyde, en controller der pludselig vibrerer konstant (noget den ikke gør i andre spil), samt teksturer der loader meget sent - især tekst på skilte.

Selvom Ride 6 ikke tager de helt store spring fremad sammenlignet med femte spil, er alle tilføjelserne af den gode slags. Karrieretilstanden giver flere valgmuligheder, det er nu muligt at køre på grus, der er et væld af motorcykler og baner, og samlet set leverer spillet en rigtig stærk motorcykeloplevelse. Er det et spil, der kan holde helt frem til omkring 2029? Med udviklernes løfte om løbende opdateringer med nyt indhold tror jeg faktisk, det er muligt. Sportsspil behøver ikke udkomme hvert år.