Ana Fugls blog https://www.gamereactor.dk/blog/ana+fugl/ da 60 Frøken Fugl takker af https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/42882/Froken+Fugl+takker+af/ https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/42882/Froken+Fugl+takker+af/

Hej allesammen,

Det er altid lidt kedeligt når man afslutter noget, men det er altid spændende at starte på noget nyt, så det er med delte følelser at jeg siger farvel som vært på GRTV.

Når jeg ser hvad GRTV og jeg selv er i dag i forhold til da jeg startede i september 2005, kan jeg se en stor forandring i begge. Jeg blev kastet ind foran kameraet og anede ikke mine levende råd og den der førte kameraet (hvilket var tilfældigt fra dag til dag alt afhængig af hvem der havde tid til det) havde heller ikke den fjerneste ide af hvordan man gjorde. Med nød og næppe blev kameraet peget nogenlunde i min retning og der blev trykket record og så snakkede jeg bare derud af med en af anmelderne.

Efterhånden som vi fik mere erfaring steg min interesse så også for hvad der skete med det vi optog. Nogle gange gik der uger før det vi optog blev klippet færdigt og jeg begyndte så også selv tage affære og klippe og redigere i programmerne. Det hele var selvlært, fik selvfølgelig lige nogle pointere på hvordan man kom i gang og snart var jeg også fast klipper på programmerne. Vi begyndte så at tage ud til flere events og dække dem og til nogle enkelte stod jeg også bag kameraet, for jeg har aldrig været bange for at tage fat og altid været megt nysgerrig for at prøve nyt. Da det for alvor begyndte at tage fat fik vi ansat en rigtig kameramand (Joakim) , som også var klipper, så fik vi en til (Julius) og en praktikant (Bam) til at klippe og som i alle kender fra julekalenderen. Vi blev inviteret til flere events og mødte kendte udviklere på store spil, vores programmer begyndte at se mere og mere professionelle ud og vi fandt vores rød tråd i programmerne. På samme tid havde vi så også fået en Gadget Master (David) og nu anmeldte vi ikke kun spil i vores studie, men også Gadgets.

Når jeg ser tilbage har jeg kun gode, glade og dejlige minder. Alle i seere har været helt fantastiske til at støtte os, både med ris og ros (det håber jeg i bliver ved med) så vi kunne bliv bedre. Det har været rigtig hyggeligt at møde nogle af jer blandt andet til D3 og Gamersnight. Jeg er stadig klar på næste Gamers Night og glæder mig sindsyg meget til det. Jeg har virkelig været heldig for jeg har også haft nogle helt fantastiske kollegaer som har inspireret mig og støttet mig, såvel som jeg også har støttet dem. Jeg kommer til at savne hele pakken. Men jeg kan også mærke på mig selv at jeg skal videreudvikle mig. Jeg er kommet så langt som jeg kunne og ville hos Gamereactor og nu søger jeg nye udfordringer.

I lørdags var jeg gæst på Boogie Lørdag for at snakke om GTA IV sammen med Jakob Stegelmann, i kan se det via dette link http://dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=&mt=programstab&st=&furl<wrap>=http%3A//dr.dk/odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dprogramserie<wrap>%26guid%3D3E9A6750-EEE4-47DF-877A-3E84A870CA27%26back<wrap>%3D%252fodp%252fdefault.aspx%253ftemplate%253dprogramme<wrap>r%2526&surl= I skal bare ind på Boogie Lørdag 03.05.08

Men tak for nu og vi ses herinde. MUAH

Tue, 06 May 2008 08:15:18 GMT
Jeg har fået lejlighed https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/38191/Jeg+har+faet+lejlighed/ https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/38191/Jeg+har+faet+lejlighed/

Yay, fra første marts har jeg et sted at bo. Mit nye hjem er på Vesterbro i en 4-værelses lejlighed jeg skal dele med en fyr som bor der i forvejen. Vi har hver et soveværelse og en stue og deler så et stort lækkert køkken med opvaskemaskine (fantastisk, da jeg jeg hader at vaske op) og et bad og toilet med vaskemaskine og tørretumler. Så det er bare helt perfekt.

Jeg kommer til at bo på samme gade som min bedste ven på arbejde, Frede. Så nu kan vi snart følges på arbejde og hjem igen, YAY. Ham jeg skal bo sammen med virker til at være rigtig sød, han er også lidt sej, han har nemlig en Wii..

Så nu kører det hele på skinner, jeg har fundet et sted at bo, har fået købt en Wii, dog stadig ikke fundet Super Mario Galaxy og har en ny sød kæreste og jeg skal til porno fest i morgen. Livet er skønt.

<bild> God weekend..

Fri, 08 Feb 2008 11:26:54 GMT
Ingen Wii.. https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/38007/Ingen+Wii/ https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/38007/Ingen+Wii/

Ja i bliver nok meget skuffet når i finder ud af at jeg ikke har fået skaffet mig en Wii endnu. Indtil videre har jeg prøvet at overleve med enten at bruge redaktionens, besøge venner som har en eller prøve at glemme at den eksisterer så jeg jeg ikke bliver mega nederen over at tænke på at jeg ikke har en endnu. I tænker nok WTF! en på GR's redaktion som ikke har en Wii..? Total uprof, men nu skal i altså bare høre, hele sidste år var jeg fattig studerende, blev helt færdig med min uddannelse i oktober og alle de penge jeg kunne lægge til side skulle bruges til min rejse.

Denne weekend havde jeg besluttet mig for at lave om på det, så min kæreste og jeg tog til Fields lørdag for at købe lidt praktiske ting og en elskede Wii (Ja, jeg har fået en ny kæreste og en som spiller mindst lige så meget som jeg gør, YAY). Vi ville bytte en masse spil og havde fundet en masse frem, men selvfølgelig havde vi glemt at få dem med. MEGA nederen! Da vi skulle have gæster om aftenen kunne vi ikke nå at tage hjem (her mener jeg hjem til ham, da jeg endnu ikke har fået et sted at bo) for at hente spillene og tilbage til Fields for at købe Wii'en. Så vi lovede os selv at det var det første vi ville gøre søndag.

Søndag er vi så gode at vi har husket at tage spillene med og vi har endda fundet nogle ekstra DS titler til at bytte med, vi tager tilbage til Fields, går ind i Games butikken afleverer alle vores spil og får så at vide at vi har 1700 at snolde for. Vi smiler og siger i kor at vi skal have en Wii. Ekspedienten kigger sørgeligt på os og siger at han lige havde solgt den sidste.. Først er jeg lidt i chok og står stadig og smiler stort, så går det lige så stille op for mig. Vi pakker vores spil ned igen og siger at vi vil prøve i GameStop. Denne gang spørger vi så inden vi langer alle vores spil over disken og får nu at vide af denne ekspedient at de heller ikke har flere Wii og at vi var de 8. der var inde og spørge om en den dag. Har Nintendo guden set sig ond på mig/os, det giver jo ingen mening..

Så let kan en hel weekend ødelægges.. Vi får dog reserveret en Wii og den søde ekspedient i Games butikken lovede at ringe lige så snart de fik flere, men jeg spurgte selvfølgelig ind til hvorfor de ikke havde nogen og fik svaret at der var så stor efterspørgsmål og Nintendo kunne ikke nå at producere nok. Ikke nok med det, så fik vi også at vide at det var nærmest umuligt at opstøve et Super Mario Galaxy spil - som selvfølgelig er det jeg helst vil spil nu - og ekstra Nunchuks. Sikke en skuffende weekend.

Heldigvis var weekenden ikke helt ødelagt for vi tog hjem og så alle 11 afsnit af andet sæson af Heroes. Ikke nok med at de redder verden gang på gang, de reddede også min weekend!

Mon, 04 Feb 2008 14:55:26 GMT
FaceSpace https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/37827/FaceSpace/ https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/37827/FaceSpace/

Som flittig bruger af både Facebook og Myspace kan en blog om disse to populære social networking sites, ikke ungås fra min side. Jeg har længe overvejet hvordan jeg ville komme ind på disse, om det skulle være en slags anmeldelse eller om jeg skulle stille dem op mod hinanden, så det bliver måske lidt af en blanding. Jeg gider ikke rigtig bruge tid på at forklare hvad det er, da de fleste nok ved det i forvejen og da man ellers bare kan wiki dem. Jeg oprettede min Myspace profil for et par år siden, min kæreste havde en da han er musiker og jeg oprettede bare min lidt for sjov. Jeg tror jeg blev bidt af at det var lidt ligsom at have sin egen website eller noget.. Jeg havde ellers aldrig dyrket det med at have en profil før (undtagen på GR). Nå jeg overtalte alle mine venner til at oprette en profil og hjalp dem med at lave deres egne side designs, da jeg bare elsker at nusse med sådan noget og snart havde jeg masser af mine "fysiske" venner addet. Myspace er jo meget musikorienteret, og har så efterhånden fået ret meget videocontent indover, så udover alle mine rigtige venner er jeg også "venner" med mine yndlingsmusikgrupper. Der er så også nogle bands osv som jeg ikke kender men som jeg har addet alligevel, især hvis de er danske fordi jeg gerne vil støtte danske musikere. Men ud over det så er der faktisk også mange spil som har en Myspace profil, jeg er fx også venner med Loco Roco og diverse andre spil. Myspace for mig bliver mest brugt til at finde nyt musik og støtte spil, politikere og kunstnere som jeg kan lide plus at det er superfedt at være "venner" med sine yndlings DJ's, natklubber osv da man så altid får sendt flyers omkring hvad der sker hvor i weekenden. Det bedste ved Myspace er at man selv kan lave layout til sin egen profil, det synes jeg er rigtig fedt fordi at man let kan definere en person eller et band på profilen (altså meget firkantet sagt).

Min Facebook profil fik jeg først oprettet i efteråret fordi min Andreas (altså Andreas, min kollega) tvang mig til det. Udover at det ser ret røvsygt (altså indrøm det, det er ikke et grafisk vidunder) ud ved første øjekast så er det faktisk blevet sådan at jeg bruger Facebook meget mere end jeg bruger Myspace. Ja, jeg synes det er irriterende at man ikke kan designe sin egen profil (altså ikke bare flytte rundt på sine applications) og ja det er møg irriterende at man får millionvis af application requests hver dag og at der er mange man ikke kan sige nej og derfor bliver man refereret til som application whore af sine kollegaer, men der er bare noget sindsyg godt ved Facebook. Og det er at man rent faktisk kun har sine rigtige venner som venner derinde og man kan gå og følge med i hvad de laver hele tiden, Det er lettere at finde folk man kender derinde i forhold til Myspace og der er bare rigtige mange sjove applications og minispil man kan adde. Jeg bruger Facebook til at holde kontakt med mine venner, gamle skolekammerater og folk jeg har mødt imens jeg har været ude og rejse. Men der er mange som bruger det til networking og f.eks Petter vores Chefredaktør i Sverige bruger det også til Dating (hehe).

Jeg tror at jeg lige nu vil sige at Facebook er federe end Myspace, det er i hvert fald det jeg bruger mest, og det er det jeg må definere mit valg på. Jeg glæder mig bare til den dag hvor man selv kan lave baggrunde og designet på ens profil. Hvad synes i om dem og har i profiler på nogen af de sites?

Thu, 31 Jan 2008 15:59:20 GMT
Lejlighedssøgning i KBH https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/37742/Lejlighedssogning+i+KBH/ https://www.gamereactor.dk/blog/Ana+Fugl/37742/Lejlighedssogning+i+KBH/

Argh..!!

Jeg synes det er SÅ frustrerende at være hjemløs.. Hulk.. snøft.. Det er altså rigtig svært at finde en lækker lejlighed i København og helst på broerne eller Frederiksberg, som ikke koster det hvide ud af øjnene. Når man så endelig finder noget så er det fremleje i 2 uger eller en måned.. Altså helt ærligt hvad er det for nogle fucked op personer som leger med folks følelser på den måde?

I går fik jeg kørt hele mit liv til et lager i Valby.. Det betyder jeg ikke får mine konsoller at se før jeg har fundet en lejlighed, snøft.. kan jeg mon klare det? Jeg har min smukke DS og PSP i min håndtaske hele tiden, bare for at minde mig om hvem jeg er, hvad jeg står for og selvfølgelig for at dræbe transporttiden i bus eller metro.

Jeg har boet i København i 4½ år nu og har boet i 4 forskellige lejligheder, det er altså ikke sjovt at flytte rundt hele tiden, hvornår mon jeg finder min base og slår mig ned..? Det må guderne vide..

Nå jeg må se på det fra de lyse sider. Jeg får set en masse til mine venner og veninder og jeg får nok store muller af at bære rundt på en masser tasker hele tiden. Man finder også ud af hvor fantastiske ens venner er (ikke fordi man ikke har vidst det hele tiden), jeg ringede rundt søndag aften for at finde nogen som kunne hjælpe med at flytte mine ting til lageret mandag efter arbejde og alle dem jeg ringede til stillede op. (Det var ikke mig der var utjekket og dårlig til at planlægge, fik nemlig først at vide søndag aften af min eks at ham der skulle flytte ind i vores fælles lejlighed allerede ville flytte ind tirsdag, så jeg ville rykke mit lort ud inden)

Et lille råd: Hvis du skal flytte sammen med din kæreste på et tidspunkt, så sørg for at det er DIN lejlighed og ikke kærestens, eller lade være med at opsige dit gamle lejemål, men fremleje det. Det er ikke for at være pessimistisk, fordi jeg tror altså på kærligheden, bare husk altid at have noget i baghånden.

<bild>

Tue, 29 Jan 2008 16:06:27 GMT