Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gothic
Nyheder

RPG-klassikeren Gothic ser ud til at være på vej til Nintendo Switch

Piranha Bytes kommer med særdeles kraftige antydninger på Twitter.
Jakob Hansen 20 marts 2023

Tyske Piranha Bytes virker til at være store fan af Nintendo Switch. Tilbage i januar lancerede de Risen til konsollen (samt Xbox og PlayStation), og nu tyder meget på, at endnu en af deres ældre titler tager samme vej.

På Twitter fejrer udvikleren, at deres debutspil Gothic har 22-års jubilæum. I den forbindelse kommer de med følgende besked, der indeholder et screenshot fra spillet med UI-elementer fra Nintendo Switch:

https://twitter.com/gothicthegame/status/1636064718833225728

Ifølge Nintendo Life har Piranha Bytes tidligere også antydet, at Gothic II kan komme til Nintendo Switch, så sandsynligvis er begge titlerne undervejs - måske i en samlet pakke? Hvorvidt det notorisk ustabile Gothic 3 også finder vejen til Switch, tør vi ikke gætte på.

Spanske Alkimia Interactive arbejder i øjeblikket på en storstilet remake af det originale Gothic til moderne platforme. Det seneste spil fra Piranha Bytes er Elex 2 fra 2022.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.