RoadCraft

Saber Interactive, der er kendt for sine spil MudRunner og SnowRunner, tager det næste logiske skridt med RoadCraft. Spillet bevæger sig fra levering af forsyninger til genopbygning under de sædvanlige vanskelige forhold.

RoadCraft ligner på mange måder Sabers tidligere spil. Spilleren sætter sig stadig bag rattet i store køretøjer for at komme fra punkt A til punkt B. Hovedidéen bag disse spil er aldrig destinationen, men selve rejsen. Hvert år skaber forbedrede fysiske modeller en troværdig illusion af disse tonstunge metalkæmper, der med deres enorme drejningsmoment er i stand til at udføre bedrifter, som ville få en gennemsnitlig SUV til at overophede i løbet af de første par minutter.

Denne gang står spilleren (eller spillerne) i spidsen for et byggefirma, der har specialiseret sig i særligt udfordrende opgaver. Fra den allerførste kampagnemission bliver det klart, at det er en sjælden luksus at køre på asfalt, hvor alt fra veje til huller og selv vejret kæmper aktivt imod.

Som i tidligere udgaver er RoadCraft ikke et spil for de utålmodige, da det kan tage et stykke tid at tilbagelægge selv en kort distance. Hastværk betaler sig også sjældent, da din motor kan drukne i vand, eller køretøjet kan vælte om på siden.

Nogle gange er lidt mudder bare for meget, og den svageste maskine går helt i stå. Som noget nyt skal spillerne nu skabe sikre ruter for deres AI-styrede lastbiler. Det indebærer som regel, at man først kortlægger området med en jeep og bygger en rute, som spillet kalder det. Når ruten er oprettet, kører lastbilkonvojerne automatisk af sted på den. Hvis alt går godt, begynder de at levere råmaterialer til nye områder, uden at spilleren selv skal køre dem derhen.

På mange måder giver det god mening, at det er et multiplayer-spil. Når man spiller alene, skal man styre hele flåden af køretøjer én efter én, og her er fejl ofte permanente. Med venner går det hurtigere, og man kan f.eks. arbejde sammen om at asfaltere en vej, hvor en person tipper materialerne, og en anden ruller dem ned bagved. En "winch", eller et "spil", der kan fastgøres til forskellige genstande (og en vens køretøj), er også guld værd. Som en singleplayer-oplevelse er spillet meget mere straffende.

På trods af nogle mindre problemer med billedhastigheden kører RoadCraft godt og er endda ret pænt at se på, hvis ødelagt terræn vækker din interesse... Spillets syv maps byder på en god variation af terræn, fra ørkener til skotsk-inspirerede regnfulde højlande. Alle har et eller andet spor af ødelæggelse eller forfald, hvilket giver en deprimerende, men effektiv baggrund for forbedring. Hvis du har håbet på at lytte til timevis af store dieselmotorer, vil du ikke blive skuffet over lydbilledet. Soundtracket læner sig kraftigt op ad backing-tracks uden den store identitet.

Selvom RoadCrafts historie handler om at drive en virksomhed, kunne det sagtens være et spil om katastrofehjælp. Dets unikke idé er en logisk forlængelse af Sabers tidligere produktioner og fungerer som en fremragende motivation for at bygge veje og reparere infrastruktur. Spil har en tendens til at opmuntre til uhæmmet ødelæggelse, så det er en forfriskende afveksling at reparere den ødelæggelse.