Adeles blog https://www.gamereactor.dk/blog/adele/ da 60 En nydelig Nintendo er afgået ved døden https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/66877/En+nydelig+Nintendo+er+afgaet+ved+doden/ https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/66877/En+nydelig+Nintendo+er+afgaet+ved+doden/

- En Nintendo Ds vel og mærke. Og min bror siger, at den ikke kan redes. Det er altså lidt trist. Hvordan skal jeg nu vande blomster og fange fisk og handle ind hos Tom Nook, i lille Suntown, i Animal Crossing? Og jeg kan jo ikke hjælpe Maxwell med at få katten ned fra træet eller starte bilen, i Scribblenauts... Og Wario må selv til at klø sig på ryggen i Warioware. Jeg må vidst til at spare op til en ny Nintendo. Så er det jo lækkert at der er kommet en nye version eller to siden sidst, så er der jo lidt at vælge mellem.

Og så synes jeg lige at i skal have lov at se nintendoen på sit døsleje. Den er sgu da lidt sej!

Sun, 11 Jul 2010 21:29:14 GMT
Et sølle forsøg på at være lidt tilstede https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/66366/Et+solle+forsog+pa+at+vaere+lidt+tilstede/ https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/66366/Et+solle+forsog+pa+at+vaere+lidt+tilstede/

Så logger man lige på sin gamereactor-bruger og ser, at man ikke har været online i 9 måneder. Sølle, sølle!

Når, men i hvert fald tænke jeg at man måske lige skulle give en slags opdatering på hvad mad går og laver. (Ikke at jeg forventer at det skal interessere jer, men der er vel ingen der siger at en blog skal være almen interessant? ;) )

For at starte et sted kan jeg fortælle, at jeg i år har været til to koncerter. Murder i April, og Mouritz/Hørslev Projektet i maj. Murder var mindst lige så gode live, som på cd'en. Koncerten var i Voxhall (som jeg på alle måder kan anbefale som koncertsted) og det var faktisk første gang jeg var til koncert, sådan rigtigt. Og nøj, hvor er jeg da gået glip af meget! Man bliver jo helt høj på sådan en oplevelse! Koncerten med Mouritz/Hørslev Projektet var også usandsynligt fed, men det er nok ikke så sært at jeg synes det, de er trods alt ét af mine favoritbands. Nu går jeg og krydser fingre for, at jeg kan komme til Under Byen koncert til november. Endnu et band jeg bare er nødt til at se live !

Nåja, og så har jeg fået xbox! En aflagt én så min bror jeg og fik af en klassekammerat, men det er en længere historie. So far har jeg kun Fable 2 og Banjo Kazooie - Nuts & Bolts. Førstnævnte er gennemført med stor behag, og jeg er i gang med det igen, denne gang som ond imens jeg venter på 3'eren (Æder levende kyllinger, gnæk gnæk) Det sidste, Banjo Kazooie, fik jeg for få dage siden. Jeg fatter ikke så meget af det, men det er da meget sjovt :P

Og sidst men ikke mindst, er jeg på vej ud af niende klasse, hvilket er umådeligt trist. Hele min dag i dag er gået med at forberede mig på fysikeksamen i morgen, men det er i virkeligheden slet ikke det der er det triste.. Det er derimod at skulle forlade sin klasse gennem 10 år. Men pyt, det hjælper nok at komme på gymnasiet og møde nogle nye mennesker!

Det var lige en omgang kedelig snak her fra :) Hvis i er nået helt her ned til, fortjener i et billede! I kan få et af mine hund. Det er alligevel ham jeg fotograferer mest.

Wed, 09 Jun 2010 20:33:53 GMT
En ordentlig blog https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/61492/En+ordentlig+blog/ https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/61492/En+ordentlig+blog/

Nu prøver jeg igen, det der med at blogge. Den sidste blog blev slettet, da den ikke var indholdsrig nok. Vi er vel alle lidt trætte, engang imellem. :B

Nå, men til sagen. Jeg er nu blevet femten, her i sidste uge, og det er der jo ikke så meget at sige til. Jeg fik da nogle udemærkede gaver, og sådan. Blandt andet en David Bowie cd; Space Oddity. Nummeret af samme navn, er faktisk et af mine favoritter.

Så købte jeg i går en cd, den hedder Blik, bang bang og er den anden cd af bandet Mouritz/Hørslev projektet. Et dansk band bestående af Lone Hørslev der skriver tekster, og Mads Mouritz der synger. Jeg stødte første gang på bandet til Store Bogdag på Hald, for et par år siden, hvor de optrådte. Efterfølgende fik min far deres cd, og så har jeg ellers hørt den flad, de sidste par år. Jeg kan alle sangene, og de har en vis betydning for mig. Mange af dem minder mig om steder jeg har været i mit liv, sociale ned- og opture osv. Det er faktisk ganske rart at have det sådan, med noget musik.

Deres nye cd er også ganske udemærket. Lidt mere instrumental end den sidste, men det er faktisk ikke helt skidt. Især er jeg dog vild med nummeret "Kom, kom, kom" (som også kan findes på youtube eller på deres myspace, hvis det er). Teksten er fantastisk, synes jeg. Og musikken så stemningsfuld. Tag og hør nogle af deres ting, hvis i har lyst!

Jeg håber, at denne blog er mere indholdsrig end den sidste. Det skulle den gerne være ;)

Hyg jer! Adele

Sat, 19 Sep 2009 11:31:36 GMT
Præsentation https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/60190/Praesentation/ https://www.gamereactor.dk/blog/Adele/60190/Praesentation/

Sådan én skulle man måske lave, som ny bruger her på siden? I så fald...

Jeg hedder Adele (Ja, jeg er pæredansk), er en pige og bor lidt uden for Viborg. Jeg bliver 15 år til september, og starter i 9. klasse her efter sommerferien. Jeg interesserer mig for gaming til en vis grad, men det er nu ikke den altoverskyggende interesse. Jeg tror at jeg kan pålægge min storebror skylden, for at jeg har en smule viden inden for det område.

Jeg er ejeren af en sort Nintendo DS, og sammen med den, min gode makker, har jeg fået mange timer til at gå. Med Animal crossing især. Men, det siger vi ikke til nogen.

Jeg er også glad for musik, lige for tiden er det bandet Oh Land, som jeg nyder at lytte til. Bortset fra det har jeg en rimelig bred musiksmag. Derfor er det også på grænsen af pinligt, at jeg ikke har købt mig en Ipod, men render rundt med en gammel Creative Musikplayer, med plads til knapt 5 cd'er. Men lige for tiden sparer jeg op til et godt kamera, så jeg endnu bedre kan dyrke én af mine andre hobbier, nemlig fotografering.

Jeg tegner også rigtig meget i min fritid (Kig eventuelt på tegnebordet.dk, mit brugernavn derinde er det samme som her) Og sidst men ikke mindst har jeg en hund, en collie på et år, som jeg holder ufattelig meget af, og bruger rigtig meget tid på.

Nu får i lov at se på et billede af en søko, mit absolutte yndlingsdyr. Fortsat god dag! 8)

Fri, 31 Jul 2009 12:17:45 GMT