Ja, det er rigtig, overskriften indeholder ingen skjulte budskaber. Jeg stopper på Gamereactor, eller rettere sagt har jeg gjort det for en uges tid siden, og årsagen er simpelthen at jeg bare har for mange andre, både spændende og mindre spændende projekter kørende for tiden. Udover at skulle forberede min re-eksamen til den kommende uge, tage afsked med lillebror, og derefter to uger ned til Filippinerne for at besøge kæresten og hendes familie, så ved jeg at jeg kommer et hårdt år i møde efter sommeren. Studiet har jeg til tider været halvslem til at nedprioritere, specielt når der skulle være tid til kæresten, jobbet, venner, familien og ikke mindst GR hvor meget af produktiviteten er røget hen det seneste halvandet år. Jeg har formået at holde en stabil kvote af dvd-anmeldelser gennem 10 blade, og man bliver sgu lidt stolt indeni når man ser en hel side dedikeret til "Jesper anmelder".

Som sagt har denne produktivitet nok også tæret lidt på resultaterne på studiet, og istedet for at trappe ned på anmeldelser, har jeg istedet valgt at stoppe så jeg kan fokusere på de andre valg jeg tager i mit liv.

Dermed har jeg sådan set kun tilbage at sige tusind tak til alle de skønne brugere som har læst kommenteret, vurderet, kritiseret og rost mine anmeldelser. Det har været et dejligt halvandet år under GR-redaktionens kommando, hvor jeg dog kun fik mødt resten af flokken en enkelt gang.

Jeg vil stadig være aktiv(så aktiv jeg nu er..) i forummet, og håber på vi mødes et sted i fremtiden, nær eller fjern, og forhåbentligvis i filmens forunderlige verden som uden tvivl er en af mine yndlingsverdener. ;)

Fred på jord Jesper signing out...*zcx* *zap*

(P.S. : lad os sige det står for "picture sucks", men ikke desto mindre er det min eneste fysiske optræden i et GR-blad. ...gad godt vide hvem der valgte det billede)

Sommerferie er for mig en lidt sær størrelse. Når jeg kører løs på studiet er det eneste reelle ferie udover halvanden uge i december/januar måned rent faktisk sommerferien, og på både godt og ondt varer denne ferie ca. 2,5 måned, plus det løse. Det er ærlig talt lang tid, specielt når ens planer omkring ferien kun omhandler to ting, nemlig en re-eksamen og en to-ugers rejse til filippinerne.

Jovist, filippinerne ser jeg utrolig meget frem til, og eksamen ser jeg frem til at få godt og grundig ud af systemet. Derudover har jeg en lillebror der skal et helt år til Chile som udvekslingsstudent, uheldigvis på samme da som jeg skal til eksamen, så lidt sker der da. Men alligevel har det strejfet mig hvad resten af tiden skal gå med, og nu efter snart en måned af ferien er følelsen af lang ferie efterhånden erstattet af det modsatte symptom; nemlig "kan jeg rent faktisk nå alt det jeg vil?". Det er lidt sært, men når min kæreste snart tager på ferie skal jeg udover de andre nævnte ting, nå at sige ordentlig farvel til lillebror, holde min fødselsdag for familien og derudover forhåbentligvis nå at indrette min lejlighed på ny.

Jeg er gået fra en følelse af at ferien varer for evigt til en viden om at ferien muligvis er overstået inden jeg når at knipse med fingrene. Derfor, til alle jer der ikke fatter hvor langsomt ferien går, et godt råd: Få det meste ud af den, den er væk før i ved godt af det.

Eller er det kun mig der har det sådan?

Udover de ovennævnte ting skal Touren selvfølgelig obligatorisk følges, og samtidig er det et mål for mig at få købt og gennemspillet Beyond Good And Evil til ps2(hint: deraf titlens navn^^)... og så ellers få trænet min filmviden :)

God sommer til jer alle!!

Lad mig sige det med det samme, gnisten er ikke helt vendt tilbage, men for første gang i lang tid kan jeg mærke hvordan en kommende film langsomt trækker min nysgerrige snude længere og længere frem igennem den uendelige bunke af cinematiske oplevelser der konstant bliver serveret for alle os derude. Samtidig kan jeg mærke hvordan min filmglæde vokser mere og mere. I undrer jeg sikkert lidt allerede, men jeg kan sige at med godt 70 filmanmeldelser på bagen hvor langt fra alle film har været min kop te, kan man godt gå hen og blive lidt grå i hårene. Men en ny gnist i mine filmeskapader er tændt og grunden har en titel: Drag Me To Hell.

Sam Raimi er tilbage i storform lyder det til, og samtidig tilbage ved sine, i mine øjne, inspirerende og smukke rødder. Handlingens omdrejningspunkt, så vidt jeg ved er en smuk ung dame som giver en ældre skummel dame et pænt nej til et lån. Herfra går tingene så helt til helvede da den gamle dame lægger en besværgelse over den unge dame, spillet af en veldrejet og veltrænet Alison Lohman.

I princippet er handlingen ikke det der tænder min gnist, men at se Sam Raimi tage en åndelig tur tilbage til Evil Dead-dagene, bringer simpelthen nostalgiske jubeltårer frem. Jeg hørte om Evil Dead i de tidelige gymnasiedage, og da jeg først smed filmen i var jeg solgt. Alt hvad der foregik i filmen kunne enhver i princippet lave. Teknikkerne var simple, ikke altid smukke, men hamrende effektive og ikke mindst fantastisk kreative. At en så "grim" og simpel gyserfilm kunne blive så kult og respekteret synes jeg er fantastisk, og ikke mindst fortjent. Siden blev det til Evil Dead II, og den hjerneblæste, mandschauvinistiske Army Of Darkness, som jeg begge elsker meget. Disse film er ironisk nok grunden til at jeg fik en kæmpe interesse for at udtænke egne film-ideer og sågar skrive et par manuskripter, noget jeg har holdt pause med et par års tid snart.

Nu er Sam tilbage, og jeg kan ikke vente med at se hans nyeste gys. Hvis alt ender godt, kommer jeg forhåbentlig også snart tilbage til min skriveblok og får skrevet flere tanker ned, så jeg en dag kan hoppe ind i film, måske endda spil-verdenen med høj hat.

Ses vi i helvede? Det tror jeg nok vi gør... ;)

Spil er ikke bare noget man spiller. Bag spillet ligger nemlig masser af timer arbejde, og spiludvikling er noget både jeg og andre fra mit studie interessere os for. Her vil jeg i denne blog især udpege en fra mit studie der er gået så langt at opstarte et nyt initiativ indenfor spiludvikling.

Unge Spiludviklere består af en gruppe unge spilinteresserede ligesom mange af jer derude, og hvis man har bare den mindste interesse for at se hvordan spil bliver til, og endnu bedre, være en del af processen, så er det de drenge i skal rette jer mod.

Unge Spiludviklere tilbyder workshops på skoler og gymnasier og helt tredje steder, og de er med hvor det sker. Deres nok største projekt indtil videre har været deres stand på Copenhagen Game Challenge i Tivoli, hvor de forsøgte at lave et spilbart spil på 3 dage.

Spillet som besidder et fantastisk drys humor for gamere, handler i al sin enkelthed om at man spiller den skønne selvbrunerbasse Sidney Lee på flugt fra vrede gamere. Som våben kaster Sidney med colaflasker, og livslinen måles på hvor fyldt bruncremetuben er.

Alt i alt, så vil jeg tilegne denne blog til Unge Spiludviklere, som fortjener publicity for deres initiativ.

For mere info tjek deres hjemmeside ud, og se videoer af spillet samt andre projekter. Hvis jeg ikke tager helt fejl er der endda en spilbar version af Sidney vs Gamers.

Sitet hedder: http://ungespiludviklere.dk/

Det var sådan set alt, håber i gennem Unge Spiludviklere får styrket lysten til at kreere jeres drømmespil, og hvem ved, måske er det jer der laver det nye Braid eller Portal en dag.

Fred over folket! ;)

De sidste par uger har været fyldte for mit vedkommende. Med arbejde, studie, kæresteliv og filmanmeldelser er den tid jeg har til overs egentlig ret begrænset, men når det er sagt vil jeg ikke kaste noget af det i ringen for alt i verden.

Dog er en af mine yndlingsfritidsafslapningsmedier dog ved at leve på den sidste strøm, og det trykker alligevel lidt på det inderste følelskammer en smule. Sagen er den at min dejlige ps2 slim er begyndt at lide af samme problem som det min gamle store ps2 led af. Nemlig problemer med at indlæse spil, hvadend det er mine mange ps1 og endnu flere ps2-spil, og værst af alt har den også gevaldige indlæsningsproblemer med dvd-film. Dette er altså et problem når man som mig får minimum 5-6 skiver ind ad brevsprækken om måneden til anmeldelse. Jo, selvfølgelig kan jeg køre dem igennem på min bærbare, men allerede der føles en af mine yndlingsbeskæftigelser mere som en forpligtelse, og det er i den grad en følelse jeg gerne vil undgå.

Nu er jeg så i et dilemma(luksusdilemma vel og mærke, selv for en fattig studerende). Skal jeg købe en ny dejlig ps2 slim, hvilket jeg helst ikke vil give så mange penge for, eller skal jeg få den repareret? Eller skal (synk) gå helt nye veje? Mit hjerte, min økonomi og mine følelser er splittede.