Italienske Milestone har annonceret Ride 6 til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam og Epic Games Store, og det udkommer den 12. februar 2026.
Ride 6 indeholder en ny karrieredel, som hedder Ride Fest, der beskrives som en "touring festival", hvor man skal forsøge i komme til tops i motorcykel-racing verdenen ved at konkurrere med ægte kørere som Casey Stoner, Troy Bayliss og Guy Martin.
Ride 6 indeholder mere end 340 motorcykler fra 21 producenter fordelt over 7 forskellige kategorier, hvor nogle af dem er de nye Maxi Enduro motorcykler. Alle disse motorcykler vil man kunne kaste rundt på omkring 45 baner - både ægte racerbaner og fiktive.
Ride 6 bliver formentlig det mest tilgængelige spil i serien, da det har en Arcade mode, som gør det hele lettere at gå til, mens de hardcore motorcykel-racere kan prøve kræfter med Pro mode, som giver "the highest level of simulation".
Ride 6 kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam og Epic Games Store den 12. februar 2026 - se den første trailer nedenfor.