
Rime's DRM-beskyttelse har skabt store problemer for en række spillere. Blandt andet har flere rapporteret meget dårlig ydeevne af spillet, netop på grund af spillets kopibeskyttelse.
Det fik en hacker til at ødelægge DRM-beskyttelsen, så folk der har købt spillet nu kan spille uden at have disse ydeevneproblemer. Spillet bruger Denuvo-teknologien, der angiveligt skulle gøre det sværere for hackere at nedbryde kopibeskyttelsen, men det lykkedes hackeren Baldman fra hackergruppen seks dage at knække beskyttelsen, hvilket er rekorden for at klare sådan en opgave. Resident Evil 7: Biohazard var før Rime det spil der var blevet knækket hurtigst, og Baldman anbefaler alle dem, der har købt spillet, at spille med den knækkede udgave af Denuvo:
The game will be much better without that huge abomination called Denuvo. In Rime that ugly creature went out of control — how do you like three fucking hundreds of THOUSANDS calls to 'triggers' during initial game launch and savegame loading?
Did you wonder why game loading times are so long — here is the answer."
Angiveligt så sender spillet konstant pakker over internettet mens spillet er åbent, for at tjekke om det er en lovlig kopi af spillet. Dette går kraftigt ud over spillets ydeevne, et problem mange har klaget over, blandt andet på NeoGAF.
Spillets producer, Cody Bradley, fra Grey Box, erkender også, at Denuvo faktisk kan forårsage en række "mindre" problemer for spillerne, selvom holdet endnu ikke har fået konkrete beviser på dette:
"At this time we do not believe it is causing problem that are currently being reported. We might be wrong. We're monitoring the situation."
Er dette blot en undskyldning for at knække koden, eller er Baldman fra hackergruppen reelt dagens helt?