Skip to main content
Gamereactor Nyheder Robocop: Rogue City
Nyheder

Robocop: Rogue City kommer til PC og konsol i 2023

Den originale Robocop er en fantastisk actionfilm, hvis man sluger præmissen til at starte med. Men den metalliske betjent har ikke haft det nemt, når det kommer til spil. Den langsomme og stive helt…
Jakob Hansen 7 juli 2021

Den originale Robocop er en fantastisk actionfilm, hvis man sluger præmissen til at starte med. Men den metalliske betjent har ikke haft det nemt, når det kommer til spil. Den langsomme og stive helt egner sig tilsyneladende ikke til et traditionelt aktionspil, og udover Robocop Versus The Terminator fra 1993 har der været langt mellem succeserne.

Nu får Robocop dog endnu en chance, da et nyt spil er annonceret. Robocop: Rogue City udvikles af Teyon, der også stod bag det overraskende kompetente Terminator: Resistance fra 2019, så de ved, hvordan man laver spil om drabelige cyborgs.

Robocop: Rogue City er baseret på den originale filmtrilogi, men ellers er der endnu ikke meget information om spillet. Vi har dog fået en teasertrailer og et par billeder, som du kan se herunder. Spillet udkommer til PC og "konsoller" på et tidspunkt i 2023.

Kan man ikke vente helt til den tid, så indeholder Deus Ex: Human Revolution fra 2011 en række Robocop-referencer og spillet foregår ligeledes i Detroit.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.