dennyaaas blog https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/ da 60 Stadig fuld af spræl https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/125734/Stadig+fuld+af+sprael/ https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/125734/Stadig+fuld+af+sprael/

Hold nu fast det er længe siden jeg har publiseret noget som helst på dette herlige site der på et tidspunkt var en fast del af min hverdag/nat. Det var ikke telefonen der blev tjekket hvis jeg vågnede om natten, men min gamereactor side, for man vidste jo aldrig hvad der kunne være sket siden man sidst kiggede... Men hvad skete der så?

Sidst jeg bloggede var omkring forandring og min nye livsstil, og siden da er der rent faktisk sket en hel del mere som jeg nu synes er på rette tid lige at få skrevet ned.

Sidste år røg jeg igennem uddannelsen som IT-Teknolog med speciale i netværk, men det var ikke helt nok til at tilfredsstille mig og derfor valgte jeg i august måned at pakke mit grej, hoppe på flyveren og bosætte mig i Edinburgh Skotland hvor jeg lige pt. er i fuld gang med at tage min bachelor i Computer Systems and Networks... men hvad har det så betydet for mig?

I første omgang er jeg blevet smask forelsket i pub kulturen der i den grad er noget vi kunne lærer af som danskere. Hele konceptet med at man lige samles efter en arbejdsdag og får kommet hinanden ved udenfor arbejdspladsen/skolen er en oplevelse som bare skal prøves... Dog er jeg ikke helt hardcore nok til at drikke hver dag i ugen, men det er vidst nok ganske normalt herovre ^^

Jeg er stadig aktiv løber og er blevet ekstremt glad for min tur over Arthurs Seat en 3 gange om ugen, som er den inaktive vulkan der ligger stort set midt i Edinburgh. Løbeskoene er blevet til forfods/minimalist sko da min form efter 3 års træning tillader at jeg endelig kan eksperimenterer med andre løbeformer. Vægt mæssigt er jeg stadig lidt til den gode side, men har valgt at sætte det projekt lidt i bero mens jeg er herovre da jeg ikke vil lade kur og optimal kost ødelægge de fede oplevelser jeg har haft ude i bylivet ind til nu. Dog har jeg fået bygget et fornuftigt lag muskler på kroppen som effekt af 5 måneders intens træning sidste år, og må sige det begynder stille og roligt at tage form.

Højlandet er også besøgt, dog er der stadig en masse fede steder som mangler at blive bestiget og kortlagt. Loch Ness, Ben Nevis samt destillerier er kørt igennem, så næste mål må klart være Isle of Skye, men det bliver efter eksamenerne er overstået.

På den personlige front har jeg mødt en masse nye og spændende mennesker som hurtigt fik sat sig på en plads af mit liv og især min hverdag herovre. Jeg meldte mig som det første som klasserepræsentant, og må sige jeg har haft rigeligt at se til med utilfredse studerende og meget skuffende underviserer. Dog har jeg dette semester ramt nogle rigtige fornuftige fag der dog ikke har så meget med netværk at gøre, men det passer mig storslået da jeg gerne vil over i IT management.

Ellers er jeg stadig gamer med stort "G", holder utroligt meget af musik og film samt stadig kommer med meget randomme sætninger i det helt forkerte sammenhæng.

Håber det her var nok til lige at stille eventuelle læseres nysgerrighed ^^

P.S. billedet er fra Princess Gardens som er parken der ligger op til Edinburgh Castle... Håber i holder jer muntre tilbage i DK og så ellers får en masse spil sat på programmet.

Dennis over and out :)

Tue, 25 Feb 2014 22:15:51 GMT
Jagten på det gode liv https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/72959/Jagten+pa+det+gode+liv/ https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/72959/Jagten+pa+det+gode+liv/

Jammen så er det da vidst på tide at smide lidt blogiskguf til folket og hvad kunne være bedre end lidt opdateringer på min personlige front :-o?

For 4 måneder siden var jeg meget overvægtig.. Faktisk var det så slemt at vægten viste noget i retning af 147 kg og oveni ville jeg ikke selv indse at jeg havde et problem. Men så skete der noget, jeg har ingen idé om hvad, men det førte til at jeg tog mig sammen, gik kold tyrker som nogen vil kalde det. Jeg lagde en kostplan, begyndte at gå 5 km om dagen og holde mig selv fast i at der virkelig bare skulle ske noget. Så idag kan jeg skrive at vægten imorges viste 124 kg (stadig en stor dreng, men det er over 20 kg tabt kropsmasse) og jeg er begyndt at løbe de 5 km 3 gange om ugen, imens jeg stadig går 5 km, nemlig til og fra bussen hver morgen.

Så hvad er hemmeligheden bag min hidtidige succes? Tjae, første forhindring er nok at indse man har et problem, og derefter virkelig at ville gøre noget ved det. Motivation er noget alle snakker om, men jeg tror den absolut vigtigste ingrediens er viljestyrke. Når først den er fundet, så kommer resten helt af sig selv. Jeg har ikke ændret mig som person på nogen måde, men jeg har fået større respekt for min krop og hvor meget lettere tingene bliver når man passer/plejer den + de oplevelser man kan have sammen. Jeg har aldrig opholdt mig så meget udenfor som jeg gør nu. Aldrig lagt så meget mærke til den fantastiske skov der omringer Silkeborg (hvor jeg er vokset op, og stadig besøger når jeg er hjemme hos de gamle). Aldrig haft fornøjelsen af at gå og kigge på de travle folk der hver morgen ræser afsted i deres biler, alle med forskellige gøremål. Aldrig stået helt stille i Hasle bakker og bare nydt udsigten...

Selvhøjtidlig? Måske. Stolt? Ja for jævlan. Klar på at ramme de 100 kg inden sommerferien næste år, og endelig være nede på normalvægten for en af min bygning + 194 cm højde? 130% klar!

PS. Billedet er fra Hasle Bakker.

Wed, 02 Nov 2011 21:52:03 GMT
At blive opslugt https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/71525/At+blive+opslugt/ https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/71525/At+blive+opslugt/

Tjae, så er sommerferien godt igang og jeg landede i Århus efter 14 dages konstant sommerhus 2 forskellige steder i det danske land. Og hvad venter der så når man endelig er hjemme igen? For det første er Steams summer sale godt igang, men indtil nu har intet rigtig fanget min opmærksomhed, og dog! Torchlight var på bud forleden og jeg skulle da have været et skarn hvis ikke det røg en tur i kurven. Solid Diablo 1 klon med masser af nye features og klassisk "klik-til-du-bliver-arresteret-for-rape-af-mus" skal man virkelig lede længe efter.

Af andre nyheder kom jeg også hjem til GOG's "hidden gem sales" hvor de idag har Sanitarium på bud til omkring 20 kroner hvilket er et Point-and-Click Adventure af den gamle skole og så alligevel ikke. Historien overrasker fuldstændig, og man er fra starten suget ind i det surrealistiske univers hvor intet er som man tror det er, eller er det? Jeg er 2 timer inde i spillet, og indtil nu vil jeg sige det ligger sig umenneskeligt tæt op af PlaneScape Torment hvilket i manges øjne er det absolut bedste Adventure spil nogensinde.

Som fornem afslutning vil jeg da også lige smide lidt musik på vejen og denne gang er det POGO som jeg virkelig er blevet overrasket over. Hvad han laver viser hans musik vidst bedst selv, så her får i min favorit: http://www.youtube.com/watch?v=A2yt1ooLQGo

Well guys n girls n gamers, klokken er mange og Mass Effect 2 venter.

Sat, 09 Jul 2011 00:08:04 GMT
DreamHack Finals https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/71349/DreamHack+Finals/ https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/71349/DreamHack+Finals/

Så kom dagen hvor finalisterne endelig skal vise tænder og kæmpe om 100.000 Dollar prisen og titlen som verdensmestre i League of Legends. Jeg har siddet kimet til skærmen de sidste 2 dage og fulgt de sindssygt intense kampe som virkelig har vist at League of Legends er kommet for at blive.

Skulle andre have interesse kan streamet kan findes lige her: http://season-one-championship.eu.leagueoflegends.com/

Så er der kun at sige "GO FNATIC!"

Mon, 20 Jun 2011 11:34:59 GMT
Musikken der rammer 3 https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/71252/Musikken+der+rammer+3/ https://www.gamereactor.dk/blog/dennyaaa/71252/Musikken+der+rammer+3/

Jammen så blev det da endelig sommerferie og hvordan skydes sådan en størrelse bedst igang? Med god musik selvfølgelig, og hvad kunne være bedre end at opdage et nyt band ligesom man snakker om solen? Navnet er Goldfish og de har deres base i Cape Town hvor de producerer lækkert elektronisk musik til kræsen af mennesker der kan lide den genere. Jeg havde slet ikke forstillet mig at denne gruppe skulle komme til at fylde så meget i mit efterhånden store elektroniske musik repertoire men jeg skal love for at de har sat deres fodspor lige i midten af det hele.

Alt lige fra funky fresh dance til tungt underground med nye lyde koblet indover leveres flydende og lækkert til øregangen, så lad mig præsenterer nogle af deres mest catchy numre.

Get Busy Living: http://www.youtube.com/watch?v=Cjwoit91SxU

Fort Knox: http://www.youtube.com/watch?v=RAdX_nwXlrY&feature=related

We come togehter (AWESOME G33K VIDEO): http://www.youtube.com/watch?v=7-tNUur2YoU&feature=related

Hold tight: http://www.youtube.com/watch?v=sD8WPIw_Qmc

Cruising through: http://www.youtube.com/watch?v=Vp56Vcaxlp4

Så er det bare igang med lyttelapperne, og rigtig god fortsat ferie til de heldige :)

Mon, 13 Jun 2011 11:56:37 GMT