I dag skete der noget som jeg har ventet på meget længe, jeg har vist at det kun var et spørgsmål om tid, men om det var uger eller år vidste jeg ikke.

Lad mig starte med at sige at jeg er sådan temmelig kunst interesseret og elsker at tage på museer og se udstilling. Af denne grund kommer jeg tit på Louisiana ser de udstilling som de nu engang viser. Nogle gange bliver jeg dybt fascineret, men andre gange siger de mig ikke noget.

Den her gang stod den så på Nordisk Arkitektur og Identitet. Jeg bevæger mig så stille og roligt ind i udstilling og forventer at finde en masse flotte modeller og billeder af bygninger. Til at starte med var der dog noget andet der kom først. Henad væggen hang der en masse kasse i snore, og i hver af dem var der kunstværker som repræsenterede diverse nordiske kunstneres syn på hvad begrebet "Norden" betød for identiteten.

Jeg går forbi disse kasse og ser træ konstruktioner, film af en tur gennem en skov, farverige billeder fra den kolde hårde vinter i Norge. Så kommer jeg til en boks hvor jeg ser at på skiltet ved siden af Playdead, og jeg kigger så på skærmen, og tror ikke mine egne øjne, det er en montage fra LIMBO! Jeg troede nærmest ikke mine egne øjne.

Sidst jeg så det, var under en udstilling om Manga, dog var det bare spilbare versioner af diverse Mangaer, af ærligtalt temmelig ringe kvalitet.

Ulempen var dog at det bare var montage, og derfor var der ikke mulighed for den besøgende, faktisk at prøve spillet. Det ville selvfølgelig nok heller ikke være særlig relevant for udstilling, og det var nok mest stemningen i spillet man gik efter. Så derfor er der alligevel et lille stykke vej endnu, men vi er kommet et skridt videre, i vejen mod at få anderkendt spil som en kunstform. For spil kan være kunst ligeså meget som film kan, jeg siger ikke at alle spil er kunst, men fx Limbo er i min bog, et stykke kunst.

Udover Limbo er det en rigtig god udstilling, med en masse om Norden og vores arkitektur, som mildest talt er ret overvældende og imponerende når du går og ser det i Louisianas hvide gange, end du måske tænker over til hverdag.

Det var det for den her gang, Frede is out!

Min aktivitet her på GR de sidste par måneder har mildest talt været ret ringe, det hænger sammen med at jeg stadig er på efterskole og ikke har så meget tid til at sidde foran computeren. Jeg følger dog stadig jævnligt med i nyheder og debatter herinde, men det er ret sjældent jeg deltager.

Men jeg gamer stadigvæk, udover at jeg stadig spiller xbox, har jeg også anskaffet mig en iphone som jeg jævnligt forsyner med ny godter fra Lee's anbefalinger. Så det er ikke fordi jeg er gået helt i stå, men jeg har været nød til at nedpriotere nogle ting. ;)

Men så har jeg jo haft tid til nogle andre ting. Som for eksempel at udleve min kreative side ved at lave en kortfilm (link nederst) som jeg selv er ret stolt af. Ligenu er jeg igang med en ny film. Denne gang en spoof på station 2, og med nogle gode skuespillere, tegner det til at blive ret godt, men jeg smider et link herind når den er færdig. Har faktisk allerede lavet en operation x spoof med juletema, men pga "usømmeligt materiale" har vi valgt at den ikke skal på youtube foreløbig.

De næste par måneder bliver hårde! Skal jo på roskilde festival, og billetten dertil har drænet mit spil budget for ret lang tid, så Minecraft til xbox, Dragons Dogma (som ser ret interessant ud) og The Witcher 2 kommer til at vente lidt endnu. Derudover så har jeg selvfølgelig også Diablo 3 i sigte, men har ikke rigtig en computer med de nødvendige hestekræfter til det, så denmå også vente

Billedet forneden er min hemps på efterskolen hvor jeg kan sidde sammen med 3 andre og give den gas i halo, på en nok lidt for lille skærm til fire spillere, Castle Crashers og Rayman Origins, bliver dog også kørt gennem maskinen. Spil er bare sjovest når de bliver spillet med vennerne på samme skærm, end of discussion!

Det var lige en hurtig update fra mig, når jeg er færdig med efterskolen skal jeg nok komme frygteligt tilbage.

http://www.youtube.com/watch?v=g3UgLYPm5O8&feature=youtu.b<wrap>e (Giv gerne respons, men gør det i kommentarene herunder.)

Er netop nu ved at læse en bog der hedder REPLAY, som handler om videospillenes historie fra 1945-2010. Jeg er nået til tiden omkring 1980 og folk er lige kommet sig over space invaders bølgen, og har nu kastet sig over Pacman som det næste store spil. Det er faktisk utroligt interessant at læse om hvilke problemer der prægede spilverden i starten, og for en som mig som aldrig har oplevet tiden i spillehallerne ved arkade maskinerne er det en god måde at catche op på. Dengang var det også svært at finde på noget nyt, men efterhånden som der kom nye teknologier blev gamle ideér, som ellers ikke havde været mulige, fundet frem igen.

Nu er vi så nået til et punkt hvor at vi har en temmelig imponerende teknologi og hvor vi kan gengive ting fra virkeligeheden og fantasien til virtuelle 3D verdner. Sidste nye teknologi skud på stammen, er Kinect, som lader os spille vores spil uden en controller, og dermed tager drømmen om at kunne leve sig ind i en anden verden til det næste niveau, vi kan endda også se ting springe ud af vores skærm, uden brug af briller eller andet tingel tangel. Men nu da vi har alle disse muligheder. Så har vi også brugt rigtig mange ideér og der er efterhånden meget sjældent at man ser et spil der bygger på en ny idé og ikke bare ny farver på gamle biler.

I år syntes jeg at der har været ét spil der har skilt sig ud fra de andre, med en idé som vi ikke havde set før, L.A. Noire, og ja det havde biler, ildkampe, og andet der var set før. Men det havde også noget nyt, nemlig måden hvordan du opklarede mord, og fandt frem til hvem den skyldige var, og specielt afhøringerne, som kun var mulige at gøre så gode, takket være den nye motion capture teknologi, som fik ansigterne til at virke realistiske.

Selvfølgelig er det altid spændende med noget helt nyt og anderledes. Men selvom det måske ikke er revolutionerende kan det stadig være et rigtig godt spil, Skyrim revolutionere ikke lige frem noget, men det tager det der virker, pakker en gribende verden og en god historie ind i det, og det ender med at tage alle GOTY priser det kommer i nærheden af.

Derfor er det stadig rart at få den der heureka føelse, når du så oplever et spil der prøver noget nyt og lykkes med det.

Så hvad vil vi ha, er nyt yt, og gammelt godt? Eller omvendt? Det er nok op til brugeren at bestemme, men jeg ved selv hvor svært det kan være at tænke ud af boksen, så når man får en god idé så spred den, det kan være den en dag når ud, og bliver til et spil. Har i måske gået og tænkt over en idé der kunne være et nyt slags spil, måske ikke et der er teknologi til at lave, men alt hvad hjertet begærer?

Godt nytår, tak for det der er gået, Gamereactor har igen i år bevist sig at have de bedste brugere, og jeg glæder mig til at dele det næste spil år 2012 med jer, det ser ud til at blive ligeså godt som 2011!

Hvordan skaber du en historie, en verden, som der er så levende at du kan få læseren, spilleren, eller seeren, til at tro på det og leve sig ind i det. Dette kræver ofte et enormt arbejde og måske flere års planlægning, alt skal have en mening, en forbindelse, intet må være ligegyldigt, og ofte skal små detaljer altid indgå i en større sammenhæng. I et spil der må der ikke være nogen små hindringer i form af bosser som du ikke ved hvorfor du bekæmper, eller samtaler som ikke føre til noget, der skal være en verden at udforske, og den skal helst serveres som et rigtig godt stykke chokolade indpakket i smukt folie som ligeså stille skal pilles af for at nå ind til det gode, også skal chokoladen beskues og derefter skal den smages, og føles. Kun få mennesker i verden har formået dette, og thi må de i evig tid hædres for det. Men nu til nogle eksempler.

Harry Potter. Dette eventyr kan måske bedst beskrives som den største litterære bedrift i nyere tid, og med god grund. Det finder egentlig bare sted i det ganske "ordinære" England, hvor det så viser sig at der findes en kæmpe verden med troldmænd lige for øjnene af de normale mennesker, dog uden at blive opdaget. Verden er dyb og der er en masse mennesker som du igennem de 7 bøger lærer mere eller mindre at kende. Man kan sige at de første 6 bøger faktisk bare var små historier, og så kom 7'eren og samlede en masse ellers set som ubetydelige ting op igen, og bragte det hele sammen i en større helhed og til en episk fortælling om hvordan en dreng redder verden, og det hele startede med morens kærlighed til sin lille baby. Dette er blevet filmatiseret, desværre kan filmene beskrives som en letter lite version af bøgerne, for alle de små detaljer der var med til at gøre verden så levende i bøgerne er blevet smidt væk i filmatisering for at presse det ned på halvanden til to timer. En af de vigtige faktorer i sådan en fortælling her er selvfølgelig at verden skal være meget anderledes end den virkelige verden. Denne faktor er i Harry Potter tilfældet selvfølgelig den magiske verden der dog egentlig indeholder mange klichéer, som at magi kommer ud af en stav, du skal et specielt trylleord til at fremkalde besværgelser, de magiske dyr er taget direkte fra gamle fabler, som fønixer, hippogrifer, drager, og trolde, selv den trehovede hund er set før og selve historien er jo det gode mod det onde og venner der skal holde samme. Alt i alt egentlig bygget på klichéer, og gamle idéer. Jeg tror måske at noget af "magien" i det her ligger i Hogwarts skole for hekse kunster og troldmansskab. Harry bliver jo introduceret til denne verden samtidig med os, hvilket gør at han skal lærer om den fra bunden, ligesom os, hvilket gør at man kan putte en masse fakta og detaljer om verden ind i fx han undervisning uden at det virker malplaceret, for herregud, knægten skal jo oplyses. Hogwarts er jo en skole og på en skole lærer du hvordan du gebærder dig i et samfund, du lærer om historie, du lærer om hvad der er hvad osv. Dette er på længere sigt med til at skabe en større helhed. Harry Potter er et univers som jeg kan blive ved med at blive betaget af igen og igen, og det er en af de eneste film som kan få mig til at fælde en tårer, fordi at du føler så meget med figurerne som du gør.

Warcraft Ja, det er nok den mest åbenlyse for nogen, og den mest overraskende for andre. Azeroth kan være et sted du tager hen og lige spiller en instant, samler lidt gear, dræber en boss eller bare løber rundt. Men for dem der gider, så venter der en kæmpe verden, med en historie der er så omfattende at det vil tage dage at sætte det hele sammen. Hvis du giver der selv tid til lige at læse de 19 bøger, 3 spil, og 2 udvidelse, og selvfølgelig World of Warcraft plus de 3 udvidelser til det, så vil du opdage en dyb og betagende historie om et land, og dets helte, frihedskæmpere, oprører, og urgamle skabninger der kommer for at ødelægge verden. Det er ganske enkelt imponerende, hvis du nu spiller Wrath of the lich king, eller Warcraft 3 vil du hører om Arthas der i sin søgen efter magt for at beskytte sit folk, ender med at blive fuldstændig besat af den magt der han nu har fået og ligeså stille og roligt lader sig falde i det ondes vold. Men hvis du nu lige læser bogen, så vil du lærer meget mere om mennesket bag the lich king, Arthas' barndom, og hans forhold lady Jaina Proudmoore, dette kræver selvfølgelig en pæn nørdet tilgang, men du vil blive belønnet med et af de mest omfattende universer i spil historien. Og dette er kun toppen af isbjerget, alle de større karaktere har en historie bag sig. (http://www.wowwiki.com/Major_characters tryk på en af dem der er markeret med rød, og se så selv.) Her er der nogle mennesker der har bygget en verden op som ikke bare er dynamisk, omfattende og stor, den er også interaktiv, og takket være en række af rigtig gode spil der har understøttet historien meget flot, har det formået at skille sig ud og udviklet sig.

Et andet eksempel kunne være Star Wars, og nogle vil sikkert mene Halo, Batman er også af en ret imponerende størrelse. Men der er da også nogle nyere som måske i fremtiden ville kunne komme til at stå som ret fantastiske verdner, her snakker jeg nok mest om Mass Effect som jeg selv syntes er ret imponerende, og som sagtens kan gå hen og blive kult hvis 3'eren tager den fantastiske historie fra 1'eren, og pakker den ind i teknik og gameplay fra 2'eren. The Elder Scrolls er også ret beundringsværdigt og har med sit sidste nye spil bevist at de kan fortælle historier og gøre en verden levende som meget få andre kan. Der er sikkert også nogle jeg ikke har nævnt, men det har jeg til gode. For mig der er de bedste film/spil/bøger, dem hvor det får dig til at ønske at du bare kunne hoppe ind i den verden, og opleve det hele, eller hvor du bare tænker at du bare må bare ha' næste kapitel for at få mere af det. Det er for mig en af de største oplevelser der kan fås i underholdningsbranchen i dag, og også en af de mest beundringsværdige bedrifter fra skaberen.

Hej igen, det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har skrevet en blog herinde, og det er der en rigtig god forklaring på. Jeg startede nemlig i august på efterskole og har derfor ikke haft tiden til at skrive. Jeg er rigtig glad for at være på efterskole, og det er rart at prøve noget nyt, og komme ud og træde i ukendte vande. En af de ting der er mest overraskende ved at gå på efterskole er at tiden den går meget meget hurtigt, når jeg om fredagen står og gør toilettet rent inden jeg går på weekend føles det som om at det er en time siden jeg stod og pakkede mine ting ud om mandagen. Dette er selvfølgelig fordi jeg har det sjovt, og tiden går hurtigt i godt selskab osv.

Men på grund af at vi lever i vores lille osteklokke nede på efterskolen, så gør det at jeg altid har meget jeg skal nå når jeg kommer hjem på weekend. Dette resultere i at jeg har meget lidt tid til at game i forhold til hvad jeg gerne ville. Jeg bryder mig ikke så meget om at spille singleplayer spil på en PC, og der er ikke internet på værelset, jeg har desværre heller ikke et fjernsyn i en størrelse der ville være til at tage med så jeg kunne spille på min xbox. Min 3DS er til gengæld ret praktisk da den er nem og have med at gøre og ikke behøver internet for at kunne spille bestemte spil, men har efterhånden gennemført de spil jeg har til den, så lige fortiden bliver den ikke brugt så meget. Jeg tror jeg har fundet en løsning der hedder GAEMS (http://www.projectgaems.com/index.php?option=com_content&vie<wrap>w=article&id=47&Itemid=77) men indtil jeg får flere penge så bliver det ikke til noget. Misforstå mig ikke, jeg ville aldrig bytte tid til at spille og de venner jeg har på efterskolen for at få gennemført flere spil!

Tilbage til det med tid. Mens min ven og jeg sad og spillede skyrim i går nat, så kigger jeg på uret og observere at kl. er halv 1 og jeg nok snart burde begynde at sove, hvis jeg skal være frisk til i morgen, og spille videre der, men jeg skal lige ud af den her grotte først. Efter (syntes jeg selv) "lidt" tid kigger jeg på uret igen og må konstatere at kl. har passeret 2, og jeg kommer til at være en zombie den næste dag. Det samme med min efterskole og toilet rengøring, hvordan kan man lige pludselig have flyttet sig en uge og så stå og tænke hvad skete der lige der??? Er det godt? Tiden er der jo og du laver noget hele tiden så du spilder den jo ikke, men når du alligevel står og tænker tilbage på ugen der gik, så er det svært at samle fragmenterne til et stort billede. Men jeg ved jo godt hvad jeg har lavet, det er bare gået så stærkt! Så kan man måske tænke at man burde være bedre til at stoppe op og nyde øjeblikket, og bare slappe af, men på en efterskole kan det være svært at finde tid (og plads) til det.

Når men siden august har jeg så nået at gennemføre to spil, Batman: Arkham City og nu Skyrim. Simpelthen fordi jeg for nogle uger siden tog en hel weekend hvor jeg bare spillede Batman, og der fik jeg så gennemført historie delen. Og Skyrim fordi jeg gjorde det samme i den her weekend, jeg teamede op med en ven også har vi ikke lavet andet siden i fredags, udover en gammel elev fest lørdag, men vi vendte stærkt tilbage i dag. Derfor har jeg gennemført historiedelen og det tog mig cirka 12-13 timer. Hvor jeg er gået MEGET målbevidst efter main quests, og stort set ventet med alt andet til bag efter. Er nu i gang med en mission ved The college of Winterhold og historien i sidemissionerne er faktisk ligeså gode som selve main questen. Hoved historien efterlader lidt løse ender som der er rig mulighed for at tage fat på og rive op i bagefter, hvilket virker rigtig godt, for spillet er god til at fange dig og få dig til at hengive dig selv fuldstændig til universet, også gå ud og lære mere om det der de lige nævnte hurtigt i den og den quest. Jeg tror aldrig jeg har prøvet et spil hvor man bare har haft lyst til at udforske på den måde før, spillet trækker i de helt rigtige tråde på det punkt, men hvilke tråde det ved jeg ikke. Jeg har som bonus fordi jeg forudbestilte spillet fået en guidebook med, og når jeg læser om spillet går det virkelig op for mig hvor lidt jeg har set af det, og hvor meget jeg stadig har til gode, dette er også med til at pirre lysten til at spille mere. Nå men som sagt skal jeg snart ned på efterskolen igen også må jeg se om der bliver tid i næste weekend.

Men heldigvis så kommer der ikke nogle spil forløbig som jeg bare SKAL have og spille. Næste år er Mass effect 3, Halo 4, Diablo 3, også Bioshock Infinite på programmet som must haves, og kunne måske godt tænke mig Halo Anniversary, og Skyward Sword og Uncharted 3 ser også meget godt ud, ellers er der ikke rigtig mere, så kan roligt fordybe mig i Skyrim lidt endnu. Bevares Alan Wake, og Gears 3 står på hylden og venter, og skal da også lige spille GTA IV færdig. -.- Kunne faktisk også godt tænke mig Super Mario Land 3D og Mario Kart 7 men dem kan jeg jo spille på efterskolen.

Ovenpå Skyrim, har jeg ligesom revet lidt op i min egen diskussion (hvis man kan have det med sig selv) om hvilket spil der er min favorit. Normalt ville jeg sige Bioshock, for det var det spil der ligesom fik mig til at interessere mig for spil, med dets utrolig gode historie, variede og præcise kampsystem, og interessante verden. Men efter at have spillet Mass effect 1 så oplevede jeg en ligeså god historie, men med knap så godt gameplay. Mass effect 2 havde en måske knap så god historie, men gameplayet og rollespils elementerne var meget bedre. Skyrim har dog potentiale til at slå alle tre til jorden med dets utrolige holdbarhed, episke kampe, og den kæmpe store levende verden.

Men hvad med jer? Hvad er jeres yndlings spil, og hvorfor, hvad syntes i om Skyrim, hvilket spil tror i kommer til at dominere næste år, og er jeres tid til at holde styr på?