Skip to main content
Nyheder

Rocksmith+ byder på interaktive guitarlektioner

Spil som Guitar Hero og Rockband lader os udleve vores fantasi om at blive rockstjerne. Men at spille et ret basalt rytmespil på en plasticguitar bringer os dog på ingen måde tættere på rent…
Jakob Hansen 12 juni 2021

Spil som Guitar Hero og Rockband lader os udleve vores fantasi om at blive rockstjerne. Men at spille et ret basalt rytmespil på en plasticguitar bringer os dog på ingen måde tættere på rent faktisk at kunne spille musik.

Men det vil måske være anderledes med Ubisofts Rocksmith+, der netop er blevet annonceret til Android og PC.

"Welcome to the future of music learning," skriver Ubisoft meget ydmygt, og det virker netop til at læringen er i fokus.

Spillet fungerer ifølge den netop afslørede trailer som et slags læringsværktøj, hvor du med en rigtig guitar (akustisk eller elektrisk) jammer med til sange på skærmen. Der er videolektioner og mulighed for at udveksle erfaringer med spillets community.

Ja, faktisk er det ikke noget decideret spil, men i stedet "a new interactive music learning subscription service." Udvikleren lover blandt andet "the most diverse song library ever seen in music learning software."

Du kan allerede nu skrive dig op til en lukket betatest til PC, der løber fra i aften til den 22. juni. Rocksmith+ bliver tilgængeligt senere på året.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.