Så er 2 dages metal på Refshaløen veloverstået, og sikke dog nogle dage det har været. Jeg fik set en masse god musik fra bands jeg kendte i forvejen, og lært nogle nye bands at kende.

Imens jeg gik rundt på festival pladsen, blev jeg ved med inde i mit hoved at kategorisere de forskellige aspekter ved hver koncert, i god, dårlig, overraskende osv. Og tænkte at jeg ville fortælle jer herlige mennesker her på GR, om hvad jeg syntes bedst og værst om, på årets Copenhell Festival!

Årets Koncert Anvil

Anvil overraskede mig utroligt meget med deres show i år. Jeg har tidligere hørt en smule af deres musik, og set dokumentaren om dem, men man kan vidst ikke kalde mig for en Anvil fan. Dog må jeg indrømme at jeg har "set lyset" med hensyn til disse canadiske heavy-legender. Forsangeren Steve "Lips" Kudlow spillede med en barnlig glæde, hvis lige jeg aldrig har oplevet til en koncert før. Lips nævnte også på et tidspunkt at hvis man har set dokumentaren om dem, ved man godt hvor meget de nød at stå på scenen og optræde for en masse metalhungrende danskere. Showet var komplet med en lang trommesolo, Dio anekdoter og dildoshow (!), og i min bog, det bedste på Årets Copenhell!

Årets Sanger Mikael Åkerfeldt (Opeth)

Måske er jeg bare en Opeth fanboi, men jeg synes Mikael Åkerfeldt er fuldstendig fantastisk. Hans rene vokal var spot on, hans growl var spot on, og han kunne charmere puplikum. I min mening, karakteriserer det en god heavy metal forsanger. Desværre var publikummet utroligt ringe. Under Face of Melinda (min yndlings Opeth sang) som er en meget stille sang, begyndte nogle at stå og råbe op om at Opeth var noget melodisk pis, og at Åkerfeldt skulle have taget Bloodbath med i stedet (hans andet band). Men hey, vi kan jo ikke allesammen være lige begejstrede.

Årets Guitarist Jack Owen (Deicide) Jack Owen er badass... Nuff said. Ikke nok med at han er begyndt at ligne Tobin "Jigsaw" Bell, er han også en utrolig dygtig guitarist. Et par gange røg både ham og Ralph Santolla ud af takt, men det blev overskygget af nogle af de soloer de diskede op med engang i mellem. Jeg synes de gjorde det lige godt i år, men prisen går altså til Jack Owen, kun fordi han bare er lidt mere badass end resten.

Årets Bassist Jørn "Necrobrutcher" Stubberud (Mayhem) Mayhems show var rimelig op og ned i kvalitet. Nogle gange var de helt ustyrligt fede, andre gange lidt for selvhøjtidelige og røvkedelige for at sige det lige ud. Men Necrobutcher var hele tiden kongen. Det sidste medlem af Mayhem som har været med siden begyndelsen, udviste en utrolig spilleglæde. Nogen ville sige at det gik imod Mayhems normale måde at spille på, hvis man går rundt på scenen og smiler til puplikum, men jeg er sku ligeglad. Necrobutcher har været med fra starten af, og han ved godt selv at han kan tage sig nogle friheder. Han må gerne blive ved 20 år endnu.

Årets Trommeslager Jan Axel Blomberg aka "Hellhammer" (Mayhem)

Meget kan man sige om Hellhammer. Han har udtalt sig meget kontroversielt omkring sin holdninger til raceblanding og homosexualitet, og det er nok de fleste som er uenig i hans synspunkter. Men bag trommerne, var der ingen på Copenhell i år som kom i nærheden af ham. Jeg stod helt oppe foran til Meyhem, med et par Death Metal fans, som ikke var så meget for de sort klædte normænd på scenen. Men en ting var de alle enige om: Hellhammer var fuldstendig utrolig. Hastigheden af hans double bass og blast beats rystede hele refshaløen, og det her var uden tvivl den nemmeste pris for mig at give.

Årets Skuffelse Artillery

Nu kan denne pris nok have noget at gøre med, at jeg personligt havde glædet mig ret meget til Kyuss. Da jeg hørte de var blevet aflyst blev jeg ret skuffet, men tænkte at jeg da lige ville tjekke Artillery ud nu hvor de var her. Og jeg blev skuffet fælt. Lyden var rådet, bandet er fraværende på scenen, Søren Adamsens vokal var på grænsen til det irriterende og puplikum var ikke imponerede.

Årets Upcoming Band Crematoria

Jeg var henne på upcoming scenen et par gange, og var tit ikke imponeret. Dog må jeg sige at de 5 unge fyre fra Silkeborg var en dejlig overraskelse. Med deres old school til tider melodiske dødsmetal, er Crematoria allerede ved at etablere sig som nogle af de største talenter, i den danske metal undergrund. Jeg har hørt noget af deres musik før, og var lidt spændt på at se dem live, og de skuffede bestemt ikke. Guitaristerne var spot on, deres bassist var helt oppe at køre, og forsangerens growls var fine, taget i betragtning af hans unge alder. Mit eneste kritik punkt var trommerne, som nogen gange røg lødt lidt forvirrende og ude af takt, dog ikke nok til at ødelægge oplevelsen. Jeg glæder mig meget til at høre mere fra Crematoria ude i fremtiden.

Årets Sceneshow/Atmosfære Judas Priest

Jeg havde troet at jeg ville give den her til GWAR, da man altid regner med at de bringer et ekstraordinært sceneshow, men jeg bliver nødt til at give den til de gæve gamle britere fra Judas Priest. Stemning blev lagt, da der blevet spillet Black Sabbath's gamle klassiker: "War Pigs", før bandet gik på, og det var så med en scene fyldt op med lænker, skorstenslignende apparater, treforker med fyrværkeri i og flammekastere. Hvor GWAR var fuldstedig over the top med deres udklædninger og "ofringer" på scenen, var Judas Priest show udarbejdet med langt mere stil og eftertænksomhed, og det kan jeg ikke andet end at have respekt for.

Årets Moshpit Mayhem

Mosh-Pit'en til Mayhem var fuldstendig uden lige. Der var meget energi og glæde at spotte i moshernes øjne, og vigtigst af alt var den utroligt sjov. Der var både circle moshing of wall of deaths, og bagefter koncerten var der fællesbilleder og skulderklap til alle. Uden tvivl den bedste pit jeg har været i, i meget lang tid.

Det var så mine priser. Hvis du har lyst til at tilføje en kategori eller bare svine mig til fordi jeg ikke nævnte KoRn eller Morbid Angel, så hold dig endelig ikke tilbage :)

Wazzup GR?!

Det er efterhånden meget længe siden jeg har været aktiv herinde, så nu skal der fandme ske noget igen :)

Jeg har i øjeblikket læseferie, og prøver aktivt at fokusere på at læse op til min mundtlige matematik eksamen, men der er noget som hele tiden tager min opmærksomhed: Copenhell 2011.

Jeg var ikke på Copenhell sidste år, men har hørt alle mulige fede ting om dette dansk metals "Mecca" om man vil. I år er det så med store navne som Judas Priest, Korn og Morbid Angel på programmet, at det endnu engang går amok på Refshaløen i KBH.

Så jeg er vel bare lidt nysgerrig om der er nogen herinde som skal på Copenhell i år, og hvis ja, hvilke bands i ser mest frem til. Jeg ser personligt aller mest frem til at se Opeth live for første gang. Opeth har i et stykke tid nu været et af mine absolut yndlings bands, så jeg er meget spændt på at se deres live shows. Morbid Angel skal nok også blive sjovt, og det unge danske undergrunds band Crematoria er altid fede.

I'm back bitches! :)

Artist - Dream Theater Album - Train of Thought Nummer - As I Am

Endnu engang et Dream Theater nummer! As I am er et super fedt nummer, som jeg tilfældigt hørte et par uger siden... Jeg er ikke den største Dream Theater fan, og har ikke hørt så meget af deres gamle musik, kun deres nye, og dette er fra et af deres seneste albummer fra 2003.

As I am lægger stille ud, men afslutter med en af de fedeste guitarsoloer jeg har hørt længe. Nummeret er godt opbygget, har en rigtig fed melodi og lyrikken er fuldstendig fantastisk!

Hør dette nummer hvis du kan li god metal med gode tekster!

Jeg kan ikke finde en original version af nummeret på youtube, men hvis du går ind på http://listen.grooveshark.com/ og søger efter As I Am - Dream Theater, kan du helt sikkert finde en god version af sangen :)

Here we go again.. Det er flere måneder siden jeg har blogget sidst, lad os sige at jeg ledte efter nye numre at anbefale... Selvfølgelig kender jeg utrolig meget musik, men jeg ville bare lige have lidt tid til at finde ud af, hvilke numre som er "værdige" nok til at komme med i min blog...

Artist - Boston Album - Boston Nummer - More Than a Feeling

Boston er ikke verdens mest kendte band, og det med rimelig god grund. De er ærligt talt... Ikke særlig gode... Lige med undtalgelse af deres første album, som indeholder rigtig fede numre som: Peace of Mind, Smokin og min personlige favorit: More Than a Feeling. Du kender måske dette nummer hvis du har spillet Rock Band.

Nummeret er meget styret af Bradley Delp's fantastiske vokal, men nummeret har også en meget fremtreden guitar, som er utrolig hæftig, i forhold til den meget skingre vokal.

Alt i alt, en fed melodi, fed text, og så bliver man bare glad af at høre nummeret!

http://www.youtube.com/watch?v=iQInjIRccio

Artist: J.J. Cale Album: 5 Nummer: Friday

J.J. Cale er en amerikansk blues musiker, som nok er mest kendt for at være ham som oprindeligt skrev Eric Clapton klassikeren: After Midnight. J.J. Cale er kendt som en musiker som på scenen tager det stille og roligt, og helst vil sidde i baggrunden. Uden for scenen er han kendt som en af de flinkeste personer i showbizz. Han er blevet kendt på sin stille stemme og meget underspillede guitarspil, men sku ikke hunden på hårene, J.J. Cale er en rigtig dygtig guitarist

Denne blog handler og nummeret "Friday". "Friday" handler om noget vi alle kender. At vågne op mandag morgen og tænke: "Gid det snart var fredag igen". Imellen de dage går Cale så igennem mulighederne for hvad man kan lave for at slå tiden ihjel, indtil Fredag kommer igen. Jeg hører altid dette nummer når jeg har brug for at slappe af, så har du haft en stresset dag skal du sætte det her nummer på, og finde på noget afslappende at lave, indtil fredag vender tilbage.

http://www.youtube.com/watch?v=Tdzlop4p0vc