Enhver musefabrikant med respekt for sig selv fremstiller selvfølgelig også museunderlag, og det gælder selvfølgelig også tyske Roccat. De har for nylig lanceret deres Taito-måtte, der tilsyneladende er lavet med nanoteknologi.
Således kan man på indpakningen læse, at den har en varmebehandlet nanooverflade, der skulle være både blød, stille og præcis som en skalpel.
Taito måler 455 gange 370 gange 3 milimeter, og er ifølge Roccat blevet testet med så godt som alt hvad der kan kravle og gå af mus fra både dem selv, Razer og Steelseries. Den skulle virke uden problemer med mus med en opløsning helt op til 8000 DPI.
På redaktionen er vi dybt betagede over nano-overfladen, og overvejer at bestille en palle Taito-måtter, så vi kan sy vores eget Nanosuit.