Grasshopper Manufacture har meddelt, at den gratis "Romeo's Updated, Man" opdatering nu er ude på PC, mens versionerne til PlayStation 5, Xbox Series X/S må vente lidt endnu.
Efter man har gennemført spillet, vil Romeo nu kunne skifte outfits på hans værelse om bord på Space-Time Ship, og der vil i alt være ti outfits at vælge imellem, blandt andet to som er baseret på karaktererne Jacket og Biker fra Hotline Miami. Romeo kan også vælge mellem tre masker; hans oprindelige Deadgear maske, en Deadgear Luminous maske og en Deadgear Horned maske.
Endelig vil "Romeo's Updated, Man" opdateringen også introducere en Photo Mode, hvor man kan tage sine egne screenshots fra 3D delen af spillet - og altså ikke fra de mange 2D sekvenser, som spillet også indeholder.
"Romeo's Updated, Man" opdateringen er gratis og er ude nu på PC og kommer senere til Xbox Series X/S og PlayStation 5. Romeo is a Dead Man udkom i februar og er det seneste spil fra den japanske spilskaber Suda51. Det er absurd fra start til slut, men det er også det klart bedste spil fra hans hånd. Du kan læse vores anmeldelse af spillet her.
Du kan se meget mere til "Romeo's Updated, Man" indholdet i traileren nedenfor og så køres der i øjeblikket tilbud på en Hotline Miami x Romeo is a Dead Man bundle på Steam.