hvad sker der hvis Pinocchio siger "Nu får jeg en lang næse"..?

fik atter engang at vide at min besked var for kort. så her er en opskriften på kagemand

Helt enkelt. En chokoladekage bages i bradepande. Stik kagemænd og kagekoner ud med formene fra julesmåkager. Hvert barn får en kagemand eller kagekone og må selv pynte med glasur, slik (køb mini-slik). Stort hit for dem mellem 9 og 80 år

Har selv gjort det samme med lagkage. Hver barn får 3 små bunde (der bliver tre bunde af en alm lagkagebund) og så er der skåle med glasur, marmelade, frugt, flødeskum, flag, lyst etc. En Hudle elskede det og fik lavet fine kager

En almen interesse jeg forhåbentlig deler med alle herinde er at høre god musik.

Står lige nu i den situation, at jeg snart skal på ferie til Milano i længere tid og har ikke fået fundet noget nyt musik, at høre på turen.

Tænkte at det var da lige en opgave for GR's forum.

Min musiksmag er utrolig bred og spænder lige fra tråd til techno.

Så hvis hørte en single i radioen den anden dag og tænkte "Slap nu af, den er fed!"

Og hvis du kender et band og går i dit stille sind og synes "hvor er det ærgeligt, at de ikke har fået mere credit gennem tiden"

Og hvis du kender en tidløs klassiker fra et hvilket som helst årti, som du bare aldrig bliver træt af at høre...

...så kom endelig med det og vær med til at lave ferieplaylisten! :D

som sagt er smagen bred og al musik er velkommen! ;)

Hvis du læser denne blog, så har du nok prøvet et spil før. Hvis ikke, så er du nok på det forkerte forum.

Men til dig, der spiller video-spil og elsker det. jeg har et spørgsmål... Hvorfor? Hvorfor er det at man bruger timer, dage, uger, ja år af sit liv på at spille?

Da jeg tilbage i 1997 fik min første konsol, en Sega Saturn, var jeg solgt til spilindustrien. Denne konsol stjal praktisk talt mit 5. og 6. leveår, og lige siden har det at spille videospil været uløseligt forbundet med frihed for mig. Et fristed hvor det umulige var muligt og det utænkelige blot var et knappetryk væk.

Videospil er for mig idag stadig et fristed, en uundværligt tilflugt fra hverdagens stress og livets genvordigheder. Jeg opfatter godt nok mig selv som pligtopfyldende og ansvarlig, (til en grænse der nu er passende for en festglad 19-årig) men på trods af dette har jeg fundet ud af at jeg faktisk spiller aller mest, når jeg egentlig ikke har tid til det.

Af andre grunde jeg lige kan komme i tanke om:

- Muligheden for at "gøre" ting, du ikke kan gøre i virkeligheden

- Fællesskabet (Multi-Player)

- En stimulans

...

Men kom endelig med din grund til at man spiller video-spil. Skal bruge det til en skoleopgave, så alle svar er velkomne På forhånd tak! :)

Nogle gange støder man som gamer på spil, der får en til at grine, føle sig forarget, reflektere over ens eksistensberretigelse som socialt fungerende, samfundsbidragende individ. får en til at tænke over livet som helhed, og ens opgave som organisme i det difuse og men omskiftelige univers vi nu er en gang befinder os i.

i enkelte ekstreme tilfælde kan man støde på spil, der kan give én troen på tanken om der findes noget mellem himmel og jord, der ikke kan forklares. troen på en filosofi, troen på noget meta-fysisk, troen på gud...

...

...sådan er det ikke med ludo, det noget værre lort.

man starter på det her lortebræt og har 4 brikker eller "mænd" som min mormor stædigt og konservativt valgte at kalde det. derefter skal man slå en 6'er med terningen for at få sin man ud på feltet, og derefter handler bare om at komme hjem igen, ved at slå et tilstrækkeligt antal gange for at komme hjem.

gameplayet får derfor 1/10

grafikken er mega dårlig og ligner noget der skulle være udkommet til playstation 1. specielt når min mormor skulle flytte brikken, laggede spillet helt vildt!

grafik 1/10

den kunstige intelligens ligner også noget der er lige til at lukke op og skide i! ihvertfald hvis du spiller mod min mormor.

AI 1/10

kampsystemet er dog til at finde, men skal love for der er sparet på det og det bliver bar så ensformigt i længden at slå hinanden hjem igen og igen og igen...

kampsystem 1/10

til sidst blev jeg bar så træt at Ludo, at jeg smed alle brikkerne på gulvet, tog brættet og gjorde et ihærdigt forsøg på at smadre det. men selvom jeg lagde kræfter i for at ødelægge det, kunne jeg simpelthen ikke rive det fra hinanden fordi brættet var lamineret. brikkerne var heller ikke til at ødelægge.

holdbarhed 10/10

konklusion: hvis du er en person, der leder efter god holdbarhed i dine spil, så kan Ludo klart anbefales. hvis du dog er en temperamentsfuld person med en kort lunte, så vil jeg personligt sige at det ikke er holdbarheden værd. -så screw you Ludo, jeg holder mig til Black Ops..

karakter 3/10

Se! jeg kan lave en man der drukner ~~~~~~~~lOl~~~~~~~~ hvad kan i lave?

Fik at vide at min meddelelse var for kort, så i får også lige opskriften på svensk pølseret.

Hovedret til 4

800 g kogte kartofler 8 pølser 1 zittauerløg (ca. 75 g) 10 g smør 3 tsk edelsysspaprika 1 dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g) 2 dl skummetmælk ½ dl Piskefløde 38% ½ tsk groft salt friskkværnet peber Pynt klippet purløg

Skær kartofler og pølser i mindre stykker. Pil og hak løget. Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og svits løget i ca. 1 min. Tilsæt paprika og pølser og lad det svitse med i ca. 3 min. Skru ned til jævn varme og tilsæt kartofler, tomatpuré og de øvrige ingredienser. Lad retten koge i ca. 10 min. eller til retten er godt varm. Pynt med klippet purløg og server.