Il lupos blog https://www.gamereactor.dk/blog/il+lupo/ da 60 Når man er stået alene på hype-toget https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/146003/Nar+man+er+staet+alene+pa+hype-toget/ https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/146003/Nar+man+er+staet+alene+pa+hype-toget/

Du ser dig omkring, ligger mærke til dine omgivelser og får en fremmed følelse i kroppen. Den verden du ser kommer fra fremtiden og træder andre veje end de tusindevis af fremtidsverdener der forudses gennem film, tv, bøger og så selvfølgelig spil. Verdenen er anderledes. Verdenen er stilren, farverig og dystopisk. Som om at noget er gået grueligt galt. Et totalitært styre som hundsede beboerne rundt med for fast hånd. En diktator som lige har drukket lidt for meget af magt-juicen. En virus der lokkede de døde til gåture i parken igen. At en så smuk og et så æstetisk sted på samme tid kan være så fremmedartet, er en følelse vi oplever sjældent og som vi bør værne om.

Mine damer og herrer. Denne følelse frembringes sjældent i mit snart modne gamer-hjerte - følelsen vi alle kender til - følelsen af et nyt Rapture. Jeg taler selvfølgelig om P.A.M.E.L.A.'s verden: Eden. Hvilket jeg og en kammerat blandt andet har lavet kort video om.

Jovist, udvikleren bag - NVYVE Studios - har nævnt spil som Mirror`s Edge og Mass Effect som inspirerende kilder og selv en af lead designerne bag Bioshock har været med ind over denne anarkistiske, splicer-fyldte verden. Men dén følelse er svær at frembringe og noget vi alle har ventet på. Ja, jeg har officielt drukket af hype-vandets kilde - mit spørgsmål og hele pointen med dette indlæg er dette: Hvorfor gør I ikke?

Som alle ved, og som ofte udtrykkes med mindre venlige gloser i kommentarfelterne, er meninger og egen smag yderst individuelt og subjektivt. Ramt af objektivisme er Bioshock blevet ikonisk gennem dens fortabte undervandsby, fyldt til randen af borgere med en fetich for at indtale alt og intet på bånd. Dét kombineret med at Mirror`s Edge var en kultfavorit da det udkom (Tak Electronic Arts og DICE, endelig et nyt Mirror`s Edge), kan det nærmest ikke gå galt med at skabe omtale og det velkendte PR for det kommende spil P.A.M.E.L.A., men nej. Jeg hverken ser, høre, mærker eller læser om P.A.M.E.L.A.

Hvorfor? Er det blot mig som er underlig, for tydeligvis siges og vises der de rigtige ting. Udover ovenstående, smides der lige helt afslappet termer ind som overlevelse, nat og dag cyklusser, environmental storytelling og det yderst omtalte, filosofiske emne kunstig intelligens. Altså emner der jo på ingen måde er oppe i tiden lige nu.

Jo, der er en problemstilling i hypekulturen i spil og en potentiel spændende diskussion i mine øre, men når der endelig kommer et spil med de rigtige ting og referencer, undre det mig hvorfor gamere ikke er mere på? Et eller andet sted er det positivt ikke at bidrage for meget til den utålmodige tendens mange spillere har skabt, men lige i dette tilfælde burde der være en undtagelse. Fortæl mig hvorfor - gør et eller andet - for jeg har ikke svaret.

Sun, 14 Feb 2016 17:11:03 GMT
LEGO Prinsen https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/128234/LEGO+Prinsen/ https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/128234/LEGO+Prinsen/

Jeg kunne jo ikke undgå at læse Lee Wests LEGO Simpsons blog, som gav mig det sidste skub på vejen ned til LEGO-dealeren. Det blev til to poser Simpsons og en enkelt Hobbitten med Legolas. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

De nye Simpsons minifigurer er super fede! Dem skal jeg helt sikkert have et par stykker mere af.

Er det så her jeg skal skrive

/LEGOLUPO

:)

Fri, 02 May 2014 12:33:10 GMT
Sjov med Android - Ugens app (afsnit 5) https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/100611/Sjov+med+Android+-+Ugens+app+afsnit+5/ https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/100611/Sjov+med+Android+-+Ugens+app+afsnit+5/

Titel: Angry Birds Star Wars

Pris: Gratis

Genre: Puzzle

Angry Birds er muligvis den mest succesfulde spilfranchise til mobile enheder. Har du nogensinde overvejet, hvad der ville ske, hvis de finske udviklere mængede sig med en af verdens største filmfranchises? Det behøver du ikke længere, for Angry Birds Star Wars har ramt Appmarkedet og kræften er stærk hos denne titel.

Spillet tager sin begyndelse, hvor de fleste mennesker for første gang stiftede bekendtskab med Star Wars: ørken planeten Tatooine. Herefter tager Angry Birds dig med på en rejse, som løst følger historien fra den første Star Wars film. Udover de sandede sletter, kommer du på udflugt i rummet før finalen finder sted på Dødstjernen.

Konceptet er stadig det samme. Ved hjælp af en stor slangebøsse, skyder du dine fugle af sted mod de fjendtlige grise, som gemmer sig bag diverse objekter. Men titlen har fået et herligt twist, som gør dette til det mest underholdene Angry Birds til dato. De mange karakterer fra den første Star Wars film, er blevet portrætteret som enten fugle eller grise, hvor især den store, behårede Chewbacca fugl er en personlig favorit. Udover det kosmetiske, så har hver fugl en evne som er baseret på den figur den forestiller. Den klassiske røde fugl forestiller Luke Skywalker der ved et tryk på skærmen trækker sit lyssværd, og dermed smadrer de objekter som han er ved at ramme ind i. Han Solo kan trække sin blasterpistol og sende et par skud af sted i den retning, som spilleren trykker, og førnævnte Chewbacca kan smadre selv de mest modstandsdygtige objekter.

Jeg har tidligere kritiseret Angry Birds for at være lidt for tilfældigt. Med de nye Star Wars fugle kræver det lidt mere præcision og evne, hvilket tilføjer en ny dimension til spillet, som jeg tidligere har efterlyst. De fjendtlige grise er ikke alle stillestående skydeskiver. Darth Vader (som gris naturligvis) gør sin optræden på nogle af banerne, hvor han via kræften kan holde blokerende objekter svævende i luften. Andre har kanoner som jævnligt sender laserskud af sted, hvor det er din opgave af time dine fugle så de ikke bliver ramt inden de når deres mål. Det tilfører de forskellige puzzles noget mere dybde.

Som tidligere nævnt foregår en del af spillet i rummet. Her gør man igen brug af tyngdekraftskonceptet, som man indførte i Angry Birds Space. Det giver en god variation i spillets gameplay. I stedet for at blive kørt træt i flade baner får man en pause, hvor man tages en tur ud i rummet, hvor tyngdekraften først træder ind når man nærmer sig en planet eller et tyngdefelt.

Man har også en lille bonus fugl til hjælp (formet som Tusindårsfalken), som hurtigt kan sprede kaos og ødelæggelse hos grisene, hvis den bruges korrekt. Den har man kun et begrænset antal til rådighed af. Har man indsamlet nok stjerner til at nå en milepæl, så får man et par Tusindårsfalke yderligere til rådighed. Spillet indeholder også bonusbaner, hvor man har to eksklusive fugle til rådighed, som er baseret på R2-D2 og C-3PO. Disse låses op ved at nå et vist antal indsamlede stjerner, eller ved at indsamle guld æg som er skjult på de forskellige baner.

Grafikken er i vanlig Angry Birds stil. De mange Star Wars personer er humoristisk karakteriseret, og går rent ind hos en gammel Star Wars elsker som mig selv. De forskellige baner er som nævnt baseret på områder fra filmen, og de er alle flot tegnet.

Angry Birds Star Wars er et super underholdende spil, og det klart bedste i serien. Det går skridtet videre fra lettilgængelig morskab, uden at glemme seriens rødder. Det gemmer på et par gode og sjove udfordringer, som helt sikkert vil tilfredsstille både gamle og nye fans af serien. Er du fan af en af de to franchises bør du helt sikkert hente spillet. Har du ikke stiftet med bekendtskab med nogle af disse, så er det sandelig på tide.

Thu, 15 Nov 2012 11:03:09 GMT
Sjov med Android - Ugens app (afsnit 4) https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/100161/Sjov+med+Android+-+Ugens+app+afsnit+4/ https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/100161/Sjov+med+Android+-+Ugens+app+afsnit+4/

Titel: Dead Trigger

Pris: Gratis

Genre: FPS

App markedet er en syndflod af spil, hvoraf mange er af tvivlsom kvalitet (mildt sagt). Blandt disse findes der små diamanter, som enhver med bare den mindste interesse for mobile spil, ikke bør snyde sig selv for. Dead Trigger er sådan en diamant.

Spillet handler kort og godt om at skyde zombier. Massevis af zombier. Jovist, du tildeles som regel en mission der kommer i så kreative variationer som 'hent den her pakke' eller 'beskyt den her dør', men det er blot indpakningen. Det er det indeni, som er interessant. Dead Trigger er nemlig ikke den første titel, som forsøger at bringe first-person-shooter genren til mobilen, men det er en af de titler som lykkedes med det.

Gameplayet er nemlig intet mindre en fantastisk. Kontrollen er delt op i to dele af skærmen. Ved tryk på venstre side, styrer du dine bevægelser. Du holder fingeren nede og trækker den en anelse i den retning, som du vil bevæge dig. Højre side af skærmen benyttes til at styre dit udsyn og dit sigte. Du har også mulighed for at skifte til et virtuelt pad, hvis dette foretrækkes fremfor touch-to-move, men sidstnævnte fungerer upåklageligt. Samtidigt kan man hurtigt få brug for at skulle rykke uden for en zombies rækkevidde, og her er det altså bare lækkert at kunne trykke upræcist på skærmen fremfor at ramme et lille, statisk touch pad. Desuden kan layoutet tilpasses af den enkelte, hvis man vil rode lidt rundt på reload-knappen eksempelvis.

I startmenuen har du et kort over byen, hvor du kan danne dig et overblik over de tilgængelige missioner. Det er også her du finder muligheden for, at købe nye våben og udstyr.

Spillet består af en mindre håndfuld baner, som alle er ret beskedne i størrelsen. Du har lagerhuset, korridorerne og undergrundsstationerne. Fælles for alle er, at de er proppet med sultne zombier. Inden du starter missionen bliver du anbefalet et våben. De snævre baner egner sig godt til en shotgun, hvor de mere åbne arealer tillader at du kan tage sigte med en riffel.

Og netop våbnene har Dead Trigger ramt rigtigt med. Du har et pænt sortiment til rådighed, men de skal selvfølgelig først låses op før de kan benyttes. Hvert våben vurderes ud fra 4 karakteristikker: Damage, Accuracy, Clip og Range. Det er en smart måde at vurdere, hvilket våben der passer bedst til ens spillestil. Derudover har de enkelte våben sine egne egenskaber, som kan være værd at udforske. Lasersigtet fra en pistol gør det langt nemmere at ramme målet, men den har ikke samme slagkraft som en AK-47.

Det lyder måske som om, at Dead Trigger kræver noget fordybelse og her er svaret ja, og nej. Hver enkelt mission tager godt og vel 5 minutter, og har man først lært systemet at kende så er det nemt, at klare en mission eller to på busturen. Men det er sjovt at fordybe sig i Dead Trigger og jeg har brugt over en time i streg på spillet, hvilket er langt over, hvad jeg gennemsnitligt bruger på mobilspil.

Grafisk lever spillet virkelig op til prædikatet diamant. Det er det flotteste spil jeg hidtil har set til Android. Omgivelserne er flotte og zombierne ser drøn godt ud, på sådan en drabelig måde altså. Der er dog ikke meget variation over, hverken omgivelser eller zombier så forbered dig på en del gengangere.

Som de fleste titler har Dead Trigger en in-game butik, hvor du har mulighed for at købe indhold til spillet. Det er ikke en nødvendighed og ved at klare lidt ekstra missioner så får du hurtigt indtjent de nødvendige penge, som det næste køb påkræver.

Dead Trigger er et af de bedste spil til mobilen, som jeg har prøvet. Det er fantastisk god underholdning, og har man den mindste interesse for mobilspil, så er det her et nødvendigt eje.

Thu, 08 Nov 2012 16:47:19 GMT
Sjov med Android - Ugens app (afsnit 3) https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/99771/Sjov+med+Android+-+Ugens+app+afsnit+3/ https://www.gamereactor.dk/blog/Il+lupo/99771/Sjov+med+Android+-+Ugens+app+afsnit+3/

Titel: Heroes Call

Pris: Gratis (Freemium versionen anmeldes her)

Genre: RPG, Dungeon Crawler

Når jeg starter Heroes Call op bliver jeg taget tilbage i tiden. Tilbage til dengang, hvor jeg som lille knægt kæmpede en brav kamp i PC-titlen Dungeon Siege, hvor der blev udforsket en ordentlig portion dungeons, nedkæmpet spandevis af monstre og høstet tonsvis af loot.

Heroes Call er på mange måder dit typiske Dungeon Crawl. Du udforsker et område, som er fyldt med forskellige fjender, som ofte dropper loot som du enten kan udstyre din helt med eller sælge på markedet for guld. Meget mere er der ikke i det, men det er nok til at sørge for masser af underholdning.

Gameplayet er lige til at gå til. Du bevæger dig ved at holde fingeren på skærmen i den retning, som du vil bevæge dig. Du angriber ved at trykke en enkelt gang på fjenden, og ved at time dine tryk kan du angribe i combos, som giver væsentligt mere i skade. Din helt har også en række evner, som alle aktiveres på forskelig vis. Eksempelvis kan man ved trække fingeren over skærmen, aktivere et såkaldt frenzy-mode, hvor dine angreb bliver mere effektive i en kort periode.

Grafikken er flot og områderne er fyldt med detaljer, samt enkelte objekter som kan smadres. Et klassisk middelalder soundtrack komplimenterer spillet fint, og i det hele taget er lydsiden fremragende skruet sammen. Det lyder yderst tilfredsstillende når man slår sit skjold mod en fjende, og derefter ramme ham med en hurtig combo.

Spillet tilbyder 4 klasser. Blood Knight, Plague Wizard, Shadow Assassin og Combat Alchemist. I freemium versionen er det dog kun Blood Knight, som er tilgængelig og resten kan købes separat, hvis man ønsker det. Det er din typiske nærkampsklasse, som er klædt i tung rustning og angriber med sværd og skjold.

Fjenderne dropper masser af loot. Med en fed streg under masser. Det meste sælger jeg for guld, men i blandt høsten finder man magiske items, hvis egenskaber man ikke kan se på forhånd. Det kræver at du tager dem forbi en Appraiser, som bedømmer din item. Det eneste det koster er tid. Jo kraftigere item, des mere tid kræves der. Du kan også betale for at få bedømt en item på farten, men det koster guld.

Spillet har tidligere haft en model, hvor man efter endt mission måtte vente på at den næste låste op. Det var et af klagepunkterne da spillet udkom, men det har udviklerne altså fjernet. Jeg har brugt en god håndfuld timer og endnu har jeg ikke stødt på det scenarie.

Heroes Call er en sjov miniudgave af de store Dungeon Crawlers. Det er let at gå til og kræver ikke den store fordybelse for historie er der ikke meget af. Hvis du tit har drømt om Diablo til din mobil, så er det her i hvert fald et skridt på vejen.

Fri, 02 Nov 2012 10:56:56 GMT