Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rockstar vil snart afsløre deres kommende projekter

I en pressemeddelelse fra Take-Two, hinter de til, at vi snart bliver forkælet med et indblik i, hvad udviklerne Rockstar går og fifler med for tiden. Helt præcist skrev de: "Rockstar Games also is…
Katrine Baumgardt 19 maj 2016

I en pressemeddelelse fra Take-Two, hinter de til, at vi snart bliver forkælet med et indblik i, hvad udviklerne Rockstar går og fifler med for tiden. Helt præcist skrev de:

"Rockstar Games also is hard at work on some exciting future projects that will be revealed soon."

Det er ikke den eneste gang, at denne udmelding er blevet hørt på det seneste. Til et finansmøde gentog Strauss Zelnick, Take-Two's CEO, det samme.

Selvfølgelig kan disse fremtidige projekter være mange ting, og det behøver ikke betyde et nyt spil. Det kunne sagtens tænkes at være mere indhold til deres populære Grand Theft Auto V. Men man kunne jo måske håbe lidt på, at det bliver et gensyn med Red Dead Redemption.

Hvis vi tolker det rigtigt, kan vi dog ikke forvente en udgivelse fra Rockstar i allernærmeste fremtid. Zelnick sagde nemlig også til mødet, at Take-Two har offentligjort alle deres udgivelser for det nuværende finansår, der strækker sig fra den 1. april i år til den 31. marts 2017, og derfor tyder det på, at vi først kan forvente, at Rockstars projekt udkommer efter den 31. marts 2017.

Men vi behøver nok ikke vente helt indtil da for at høre mere om projektet. Take-Two har nemlig bekræftet, at de vil deltage i dette års E3, der venter lige om hjørnet, så måske får vi en stor Rockstar-afsløring her?

Fuld profil 635 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.