Man ved at noget er signifikant, når Riot Games og Spotify går sammen, og det er præcis hvad de har gjort. De to underholdningsgiganter har via en pressemeddelelse afsløret, at de nu indgår i et stort flerårigt samarbejde. Denne aftale betyder at Spotify bliver den officielle partner for LoL Esports' diverse globale begivenheder, der begynder med World Championship d. 25 september.
Det er dog ikke alt, da de to virksomheder også vil producere indhold sammen. Selve pressemeddelelse nævner specifikt at Riot og Spotify vil lave playlister, diverse podcastserier, og en helt ny LoL Esports Hub på Spotify.
"Our partnership with Riot Games will create a first-of-its-kind audio universe for the millions of Spotify and League of Legends fans across the globe. As the exclusive — and first-ever — global audio service partner for League of Legends Esports, we plan to create the best possible audio streaming experience for our users, making discovering both music and podcasts easier than ever before," siger Spotifys June Sauvaget.