Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Romero arbejder på et tophemmeligt MMO

John Romero er spilbranchens svar på rockmusikkens udbrændte ikoner. Efter hans kæmpefiasko med Daikatana har han nærmest sumpet rundt fra det ene firma til det andet, og sidste år forlod han (eller blev fyret…
Jesper Nielsen 2 februar 2006

John Romero er spilbranchens svar på rockmusikkens udbrændte ikoner. Efter hans kæmpefiasko med Daikatana har han nærmest sumpet rundt fra det ene firma til det andet, og sidste år forlod han (eller blev fyret fra?) Midway og deres Gauntlet: Seven Sorrows hold.

Romero er dog en stædig fætter og straks herefter fandt han en fyr på nettet, som gik og legede med tanken om et helt nyt MMO spil. Ham ringede Romero straks til, hvorefter snakken hurtigt gik og dette betød fødslen på et helt nyt firma. Så hvem er denne mystiske person? Og hvad er det for et MMO spil, som de arbejder på?

Nej, selvfølgelig får du det ikke at vide - det er trods alt Romero vi taler om. Både spillet og firmaet er en kæmpe hemmelighed, men Romero ville dog gerne afsløre, at dette er hans hidtil dyreste projekt og pengene bare strømmer ind. Og man siger aktier er farlige at investere i?

Vi holder naturligvis et øje med Romero og hans næste barn.

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.