Som du kan se i videoen ovenover kiggede vi sidste år på Roborocks Flexi Pro, og det var faktisk første gang at vi her på Gamereactor havde en helt og holden positiv oplevelse med dette nye såkaldte "wet-dry" segment, der kombinerer støvsuger og gulvvask på samme måde som en moderne robotstøvsuger.
Nu har Roborock lige været et år om det, men de er parate med en direkte erstatning, en opdatering, og den kalder de F25 Ace, og den gør, igen, mange af de samme ting vi er vant til fra det her produktsegment. Der er tale om en traditionel støvsuger i Dyson-stilen med et støvsugerhoved der suger støv, skidt og snak op i en beholder, og altså ikke en støvsugerpose, men samtidig med at en mopperulle vædes til af vand fra en anden rentvandsbeholder, som så vasker gulvet samtidig. Mopperullen roterer, og giver derfor samme effekt, i teorien, som hvis du selv bruger friktion til at skrubbe gulve med sæbevand.
Der er mange ting at kunne lide ved F25 Ace, ligesom der var en Flexi Pro. Der er en indbygget motor i der gør en enhed der kunne have føltes lettere tung at skubbe rund, pludselig let, og den medfølgende stander gør det gnidningsfrit at oplade imellem rengøringssessioner, og kræver heller ej at du skal direkte bore for at få det hele til at se pænt ud. Selv vinklen fra Flexi Pro er også tilbage, som betyder at den kan komme helt ned og rulle plant, så du kan komme ind under selv den mest snævre sofa.
Og der er effekt også. F25 Ace præsterer 20,000Pa, som man virkelig ikke skal kimse af, og takket være et batteri på 4000mAh får du cirka 60 minutters kontinuerlig rengøring på en enkelt opladning, og en genopladningstid på cirka seks timer. Det er altså ikke dårligt, særligt ikke når den er også ikke kunne larme mere end 70dB i vores test, og kun skulle have vand ved cirka hver anden rengøring i vores stueetage takket være rentvandsbeholderen på 740 milliliter.
Der er en uhyre effektiv app også, der hjælper dig med at styre hvordan du... ja, styrer F25 Ace, og ydermere er suge- og skrubbeevnen så imponerende, at det er lige før den kan eliminere behovet for helt lavpraktisk at give gulvene en ordentlig tur en gang imellem.
Men der er knaster, stadig, og det er ikke specifikt rettet imod Roborock, men stort set alle der laver disse "wet-dry"-maskiner. Det er fortsat frustrerende at fordi al den snavs du støvsuger absolut skal ende i beholderen med beskidt vaskevand, så mugner det nærmest øjeblikkeligt hvis du ikke bruger standerens indbyggede self-clean program. Det program hjælper heller ikke helt, for i vores tilfælde mugner indholdet alligevel efter et døgns tid, så du må og skal tømme den ene vandbeholder efter stort set hver rengøring. Vi har små børn der smider mad på gulvet i ét væk, så hav det in mente, men det er stadig frustrerende at se dette problem vende tilbage igen og igen.
Når det så er sagt, så er F25 Ace stadig den mest effektive implementering af denne specifikke idé, og er man hooked på konceptet om at kombinere to rengøringsapparater i ét, og sågar ikke betale alt for meget mere end en ny Dyson, så leverer Roborock igen (igen). De er i sandhed en central spiller i det her space, og derfor er Ace, trods et enkelt ankepunkt, stadig anbefalelsesværdi til den helt store guldmedalje.