Cellar Door Games fik masser af succes med Rogue Legacy 2, og selvom at spillet udkom for godt et år siden har udvikleren konsekvent tilføjet nyt indhold i form af en lang række større opdateringer, der i øvrigt har været gratis.
Den seneste, og sidste, af slagsen hedder The Swan Song, og med den betragter Cellar Door deres arbejde som værende færdigt. Den er netop landet på PC, og vil lande på konsollerne om et par uger.
The Swan Song tilføjer masser af nyt indhold. Der er nye våben, nye udfordringer, nye stykker grej, house rules, achievements, modes og meget, meget mere.
Du kan se en trailer herunder.