Det episke strategispil Rome: Total War har netop fået en mobil udgivelse. Spillet, der oprindeligt blev udviklet af Creative Assembly, er blevet konverteret af Feral Interactive, og spillet har fået et nyt interface, der nemt kan styres på en tablet.
For at kunne spille Rome: Total War på din iPad, skal du som minimum have den første generation af iPad Air eller højere, en iPad mini 2 eller højere, eller en iPad Pro. Spillet kræver desuden 4 Gigabyte plads, og kommer til at koste 9.99 euro, hvilket er omkring 80 kroner.
Spillet kan hentes nu på iTunes.