Jeg har flere gange rost den danske metalscene for dens høje kvalitet og store udbud. Den ros er helt berettiget, men der har også været en tendens til at mange bands trækker i den samme retning stilmæssigt. Derfor er det befriende, når der kommer et band, der går i en helt anden retning. Risings debut, To Solemn Ash, lyder nemlig mere af Mastodon end af Fear Factory. Det er ret befriende, fordi det er noget helt andet end vi ellers har været vandt til at høre fra et dansk metalband.
Blandingen af tunge rytmer, melodisk sang og tommetyk, dyster stemning giver udover Mastodon associationer helt tilbage til Black Sabbath. For eksempel på Cohorts Rise. Det er faktisk ret at det er en debut, jeg sidder med her. For Rising spiller som et band, der har spillet sammen i mange år, og To Solemn Ash er en vanvittig helstøbt oplevelse. Især guitarist Jacob Krogholt leverer en præstation, der nærmer sig en opvisning. Prøv bare at høre Through the Eyes of Catalysis eller Passage, der er studier i hvordan man skruer et metal-riff sammen. Men det, der for alvor får pladen til at stikke ud, er, at den ikke lyder som noget som helst andet i Danmark lige nu. Og det fortjener de altså en masse point for.
Når jeg tager mine sure anmelderbriller på, er der små skønhedspletter på To Solemn Ash. Forsanger Henrik W. Hald synger godt, men hans vokal er ikke synderligt varieret, og så lyder nogle af numrene lidt ens. Pladen er heller ikke for alle, og det tager et par gennemlytninger før den for alvor får fat. Men hvis du gider bruge tiden på at få den ind under huden, er det al besværet værd. Jeg er på min syvende lytning på lidt over en uge, og der bliver ved med at dukke små detaljer op, som jeg ikke fik fat i sidste gang. Men det er altså en plade, der kræver noget af lytteren, og som ikke fungerer som lydtapet.
Der skal ikke være nogen tvivl om at To Solemn Ash er et glimrende album, og en af de mest overbevisende debuter, jeg har hørt længe. Der er så mange positive momenter på pladen, at det kan være svært at fremhæve et frem for et andet. Rising bliver nok ikke de nye Volbeat, men der er ingen tvivl om at de kan drive det vidt, når de får nogle år og nogle plader på bagen. Indtil videre er To Solemn Ash en af de stærkere udgivelser i år, og hvis du vil bruge tiden på pladen, får du rigtig meget igen. Men den kræver tid.