Hej

Før jeg overhovedet går i gang med denne blog skal jeg lige understrege at dette ikke handler om Mass Effect 3´s slutning, men om reaktionen på den, mere præcist den enorme tråd som er blevet startet for at diskutere visse Teorier og mine oplevelser I denne tråd. Alle kommentarer om selve slutningen eller teorier bedes derfor om at holdes til andre mere passenge blogs og tråde. På forhånd tak.

Siden jeg gennemførte Mass Effect 3 og så slutningen følte jeg der var noget galt med det der skete, men jeg kunne ikke rigtig sætte fingeren på hva før jeg fandt en tråd på Bioware´s forum.

Tråden her "Was the ending a hallucination? - Indoctrination Theory" og gennem de seneste par dage har jeg været meget aktiv I den. I denne tråd har ME3 spillere fra hele verden samlet sig og diskutere konstant den information der dækker over teorien samt tilføjer nye dele til den.

Hvad der dog slog mig er stabiliteten I tråden og dens indhold. På trods af al den negativitet der cirkulere omkring ME3 slutningen var der ikke nogen der snakkede grimt eller hadede på slutningen I tråden. Det var overraskende civiliseret I forhold til nogle a de tråde der lå uden om dem og det kom bag på mig.

Og efterhånden som jeg kørte tråden igennem forstod jeg hvorfor. For dem der var I den tråd, for os, var Mass Effect blevet så meget mere end bare et spil. For mange os var det blevet oplevelse, en historie vi havde fuldt I lang tid og hvor at alting virkede som om det var styrtet sammen I den tolvte time.

Men I stedet for at hade på det havde vi samlet os I denne tråd og prøvede at samle skårene fra slutningen til noget vi kunne tro på.

Med over 800 sider med 25 kommentarer på hver tilbagelagt I denne tråd er det blevet mere en bare en teori diskussion, den er blevet et udtryk for vores håb eksemplificeret I vores slag ord "Hold the line" fra Kaptajn Kirrahe´s tale fra ME1.

Men også gennem små bider af RP viser vi at vi stadig "Hold the line" for eksempel med at flere personer I tråden introducere sig selv som om de var Soldater der holder stand på Jorden.

Mange har beskrevet tråden som det eneste der holder dem fra at gå fuldstændig ned over slutningen og som en beskrev det: "Slutningen er vores Reaper og teorien vi diskuterede vores Crucible, vores eneste håb."

Jeg har aldrig set noget lignende når det kom til et spil, denne reaktion og jeg vil med sikker her huske ME3´s slutning om ikke for hvad den var men for den tråd. Ligegyldigt hvor det hele ender så vil jeg huske de dage jeg brugte sammen med de andre I tråden. Tid brugt på at samle og diskutere hints samt jokes og andre ting. En fantastisk samling af personer som virkelig gjorde slutningen fantastisk selv hvis Bioware ikke gjorde/gør det.

Det var alt.

Eller ikke helt, husk Marauder Shields, han døde I et forsøg på at redde os fra slutningen. Husk ham :)

Hej Allesammen

Som titlen på denne blog indikere vil jeg snakke om WiiU, Nintendo´s nye konsol. Siden den blev annonceret har jeg tænkt over hvad man kunne gøre i spil med den og jeg har fået en række ideer som jeg vil snakke om her.

Hele WiiU handler om kontrolleren med den tryk følsomme skærm, gyroskop , mikrofon og så videre. Der er mange måder disse kan udnyttes i spil og på mange måder tænker jeg meget på DS´en med hensyn til kontrolleren.

Så uden mere snak vil jeg gå i gang. Jeg vil præsentere nogle simple og logiske koncepter først og så arbejde mig op ad med de mere specielle ting.

En simpel måde at bruge kontrolleren på er selvfølgelig til at vise kortet og holde styr på det udstyr man har, samt ting som liv og andet. Det fjerner det fra den store skærm og giver et bedre helhedsudtryk. Det er nok noget de fleste har set og det er en logisk måde at bruge det på. Men det er også kun toppen af isbjerget.

For at gå lidt videre så kan vi begynde at forestille os hvis en situation i det spil vi spiller resultere i at noget popper op på den anden skærm.

Eksempler kan være i et First Person Shooter eller Third Person Shooter hvor at du skal desarmere en bombe. Du løber hen til den og trykker på knappen for at gøre klar til at desarmere den.

Nu knæler din figur så ned ved siden af bomben og på den trykfølsomme skærm popper et lille hurtigt minispil op som skal løses for at desarmere bomben. Ideen er at mens du skal løse denne opgave, så vil din figur stadig befinde sig oppe på den store skærm, måske endda under beskydning hvilket i teorien kunne tilføje lidt stress og spænding til det du laver, i stedet for at man bare holder en knap nede i nogle sekunder eller bare er i nærheden.

Samme ide kunne også bruges til guidede våben som f.eks. et missil du fyrer af eller når du i Call of Duty tager kontrol med kanonen på et Gunship på grund af en Killstreak.

Her vises missilet eller kanonen på den lille skærm og du styrer den ved at flytte selve kontrolleren takket være gyroskopet. Imens er din figur stadig på den store skærm, eventuelt under beskydning og man kunne også gøre det så man kan løbe rundt (men ikke f.eks. skyde) mens man dirigere missilet eller whatever så man ikke er totalt forsvarsløs.

Men selvfølgelig kan det at man bevæger sig gøre det svært at fokusere på at styre den lille skærm, hvilket tilføjer lidt ekstra spænding til det hele.

Men det er stadig forholdsvis simple måder at bruge det på, så nu vil jeg bevæge mig lidt videre.

Hvis der er nogen af jer det husker spillet Fatal Frame så var det våben man brugte der jo et kamera til at tage billeder af spøgelserne og fange dem på filmen.

Men forestil jer nu at kontrollerens skærm bliver jeres kamera og ved at holde kontrolleren op foran jeg selv og kigger på den lille skærm med den store skærm i baggrunden. Så viser den lille skærm det stykke af den store skærm der er bag det men med kameraets sigte linjer lagt ind over som om du kiggede gennem kameraet.

Så ved at flytte kontrolleren flytter du kameraet i spillet indtil du fanger spøgelset i kameraets linse (skærmen på kontrolleren) og kan tage billedet (Håber det gav mening).

Samme teknik kan benyttes til andre objekter hvor det kunne være af interesse kun at bruge det på en del af hovedskærmen af gangen.

Det kunne være the Eye of Truth fra Zelda hvor du kigger gennem skærmen på kontrolleren og ser sandheden. Eller det kunne være en lommelygte i et Resident Evil spil som oplyser det du ser gennem skærmen.

Se nu tror jeg vi er ved at nå noget, men der er mere.

Forestil jer et spil hvor vi har vores helt. Det kan være et fantasy spil og helten kan være en hvilken som helst fantasy helt, med sværd og magi. Han ses på den store skærm.

Men vores helt har også en hjælper, en fugl eller for dette eksempel en drage. Dragens perspektiv ses gennem skærmen på kontrolleren og ved at flytte skærmen kan man flytte dens syns vinkel.

Dette giver en muligheden for at se verden oppe fra og der igennem planlægge ud fra ting man kun som helten måske ikke kunne se.

Derudover kan dragen selvfølgelig også dirigeres til at angribe fjender ved man sigter på dem fra dens perspektiv og trykker på en knap.

Her er et eksempel.

Helten arbejder sig gennem en landsby overtaget af røvere. Ved hjælp af dragens overblik opdager man let hvor de fleste røvere gemmer sig. Pludselig bliver man nu alligevel beskudt fra en position man ikke så og ikke kan nå og man skynder sig i dækning.

Derfra dirigerer man så dragen til at angribe bueskytterne fra den lille skærm og man ser det fra dens perspektiv på den lille skærm mens den dykker ned mod bueskytterne for så også at dukke op på den store skærm og udrydde dem.

Samme koncept kan benyttes i forbindelse med mere nutidigt satte spil, her gør du bare dragen til en helikopter eller andet.

Men det er ikke det eneste et fugle perspektiv på den lille skærm kan bruges til.

Forestil jer nu et FPS, det er måske en multiplayer kamp online. Alle spillere har et kort over banen på den lille kontroller. Men en enkelt spiller er også udpeget som officer og hans kort er også forsynet med en radar som oplyser fjendens position med et vist interval og han kan se venlige figurer konstant.

Fra hans kort kan han så markere positioner og farlige områder som så lyser op på alle spileres kort. Gennem mikrofonen kan han også give direkte kommandoer baseret på hvad han ser.

Men samtidig er han også en fysisk spiller på den store skærm og fjenden kan dræbe ham for at fjerne hans radar kortvarigt. Men han kan også skyde igen selvfølgelig.

I det hele taget ligger der mange muligheder i en taktisk brug af den anden skærm.

Ved at placere et kort på den som viser venlige og fjendtlige personer kunne man dirigere tropper præcist mens man kæmper på front linjen i skydespil, man kunne lave hurtige taktiske beslutninger og dirigere løbe baner i et sports spil som f.eks. Fodbold og så er der selvfølgelig rene strategi spil hvor brugen på denne måde skulle være åbenlys.

Og det var hvad jeg havde... for nu. Der er stadig andre ideer jeg arbejder nærmere på hvor dan kunne realiseres.

Men for nu vil jeg opfodre andre til at komme med ideer og smide dem ind i den tråd jeg opretter.

Her er et link til tråden: http://www.gamereactor.dk/forum/?forum=7&thread=71564&page<wrap>=1#1229307

Hav en fortsat god dag

Hej allesammen.

Gab...jeg er træt og jeg mener meget træt. Jeg er igang med et projekt på HTX omkring søvns inflydelse på vores krop. I den forbindelse skal jeg og resten af min gruppe skiftes til at sove et vist antal time bestemte nætter.

Og i går var det så mig der overhovedet ikke skulle sove en hel nat. jeg klarede mig igennem det takket være masser a Cola og Halo: Reach.

Klokken 10 om aftenen satte jeg mig ned og startede Reach kampagnen op på Legendary og så kørte jeg den ellers systematisk igennem for at holde mig vågen.

Jeg skippede alle cutscenes men det tog alligevel til klokken 5.00 at komme igennem, primæt pga Elites.

Bungie havde udtalt at de ville genoplive frygten for Elites. På Legendary er det lykkedes. Hver eneste Elite repræsentere en fjende der uden problemer kan slå dig ihjel både på afstand eller i nærkamp og jo højere rank Eliten har des, nemmere vil den slå dig ihjel (logisk)

Hver eneste dræbt elite blev et lettelsens suk i en leg med døden som jeg sjældent har været med til.

Legendary er brutalt og man lære hurtigt hvilke våben som kan bruges og hvilke ikke kan samt hvilke Armor abilities er livsnødvendige og hvilke der vil få dig slået ihjel. Og du lære at skjule dig bag resten af Noble Team.

Men jeg klarede det, selvom den endelige kamp i næstsidste var som hevet ud af et mareridt. 4 Elite Zealots (Højeste Rang) og det eneste jeg havde tilbage til at bekæmpe dem med var Plasma Pistoler og en DMR med 5 skud.

Men jeg klarede det, jeg fik achievementen "A Monument To All Your Sins" og også standard Legendary Achievement samtidig, samt et hav af mindre achivements, bl.a den irriterende "If They Came To Hear Me Beg."

Hele denne nat blev sluttet af med manner i et Invasion Slayer spil hvor jeg brilerede med 41 kills, 12 af dem værende head shots med en Sniper Rifle lavet uden at dø og 3 andre værerende et Trible Kill på tre Elite spillere med Sværd som angreb mig mens jeg havde Shotgun og Armor Lock.

Og nu vil jeg bare komme igennem dagen på HTX, tage de nødvendige test på min mentale og fysiske tilstand oven på den nat og så komme hjem og sove.

Hård Dag? Ja. Fortryder jeg natten? Nej :)

Ja så har jeg afsluttet de næste tre bøger I Temeraire sagaen, en saga jeg startede på for et godt stykke tid siden og som jeg så troligt har fulgt siden. Her er et lille review af de tre nyeste bøger, Empire of Ivory, Victory of Eagles og Tongues of Serpents.

Som sædvanlig vil jeg undgå Spoilers så meget som muligt :)

Se min anden blog for Temeraire 1-3 http://www.gamereactor.dk/blog/FlamingSilentShadow/65723/

Men før vi begynder en hurtig opsummering af hvad Temeraire er for nogle bøger. Temeraire foregår under Napoleons krigene, i en alternativ virkelighed hvor drager har eksisteret i årtusinder og bruge som krigsvåben. Det er her vi møder Laurence som er i den Britiske Flåde. En dag vælger en drage Laurence som sin Kaptajn og Laurence må sammen med Temeraire (Dragen) gå ind i det britiske luftvåben og Laurence lære hurtigt at Drager ikke er de dyr han før troede de var.

Sammen i kampen mod Napoleon oplever Laurence og Temeraire mange ting og kommer vidt omkring i verden samtidig med at et ubrydeligt venskab opstår mellem dem.

Empire of Ivory:

I denne fjerde bog må Laurence og Temeraire i al hast rejse til Afrika for at finde en kur mod den sygdom som truer alle Englands drager. På denne rejse lære de at Afrika skjuler mange hemmeligheder, nogle så store og farlige at de kan true magt balancen i verden hvis de nogensinde bliver kendt. Og selv når Laurence og Temeraire vender hjem med kuren venter et forfærdeligt valg som kan ødelægge deres liv for evigt.

Empire of Ivory var enormt spændende fordi den gav et nyt syn på hvordan verden kunne have set ud hvis Drager havde eksisteret og den har et godt tempo med den konstante kamp for at kurere de syge drager før flere dør. Valget i slutningen er også et valg som for evigt vil ændre hvordan Laurence ser sig selv og Drager.

Victory of Eagles:

Napoleon invadere England og etablere et solidt brohoved. Med et er krigen kommet til hjemmefronten og Laurence og Temeraire må kæmpe sig vej tilbage til hinanden gennem krigen og prøve at kaste Napoleon tilbage i havet. Men det er lettere sagt end gjort med de styrker Napoleon har landsat og utraditionelle metoder bliver nød til at blive taget i brug.

Dette er den suverænt bedste bog i serien indtil videre. Den viser med al tydelighed hvor tætte Laurence og Temeraire er, men den er også en mulighed for at vise at Temeraire absolut ikke er afhængig af Laurence for at træffe beslutninger. Den viser dog også nogle meget mørke sider med en del ting som får mig til at frygte for Laurence og Temeraire´s fremtid.

Tongues of Serpents:

Laurence og Temeraire sendes til Australien for at etablere en Drage Koloni. Drager findes nemlig ikke naturligt i Australien og det har givet muligheder for andre væsener, væsener som Laurence og Temeraire stifter bekendtskab med da et af Drage æggene i deres varetægt bliver stjålet. Dette føre til en jagt gennem et uudforsket og farligt kontinent, en jagt der ender i en overraskelse.

Tongues of Serpents er den svageste bog i serien indtil videre, men den er absolut stadig værd at læse og indeholder mange vigtige punkter for fremtiden. Samtidig markere slutningen også vendepunkt for Laurence og Temeraire.

Alt i alt er Temeraire bøgerne en utrolig stærk bog serie som jeg vil foreslå alle som leder efter noget fantasy eller bare leder efter god læsning. Serien har visse ligheder med Eragon i kraft af dens Drage/Menneske hovedpersoner, men det er også her lighederne slutter for Temeraire er helt sin egen fortælling.

Forrygende Kampe til lands, til vands og i luften sammen med et fantastisk person galleri af både mennesker og drager og til krydret en del realisme og politik og du har den bedste serie jeg har læst siden Stephen Kings: Det Mørke Tårn og med 3 bøger endnu er der udsigt til meget mere fordybelse med Laurence og Temeraire.

En klar anbefaling.

Hej Allesammen

Igår modtog jeg den nye computer som jeg i et stykke tid har sparet sammen til.

Det blev til en Alienware Aurora med en pris på 14.000 kr og jeg har brugt det meste af igår på at instalere spil, flytte gemter og i det hele taget blive køreklar, men nu er jeg ved at være ved vejs ende på det og kan begynde at prøve den af for alvor.

Det jeg indtil videre har haft i den er Mordern Warfare 2, Mass Effect 2 og Oblivion alt sammen på maksimum og den har kørt uden problemer, hvilket jo også var derfor jeg købte den så det er bare fint :)

Derudover nyder jeg sommer varmen sammen med min familie og vores nye Ismaskine. Hjemmelavet maarcipan Is "slurp"

Og ja det var cirka hvad jeg ville sige. Jeg nyder bare sommeren og glæder mig til nogen af de kommende spil :)

Random Billede