gummisokkens blog https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/ da 60 Insider #2 hos GR https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/72255/Insider+2+hos+GR/ https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/72255/Insider+2+hos+GR/

Nu er det blevet mandag, og endnu et par praktikanter er kommet ind hos Gamereactor. Og ja, jeg skrev "et par", for i denne uge har Gamereactor valgt at gøre lidt af en undtagelse. De har nemlig både tilbudt mig og min ven, Jonathan (eller miljøgeek) en praktikplads i denne uge - hvilket vi begge sætter stor pris på. :)

Jeg er spændt på hvilke arbejdsopgaver vi får tildelt og hvad vi kommer til at beskæftige os med i de kommende 4 dage. Jeg håber jeg kan få lov til at animere og klippe lidt i forskellige anmeldelser og klip til GRTV. Op til dette praktikophold har jeg været meget i tvivl om hvad jeg skulle forvente af arbejdsopgaver, men jeg har været meget heldig med hensyn til, hvor jeg er blevet placeret. Jeg sidder lige ved siden af en der, ligesom mig, nyder at redigere og klippe i film.

Jeg er meget imponeret over den måde de arbejder på ved Gamereactor. Jeg har endnu ikke fået så meget indsigt i hvordan de arbejder, men jeg har fået et umiddelbart indtryk af deres arbejdsindsats. Alle her på redaktionen arbejder meget flydende og alle arbejder intensivt på hver deres arbejdsopgaver. De har et helt andet tempo end mig, og udover at de arbejder hurtigere har de jo også en deadline. Det er helt andre arbejdsforhold end jeg er vant til, og jeg har på fornemmelsen at jeg kommer til at lære meget om arbejdsindsats og journalistik her i mit praktikophold.

Jeg tror de kommende 4 dage vil blive rigtig spændende, og jeg glæder mig til at stifte bedre bekendtskab med redaktionen, og udføre de arbejdsopgaver de uddeler til mig.

For både at gøre denne blog lidt mere interessant og tilføje lidt mere fyld har jeg valgt at give jer lidt information om den kommende Minecraft opdatering.

Den kommende 1.8 update, eller "Adventure Update" som den også bliver kaldt, er for få dage siden blevet leaket via 4chan. Dette giver ivrige spillere en god mulighed for både at teste opdateringen og give feedback til udvikleren.

2 personer er ansvarlige for leaket - Jens Bergensten og Notch. Der har været tvivl om hvorvidt dette leak er en form for joke fra udviklerens side, eller om updaten ikke blev offentliggjort med vilje. De fleste er dog overbevist om at den er blev offentliggjort med vilje - mest fordi at udviklerholdet Mojang ikke har reageret særligt overraskede over hele situationen.

Opdateringen kan findes på dette link (med medfølgende instruktioner om installationen): http://www.reddit.com/r/Minecraft/comments/kaco6/18_prerelease<wrap>_leaked_onto_4chan_oh_you/

Mon, 12 Sep 2011 11:13:01 GMT
Eksklusivt Tentacles preview https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/70660/Eksklusivt+Tentacles+preview/ https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/70660/Eksklusivt+Tentacles+preview/

I min praktik hos danske spiludvikler Press Play, har jeg fået adgang til en af deres nyeste titler, Tentacles, til Windows Phone. Jeg har fået tilladelse til at løfte sløret for nogle af de spilmekanikker og baner der er inkluderet i spillet, samt grafikken og den noget så finurlige historie. Det skal også pointeres, at spillet er en titel under udvikling, og den færdige version først udgives lidt senere i år.

Spillet starter med en flot cutscene, der fortæller historien om en professor ved navn Dr. Phluff. Dr. Phluff har en permanent besættelse af søde kæledyr. Professoren har i årevis prøvet at kreere verdens sødeste kæledyr, en meget lang proces, der kræver forsøg, efter forsøg, efter forsøg...

Men en dag, under et af hans eksperimenter, opstår en lille bakterie/organisme, der truer med at aflive professorens drøm om at opnå verdens sødeste kæledyr. Da Dr. Phluff prøver at dræbe denne lille organisme, sker der noget ganske uventet - i hans vrede, springer organismen ned i hans mave - og det er her, at eventyret for alvor tager fart.

Man skal således manøvrere den lille organisme rundt i en større diversitet af organer i Dr. Phluff's mave. Ved hjælp af organismens 3 tentakler, kan man fastgøre sig til vægge og overflader, og dette centrale gameplay element resulterer i noget gennemført og, for det meste, varieret banedesign - mange af de samme vægge kan blive genbrugt en smule, men mange af niveauerne byder på deres egne unikke tiltag og objekter, egen boss, eller en helt ny spilmekanik.

En anden ting jeg fandt særdeles gennemført var lærekurven, der simpelt hen var perfekt balanceret. Spilleren bliver ikke overvældet eller skræmt af en styg boss eller udfordring, og sværhedsgraden er så veleksekveret, at man vender tilbage til banerne for at genspille dem.

Spillets holdbarhed er ret så fornuftig, og en hurtig gennemgang af spillet kan tage op imod 3-4 timer. Heldigvis er der indbyggede achievements (gennemtænkte achievements, som jeg vil overlade jer om at løse), der sagtens kan forlænge oplevelsen med et par timer. Et achievement kræver bl.a. af spilleren, at der ikke må samles nogle "pickups" op igennem en af spillets baner - en udfordring, der kræver tid og mestring af spillets mekanikker. Ikke alene skal den rigtige bane til udførelsen af dette achievement findes, men spillerens evner bliver sat på prøve, når førnævnte pickups ikke må opsamles.

Spillets miljøer er både flotte og vellavede, og hver zone byder på unikke objekter og udseende - men sommetider kan de samme vægge og overflader genbruges lidt for mange gange. Det skader ikke den æstetiske del af spillet særlig meget, for, vurderet ud fra systemkravene, er spillet ganske poleret.

Sammenfatning:

Innovativt og velbalanceret spil, der byder på et meget simpelt koncept - men som er svært at mestre. Det er kort at gennemføre, men de mange achievements bidrager meget til længden af oplevelsen. Spillet kan varmt anbefales.

Minus: Sommetider repetivt level-design.

Plus: God læringskurve, meget intuitivt. Flydende og godt gameplay. Historien.

8/10

Thu, 28 Apr 2011 10:47:57 GMT
Min klan og jeg. https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/68442/Min+klan+og+jeg/ https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/68442/Min+klan+og+jeg/

Det kan være svært at få indsigt i helt præcis hvad en klan er, udefra. Men det er næsten endnu sværere at beskrive med ord. Min forståelse af klaner blev dog for nyligt skærpet da jeg blev indlemmet i klanen RVB (Red Vs. Blue).

Vi er en gruppe mennesker fra forskellige verdenshjørner, der dagligt interagerer med hinanden, og gør oplevelsen af online spil mere samarbejdspræget. Det er en fantastisk følelse, sådan at være en del af et fælleskab, i form af et spil (Halo: Reach) - og hvor er det mærkeligt konstant at skulle være med, og få sit daglige "fix" på i form af "online gaming".

Jeg har før været skræmt af tanken om at bevæge mig ud i den internet - involverede side af et spil. Det var tanken om at blive talt grimt om/til, blive ydmyget eller at blive fuldstændig synder - banket. Men det er og bliver en del af "online play", og det kræver tålmodighed, sved, blod og tårer (samt smadrede controllere og skabe) at mestre et spil - men når man så ser sig selv som mester, kan man jo selv være den der skriver: "'Yer toast" til sine fjender.

Har du (eller er du) medlem af en klan? Hvad er din oplevelse af klaner - forbedrer det spillet, og online delen?

RVB6 out.

Thu, 04 Nov 2010 16:59:49 GMT
Steam på Mac https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/66608/Steam+pa+Mac/ https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/66608/Steam+pa+Mac/

Jeg har for nylig investeret i et nyt spil på Steam, civilization 4, men opdagede senere at jeg ikke kunne åbne mit Steam app. Den blev ved med at sige: "Steam needs to be online to update. Please confirm your network connection and try again".

Hvad?!!!!! Jeg kan da godt komme på internettet! Det bekræfter denne blog i øvrigt!!! Hvorfor gør du dette mod mig Steam? - 40 euro smidt til løverne, åbenbart. Men hvor er det problemet er opstået?- Det er åbenbart i forbindelse med en opdatering af Steam, til fuld anvendelse og brug af NVidia grafikkortet i min Macbook pro.

Det næste jeg gav mig i kast med var at læse en masse blogs og tråde omkring folk med samme problem, heriblandt denne: http://forums.steampowered.com/forums/showthread.php?t=12653<wrap>79, men det viste sig at være alt komplekst for min forstand, så jeg gav simpelt hen op.

Er der nogle der kan redde min dag? Nogle der har (har haft) samme problem, men som efterfølgende har løst dette?

Thu, 24 Jun 2010 14:38:34 GMT
Mine foretrukne spil hjemmesider https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/66299/Mine+foretrukne+spil+hjemmesider/ https://www.gamereactor.dk/blog/gummisokken/66299/Mine+foretrukne+spil+hjemmesider/

Sidder i her og mangler nogle gode spil hjemmesider, er dette en god chance for at blive informeret. Denne liste fordelses ikke på en top 10 eller 5 liste, det skyldes ganske enkelt at det er for svært for mig at vælge, ergo bliver listen altså i ukronologisk rækkefølge.

GAMETRAILERS: Gametrailers har altid været seriøse og kritiske igennem det seneste år. Selvom at der somme tider godt kan grines af sjove clips eller bare god humor, så står gametrailers for den seriøse afdeling af spil hjemmesider.

Sitet bringer mange nyheder, gameplay klip og aktuelle afsøringer af forskellige spil, før andre gør det. Dog bruger jeg mest sitet til at se deres eminente og velargumenterede reviews, fyldt med spændende gameplay og cutscenes.

IGN: Ign er en fantastisk hjemmeside. Godt design, men orientering, og vigtist af alt: anmeldelser på både skrift og mundligt. Jeg er ikke en stor læsehest, så jeg bruger primært de mundlige anmeldelser, men hvis der skulle vise sig at komme noget interessant læser jeg det gerne.

Men det er ikke kun anmeldelser hjemmesiden byder på. Der er også ugentlige nyheds udsendelser med Jessica Chobot (nam nam), og de minder lidt om GR's eget nyheds program: GRTV news. Skulle du ønske MERE af sitet er der i øvrigt også walktroughs af udvalgte spil, kills of the week (Halo 3, Halo Reach og modern warfare 2) samt artikler om E3 og andre aktuelle spil messer osv........

AVGN (Angry Video Game Nerd): Åh, hvor skal jeg dog starte. Alle de gange jeg har skyndt mig hjem fra en lang dag i skolen, til at komme hjem i den varme stol og se en smule AVGN. AVGN er i bund og grund en sur mand, der anmelder nogle af verdens dårligste spil til retro konsollerne, og fik mig til at grine undervejs. Retro anmeldelserne er i øjeblikket gået i stå i produktionen, men der er heldigvis 141 andre videoer at give sig i kast med, hvis man skulle lyste.

Screwattack:?crewattack er næsten et helt netværk af forskellige referencer til andet materiale der ikke er deres eget. De har f.eks. masser af AVGN's klip, game underthinker og overthinker. Men det skulle senere vise sig (ihvertfald for mig) at det var deres partnere og ikke kun referencer. Men det er ikke kun partnerne der "bærer" og sikrer hjemmesiden's succes, næææ nej, screwattack er også deres egen lykkes smed. Shows som Jose's puntos, Reviews, Hard news, Metal gear Ben og out of the box er ikke eksternt materiale, det er deres eget. Og det er tilmed ikke helt dårligt. Metal gear Ben er en underholdende imitering/latterliggørelse af metal gear solid, mens Jose's puntos er en blanding af ubrugelige info, og hjælp til at gøre dig til en mester af online gaming. Hard news er en sjov måde at formulere nyhederne på, Out of the boks er en form for briefing eller review om et udvalg af diverse spil og reviews er....... reviews.

Håber at i kan bruge bloggen til noget, dette er min første blog så vær hellst ikke alt for kritisk i kommentarene.

Jeg vil endelig også gerne høre om jeres yndlings spil hjemmesider, hvis der er nogle fede jeg endnu ikke skulle have opdaget.

Sun, 06 Jun 2010 17:30:41 GMT